Føroya kunngerðasavn A og B - 29.12.1988, Síða 148

164
aðarstevnu. Kærufreistin er 6 vikur frá tí degi, Jarð-
arráðið hevur kunnað viðkomandi um avgerðina.
§11. Sundurbýti av festijørð til fleiri brúk kann bert
fara fram sum undantak, tá festi verður leyst og bert
eftir avgerð Jarðarráðsins. Tað gerst ikki, uttan so
at ráðið ætlar um, at tey nýggju festini kunnu røkj-
ast sum sjálvstøðug festi ella so, at tað ffábýtta
verður lagt aftrat einum festi, ið frammanundan er
ov lítið at verða røkt sum sjálvstøðugt festi.
2. stk. Verður sundurbýti framt við festiskifti, hevur
tann, ið hevur framíhjárætt sambært § 10, rætt til at
velja, hvat av teimum nýggju festunum, hann tekur.
§ 12. Tann, ið hevur landsjørð í festi, skal hava
bústað sín, har festið er. Jarðarráðið kann í serstøk-
um førum við góðkenning landsstýrisins loyva und-
antaki frá hesum. Festið skal røkjast sum eitt væl
umsitið jarðarbrúk. Eftir skráseting av hvøijum
festi verður ffamleiðsluskyldan hjá hvørjum festi
sær ásett. Landsstýrið ásetir í kunngerð nærri reglur
um framleiðsluskylduna og tey tiltøk, ið neyðug
eru, fyri at bøndur kunnu lúka sína skyldu.
2. stk. Jarðarráðið hevur eftirlit við, um fram-
leiðsluskyldan verður hildin.
3. stk. Noktar festarin eftirlitinum upplýsingar
sambært § 12, 2. stk. kann Jarðarráðið uppsiga
festimálið.
4. stk. Verða treytimar viðvíkjandi bústaði, fram-
leiðsluskyldu, festileigu og innstøðu ikki hildnar,
ella kríatúr ella bygningar verða misrøkt, ella fest-
arin ikki heldur sínar lániskyldur til jarðargrunnin
skal Jarðarráðið taka støðu festarans til viðgerðar
og áleggja honum at fáa viðurskiftini í rættlag.
Verður áheitanin ikki fylgd, hevur Jarðarráðið rætt
til at siga festimálið upp, hóast ásetanina í § 8,2. stk.
og 3. stk.
5. stk. Festarin hevur rætt til at nýta festið við lunn-
indum, ið hoyra tí til á ein slíkan hátt, sum samsvar-
ar 1. stk.
Hann hevur veiðirættindi av festinum, rætt til at
fiska í áum og vøtnum. Hann hevur torvskurðar- og
kolanámsrætt til egna nýtslu. Meðan hann situr við
festinum, hevur hann rætt til at leiga øðrum stykki
at velta í til húsbrúk, veiðurættindi, herundir fugla-
bjørg og urðar, og fiskirættindi, tó í mesta lagi fyri 5
ár í senn. Hann hevur eisini rætt til at selja grót, eyr,
sand og tara o.t. við loyvi Jarðarráðsins. Ráðið áset-
ir eisini sølutreytimar.
§ 13. Fráfarandi festari hevur rætt til endurgjald frá
nýggja festaranum eftir meting fyri egnar íløgur,
sum gjørdar em á festinum, um so er, at fløgan
verður mett at geva festinum eitt varandi virði.
Landsstýrið ásetir í kunngerð nærri reglur um,
ret til overlandbokommissionen.
Appelfristen er 6 uger fra den dag, landbrugsrádet
har underrettet vedkommende om afgørelsen.
§ 11. Opdeling af fæstejord i flere bmg kan kun
forekomme undtagelsesvis, nár et fæste bliver le-
digt og kun efter landbmgsrádets bestemmelse. Det
kan ikke ydes uden at rádet antager, at de nye fæster
kan drives som selvstændige fæster eller sáledes, at
den fradelte jord tillægges et fæste, der i forvejen er
for lille til at blive drevet som selvstændigt fæste.
Stk. 2. Finder opdeling sted ved fæsteskifte, har
den, der har forhándsret i henhold til § 10, ret til at
udvælge sig, hvilket af de nye fæster, han mátte
ønske.
§ 12. Den, der har landsjord i fæste, skal have fast
bopæl, hvor fæstet er beliggende. Landsbmgsrádet
kan i særlige tilfælde efter landsstyrets godkendelse
tillade undtagelse herfra. Fæstet skal drives som et
velholdt landbrug. Ved registrering af hvert fæste
bliver hvert fæstes produktionspligt fastsat for sig.
Landsstyret fastsætter i bekendtgørelse de nærmere
bestemmelser om produktionspligten og de foran-
staltninger, der er nødvendige, for at bønder kan
oplylde deres forpligtelse.
Stk. 2. Landsbmgsrádet fører tilsyn med, hvorvidt
produktionspligten bliver overholdt.
Stk. 3. Hvis fæsteren nægter at give tilsynet oplys-
ninger i henhold til § 12, stk. 2, kan landbmgsrádet
opsige fæstemálet.
Stk. 4. Bliver betingelseme vedrørende bopæl, pro-
duktionspligt, fæsteleje og besætning ikke over-
holdt, eller kreaturer eller bygninger forsømmes,
eller fæsteren ikke overholder sine láneforpligtelser
overforjordfonden, skal landbmgsrádet tage fæste-
rens forhold til behandling og pálægge ham at fá
forholdet bragt i orden. Bliver henstillingen ikke
fulgt, er landbmgsrádet bemyndiget til at opsige
fæstemálet uanset bestemmelsen i § 8, stk. 2 og stk.
3.
Stk. 5. Fæsteren er berettiget til at gøre bmg af
fæstet med tilhørende rettigheder, sáledes at det er i
overensstemmelse med stk. 1. Han besidder fæstede
jagtrettigheder og har fiskerettighedeme til elve og
indsøer. Han sidder inde med retten til tørveskær og
kulbrydning til eget forbmg. Medens han besidder
fæstet, har han ret til at udleje jordstykke til dyrk-
ning af afgrøder til eget bmg, jagtrettighedeme til
anden side, hemnder fuglefjelde og urer, og fiske-
rettigheder, dog højst for 5 ár ad gangen. Han har
ogsá ret til at sælge sten, gms, sand, tang o. lign.
med landsbmgsrádets tilladelse. Rádet fastsætter
ogsá salgsbetingelseme.
§ 13. En afgáende fæster er berettiget til erstatning
fra den nye fæster efter vurdering for egne investe-
ringer, der er tilført fæstet, sáfremt investeringen
kan anses for at give fæstet en vedvarende værdi.
Landsstyret fastsætter i bekendtgørelse nærmere