Føroya kunngerðasavn A og B - 29.12.1988, Qupperneq 147

163
gjørd viðkomandi, ella er send honum á posthúsið,
og seinni komin fram til móttakaran.
3. stk. Jarðarráðið skal í avgerðum skila til, hvønn
myndugleika kærast kann til.
3. bólkur
Jørð í festi
§ 8. Jarðarráðið hevur rætt til at lata almenna jørð í
festi.
2. stk. Festið stendur við, so leingi festarin er á lívi,
tó bert til hann hevur fylt 70 ár.
3. stk. Jørð kann latast í festi eitt avmarkað styttri
áramál.
4. stk. Festitreytimar verða ásettar í einum festi-
brævi og skulu fremja endamálið við hesi lóg. Festi-
brøvini, sum altíð gjølla skulu skila til, hvat festi-
num tilhoyrir, verða prentað á oyðubløð, sum lands-
stýrið skal góðkenna.
§ 9. Festarin rindar øll gjøld, sum hvfla á festinum,
og rindar jarðargrunninum festileigu.
2. stk. Landsstýrið skipar í kunngerð fyri, hvussu
leigan verður ásett.
§ 10. Verður festið leyst, skal Jarðarráðið taka av-
gerð um, hvørt tað kann verða uppihildið sum sjálv-
støðugt festi ella verða lagt saman við øðrum festi.
2. stk. Skal festið halda fram sum sjálvstøðugt brúk,
hava hjúnaðarfelagi og lívsarvingar seinasta fest-
ara, um teir hava eitt minstamark av jarðarbrúks-
kunnleika, sum landsstýrið ásetir í kunngerð, ffam-
íhjárætt til at taka við festinum í hesi raðfylgju:
1. Eftirsitandi hjúnafelagi,
2. elsta bam ella eftirkomari tess,
3. yngri bam ella eftirkomari tess.
Jarðarráðið er heimilað fyrstu 10 árini aftaná at
henda lóg fær gildi, at lata festi til tann, ið hevur
frammihjárættin eftir áður galdandi reglum.
3. stk. Hava fleiri framíhjárætt til festið, tekur Jarð-
arráðið avgerð um, hvør skal hava fyrsta framíhjá-
rætt.
4. stk. Situr tann, sum hevur framíhjárætt sambært
hesi grein longu við landsjørð, ið er hóskandi brúks-
eind, missir hann framíhjárættin soleiðis at skilja, at
Jarðarráðið kann treyta nýtsluna av framíhjárætti-
num av, at hann sigur frá sær brúkið, hann hevur
frammanundan.
5. stk. Jarðarráðnum er heimilað at síggja burtur frá
framíhjárættinum, um talan er um hóskandi brúks-
eindir, tá persónur, sum hevur framíhjárætt ikki fyri
ráðnum førir prógv fyri, at hann sum høvuðsvinnu
ætlar at fáast við jarðarbrúk.
6. stk. Umsøkjari, sum er ónøgdur við avgerð tikna
við heimild í hesi grein, kann krevja málið lagt fyri
landbúnaðarstevnu við kærurætti til yvirlandbún-
sten og senere kommet modtageren i hænde.
Stk. 3. Landsbrugsrádet skal i dets afgørelser angi-
ve, til hvilke myndigheder der kan ankes.
3. afsnit
Bortfæstning af jord.
§ 8. Landbrugsrádet er berettiget til at bortfæste
offentlig jord.
Stk. 2. Fæsteforholdet vedvarer, sá længe fæsteren
lever, dog kun til han er fyldt 70 ár.
Stk. 3. Jord kan bortfæstes for et begrænset kortere
tidsrum.
Stk. 4. Fæstevilkárene fastsættes i et fæstebrev og
skal fremme formálet med denne lov. Fæstebreve-
ne, der altid nøje skal angive, hvad der hører til
fæstet, bliver trykt i form af blanketter, der skal
godkendes af landsstyret.
§ 9. Fæsteren afholder alle udgifter, der páhviler
fæstet, og indbetaler fæstelejen til jordfonden.
Stk. 2. Landsstyret fastsætter i kundgørelse, hvor-
dan lejen fastsættes.
§ 10. Bliver fæstet ledigt, skal landbrugsrádet træffe
bestemmelse om, hvorvidt det kan opretholdes som
særskilt fæste eller sammenlægges med et andet
fæste.
Stk. 2. Skal fæstet fortsætte som selvstændigt brug,
har den sidste fæsters ægtefælle og livsarvinger,
hvis de besidder et mindstemál af landbrugskyndig-
hed, der fastsættes af landsstyret i kundgørelse, for-
hándsret til fæstet i denne rækkefølge:
1) Efterlevende ægtefælle,
2) ældste bam eller dets efterkommer,
3) yngre bam eller dets efterkommer.
Landbrugsrádet er bemyndiget til de første 10 ár
efter denne lovs ikrafttræden, at overgive fæstet til
den, der havde fortrinsretten efter hidtil gældende
bestemmelser.
Stk. 3. Har flere forhándsret til fæste, tager land-
bmgsrádet bestemmelse om, hvem der skal have
første forhándsret.
Stk. 4. Besidder den, der har forhándsret i henhold
til denne paragraf, allerede landsjord, der har pas-
sende brugsstørrelse, fortaber vedkommende for-
hándsretten sáledes at forstá, at landsbrugsrádet
kan betinge afbenyttelsen af forhándsretten af, at
vedkommende frasiger sig det bmg, han besidder i
forvejen.
Stk. 5. Landsbmgsrádet er bemyndiget til at se bort
fra forhándsretten, hvis der er tale om bmg af pas-
sende størrelse, om en person, der har forhándsret,
ikke overfor landbmgsrádet kan føre bevis for, at
han har i sinde at have landbmg som hovedbeskæf-
tigelse.
Stk. 6. En ansøger, der er utilfreds med en beslut-
ning taget med hjemmel i denne paragraf, kan kræ-
ve sagen forelagt en landbokommission med kære-