Føroya kunngerðasavn A og B - 29.12.1988, Blaðsíða 149

165
hvussu endurgjaldið verður ásett.
2. stk. Við festiskifti letur Jarðarráðið brúkið kanna
og meta, og tekur støðu til, um grundarlag er fyri
endurgjaldskravi móti seinasta festara.
4. bólkur
Leiga av landsjørð.
§ 14. Jarðarráðið hevur rætt til at leiga út traðir og
traðarstykki, stykki til urtagarðsbrúk, grundstykki
til húsabygging, ídnaðarendamál og tílíkt í eitt ávíst
áramál.
2. stk. Áðrenn jørð verður útleigað burtur av einum
festigarði ella leigutrøð, eigur festarin ella traðar-
maðurin at verða eftirspurdur; sýtir hann fyri at
ganga við til leigumálið, kann hann krevja málið
lagt fyri landbúnaðarstevnu við kærurætti til yvir-
landbúnaðarstevnu.
3. stk. Verðurjørð útleigað sambært 1. stk., skal
ráðið fyrst ætla um, hvørt leigan av lendinum
skaðar festið. Ráðið skal ansa eftir, at jørð ikki
verður innløgd av haganum, so leingi innløgd jørð
er, ið ikki verður nýtt, sum hon eigur at vera.
4. stk. Tá ið lendi verður leigað út sambært stk. 1,
ásetir Jarðarráðið treytir, sum fremja endamálið við
hesi lóg.
Skrivligur leigusáttmáli verður gjørdur, har treytir-
nar fyri leigu eru tilskilaðar.
5. stk. Leigusáttmáli sambært stk. 1 fellur burtur
ella kann sigast upp, tá ið
1. leigari doyr, og eftirsitandi hjúnafelagi ikki er,
2. felag stendur sum leigari, og felagið verður av-
tikið ella verður óvirkið,
3. leigarin ikki fylgir teimum treytum, sum ásettar
eru í sáttmálanum ella lóggávuni annars.
§ 15. Hvøija ferð eitt leigumál er at enda komið,
letur Jarðarráðið leigumálið kanna og meta, og tek-
ur støðu til, um grundarlag er fyri endurgjaldskravi
móti seinasta leigara.
5. bólkur
Søla av landsjørð
og keyp av ognarjørð.
§ 16. Jarðarráðið hevur rætt til at selja burtur av
almennari jørð til almenn endamál, grundstykki til
húsabygging, ídnaðarendamál o.t.
2. stk. Verða øki seld til slík endamál, sum nevnd
eru í 1. stk., skal ráðið ansa eftir at selja ódyrkaða
jørð fram um dyrkaða, og jørð, sum er óvanda
dyrkilendi fram um gott lendi. Somuleiðis skal ráð-
ið ansa eftir, at ikki verða seld øki, ið liggja soleiðis
fyri, at sølan skaðar ella minkar um virðið á granna-
jarðarbrúki meira enn neyðugt er.
3. stk. Fyri jørð, sum seld verður sambært hesi
grein, verður at gjalda í hondina. Bert í undantaks-
føri kann ráðið bjóða borg, og tá bert móti 1. veðr-
ætti í tí selda ella rpóti aðrari fullgóðari trygd.
regler for, hvorledes erstatningen fastsættes.
Stk. 2. Ved fæsteskifte foretager landbrugsrádet en
undersøgelse og vurdering af bruget, og tager stil-
ling til, hvorvidt der foreligger grundlag for erstat-
ningskrav mod den sidste fæster.
4. afsnit
Leje af landsjord
§ 14. Landbrugsrádet er berettiget til at udleje trøer
og trøstykker, lodder til havebrug, byggegrunde til
husbyggeri, industriformál o. lign. for et bestemt
áremál.
Stk. 2. Inden jord bliver fralejet en fæstegárd eller
lejetrø, skal fæsteren eller trøbesidderen adspørges.
Nægter han at gá med til lejemálet, kan han kræve
sagen forelagt en landbokommission med kæreret
til overlandbokommissionen.
Stk. 3. Bliver jord udlejet i henhold til stk. 1, skal
rádet først vurdere, om udlejningen af arealet vil
forvolde fæstet skade. Rádet skal páse, at jord ikke
bliver optaget af udmarken, sá længe der findes
optaget jord, der ikke bliver anvendt, som den skal.
Stk. 4. Nár et areal bliver udlejet i henhold til stk. 1,
fastsætter landbrugsrádet betingelseme sáledes, at
de fremmer formálet med denne lov. Skriftlig leje-
kontrakt bliver oprettet, hvor lejevilkárene anføres.
Stk. 5. En lejekontrakt i henhold til stk. 1 bortfalder
eller kan opsiges, nár
1. lejeren dør, og der ikke er nogen eftersiddende
ægtefælle,
2. et selskab stár som lejer, og selskabet opløses
eller bliver uvirksomt,
3. lejeren ikke overholder de i kontrakten og lov-
givningen iøvrigt fastsatte betingelser.
§ 15. Hver gang et lejemál er udløbet, foretager
landbrugsrádet en undersøgelse og vurdering af le-
jemálet, og tager stilling til, hvorvidt der foreligger
grundlag for erstatningskrav mod den sidste lejer.
5. afsnit
Salg af landsjord og
køb af odelsjord.
§ 16. Landbrugsrádet er berettiget til at frasælge
offentlig jord til offentlige formál, byggegrunde til
husbyggeri, industriformál o. lign.
Stk. 2. Bliver arealer solgt til sádanne formál, som
nævnt i stk. 1, skal rádet páser at sælge udyrket jord
frem for dyrket, og jord, som er dárligt egnet for
opdyrkning frem for opdyrkelig jord. Ligeledes
skal rádet páse, at der ikke bliver solgt arealer, der
har en sádan beliggenhed, at salget vil skade eller
formindske nabolandbrugets værdi mere end nød-
vendigt.
Stk. 3. Jord, der bliver solgt i henhold til denne
paragraf, skal betales kontant. Kun i undtagelsestil-
fælde kan rádet tilbyde kredit og da kun mod 1.