Føroya kunngerðasavn A og B - 29.12.1988, Page 233

249
§ 9. Landsstvrið kann gera ásetingar um krøv um
dygd á yvirflatuvatni, luft, jørð, strondum og vøtn-
um eins og um markvirði fyri óljóði, ristingum og
geislingum.
§ 10. Landsstýrið kann áseta reglur um, at útbúnað-
ur, tól, her uppi í mátitól, ið ætlaði eru til nýtslu í
sambandi við basing av dálking, skulu vera av góð-
kendum slagi.
§11. Landsstýrið kann áseta reglur um, at ætlanir
um vega- og navnagerðir skulu leggjast fyri lands-
stýrið, áðrenn farast kann undir arbeiðið.
2. stk. Landsstýrið kann áseta reglur um tey mørk
fýri óljóð, ið galda skulu íýri bygging, ið er viðkvom
fyri óljóði nærhendis ferðslukervi.
3. kapittul
Vemd av vatnveitingaráhugamálum.
§ 12. Landsstýrið kann fýri vatnveitingarvirki, ið
tekur vatn frá áum, løkum. keldum ella vøtnum,
skipa eitt vemdarøki, har ikki er loyvt at reka
vinnulívsvirki, stovnar, kampingpláss ella tílíkt ella
kunnu verða goymslur fýri evni, ið kunnu dálka
vatnveitingarvirki.
2. stk. Landsstýrið skal bera so í bandi, at tað, ið lagt
verður undir vemdarøki, verður tinglýst á awarð-
andi ogn við prioriteti frammanfýri øll onnur rætt-
indi í ognini.
3. stk. Verður eftir hetta álagt ognaranum at broyta
ella at steðga verandi viðurskifti, skal endurgjald
verða latið. Endurgjaldið kann verða minkað ella
fella burtur, um so er, at viðurskiftið ikki er lógligt,
hóskandi ella ráðiligt. Spumingurin um endurgjald
verður, um so er, at semja ikki fæst, avgjørdur av
metingamevndini sambært løgtingslóg nr. 13 frá
21. mai 1954. §13,3. og 4. stk. verða nýtt samsvar-
andi.
4. stk. Landsstýrið kann seinni gera broytingar í
vemdarøkinum og góðkenna einstøk viðurskirti, ið
bannið sambært 1. stk. fevnir um.
§ 13. Landsstýrið kann geva tey boð ella seta tey
bann, ið neyðug eru til tess at tryggja, at áir, løkir,
keldur ella vøtn, ið nýtt verða av vatnveitingarvirkj-
um, ikki dálkast vatnveitingini at bága, heruppií við
nýtslu hjá djórum at drekka, vask ella tílíkt. Lands-
stýrið kann gera av, at ikki er loyvt at fiska ella sigla
í slíkum áum, vøtnum ella bmnnum, ella at hetta
bert má henda eftir nærri ásettum treytum.
2. stk. Spumingurin um, hvørt endurgjald skal
verða goldið orsakað av einum boðum ella forboði
sum nevnt í 1. stk., verður avgjørdur av metingar-
nevndini eftir umbøn frá tí, ið ooðið ella bannið er
stílað til. Boð ella bann viðvíkjandi lógligum ver-
andi viðurskiftum, her uppi í lógligari nýtslu og
goymslu av taðingarevnum, garðyrki og slcógvirk-
semi kann tó bert verða sett mótvegis fuflum endur-
gjaldi, um so er, at ikki annað er galdandi sambært
øðmm rættarreglum.
3. stk. Endurgjald eftir 2. stk. verður rindað av
teimum brúkamm av vatninum, ið hava fýrimun av
banninum ella boðnum. Tá ið awarðandi komm-
una ikki longu sum ein avleiðing av hesum skal lata
§ 9. Landsstyret kan fastsætte bestemmelser for
kvalitetskrav til overfladevand, luft, jord, kyster og
søer, samt grænseværdier for støj, rystelser og strá-
ling.
§ 10. Landsstyret kan fastsætte regler om, at anlæg,
indretninger eller apparater, hemnder máleappara-
tur, der er beregnet til anvendelse i fomreningsbe-
kæmpende øjemed, skal være af godkendt type.
§ 11. Landsstyret kan fastsætte regler om, at pro-
jekter for vej- og havneanlæg skal forelægges
landsstyret, forinden anlægget pábegyndes.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om de støj-
grænser, der skal gælde for støjfølsom bebyggelse
ved trafikanlæg.
Kapitel 3
Beskyttelse af vandforsyningsinteresser.
§ 12. Landsstyret kan for vandforsyningsanlæg, der
indvinder vand fra elve, vandløb, kilder eller søer
fastlægge et beskyttelsesomráde, inden for hvilket
der ikke má drives erhvervsvirksomheder, institu-
tioner, campingpladser og lignende eller findes op-
lag af stoffer, der kan fomrene vandforsyningsan-
lægget.
Stk. 2. Landsstyret skal drage omsorg for, at ind-
dragelsen under beskyttelsesomrádet tinglyses pá
vedkommende ejendom med prioritet forud for alle
andre rettigheder i ejendommen.
Stk. 3. Pálægges det herefter grundejeren at ændre
eller ophøre med et bestáende forhold, skal der ud-
betales erstatning.
Erstatningen kan nedsættes eller bortfalde, for sá
vidt forholdet ikke var lovligt, hensigtsmæssigt eller
forsvarligt. Erstatningsspørgsmálet afgøres í man-
el af enighed af vurderingskommissionen i hen-
old til lagtingslov nr. 13fra21.maj 1954. § 13,stk.
3 og 4 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Landsstyret kan senere foretage ændringer i
beskyttelsesomrádet og godkende enkelte forhold,
som omfattes af forbud efter stk. 1.
§ 13. Landsstyret kan meddele de pábud og forbud,
der er nødvendige for at sikre, at elve, vandløb,
kilder eller søer, der udnvttes af vandforsyningsan-
læg, ikke fomrenes til skade for vandforsyningen,
hemnder gennem benyttelse til kreaturvanding,
vask eller lignende. Landsstyret kan bestemme, at
der ikke má drives fiskeri og foretages sejlads i
sádanne elve, vandløb, søer, eller reservoirer, eller
at dette kun má ske pá nærmere fastsatte betingel-
ser.
Stk. 2. Spørgsmálet om, hvorvidt der skal betales
erstatning i anledning af et forbud eller pábud som
nævnt i stk. 1, afgøres af vurderingskommissionen
pá begæring af den, til hvem pábudet eller forbudet
er rettet. Pábud eller forbud vedrørende lovligt be-
stáende forhold, hemnder lovlig anvendelse og op-
lagring af gødningsstoffer i landbmg, gartneri og
skovbmg kan dog kun meddeles mod fuldstændig
erstatning, medmindre andet følger af andre rets-
regler.
Stfe. 3. Erstatning efter stk. 2 betales af de bmgere
af vandet, der har fordel af forbudet eller pábudet.