Føroya kunngerðasavn A og B - 30.08.1997, Blaðsíða 3

75
Bek. af 7. juni 1960.
Les dispositions qui precedent ne s'op-
posent pas á ce que deux Etats contractants
s’entendent pour admettre la communica-
tion directe entre leurs autorites respectives.
Article 2.
La signification se fera par les soins de l’au-
torite competente selon les lois de l’Etat
requis. Cette autorite, sauf les cas prevus
dans l’article 3, pourra se borner á effectuer
la signification par la remise de l’acte au
destinataire qui l’accepte volontairement.
Article 3.
La demande sera accompagnee de l’acte á
signifier en double exemplaire.
Si l’acte á signifier est redige, soit dans la
langue de l’autorite requise, soit dans la
langue convenue entre les deux Etats
interesses, ou s’il est accompagne d’une tra-
duction dans l’une de ces langues, l’autorite
requise, au cas ou le desir lui en serait ex-
prime dans la demande, fera signifier l’acte
dans la forme prescrite par sa legislation
interieure pour í’execution de significations
analogues, ou dans une forme speciale,
pourvu qu’elle ne soit pas contraire á cette
legislation. Si un pareil desir n’est pas ex-
prime, l’autorite requise cherchera d’abord
á effectuer la remise dans les termes de l’ar-
ticle 2.
Sauf entente contraire, la traduction. pre-
vue dans l’alinea precedent, sera certifiee
conforme par l’agent diplomatique ou con-
sulaire de l’Etat requerant ou par un traduc-
teur assermente de l’Etat requis.
Article 4.
L’execution de la signification, prevue par
les articles 1, 2 et 3, ne pourra etre refusee
que si l’Etat, sur le territoire duquel elle
devrait etre faite, la juge de nature á porter r
atteinte á sa souverainete ou á sa securite.
Article 5.
La preuve de la signification se fera au
moyen, soit d’un recepisse date et legalise
du destinataire, soit d’une attestation de
Nr. 33.
De foregáenđe bestemmelser er ikke til
hinder for, at to kontraherende stater kom-
mer overens om at tillade direkte meddelelse
mellem deres respektive mvndigheder.
Artikel 2.
Forkvndelsen sker ved foranstaltning af
den kompetente invndighed i den stat, til
hvilken begæringen rettes. Denne myndig-
hed kan, med undtagelse af de i artikel 3
nævnte tilfælde indskrænke sig til at udføre
forkvndelsen ved overlevering af dokumen-
tet til adressaten, nár denne frivillig mod-
tager det.
Artikel 3.
Anmodningen skal være ledsaget af to
eksemplarer af clet dokument, der skal for-
kyndes.
Hvis dokumentet, der skal forkyndes, er
affattet i den myndigheds sprog, til hvilken
begæringen rettes, eller i et sprog, der er
aftalt mellem de to interesserede stater, eller
dersom det er ledsaget af en oversættelse
til et af disse sprog, lader den myndighed,
til hvilken begæringen er rettet, for sá vidt
onske derom er udtrykt i begæringen, doku-
mentet forkynde pá den máde, der er fore-
skrevet i landets indre lovgivning for ud-
forelsen af tilsvarende forkyndelser, eller
pá en særlig máde, for sá vidt denne ikke
er i modstrid med denne lovgivning. Hvis
et sádant ønske ikke er udtrykt, søger den
myndighed, til hvilken begæringen er rettet,
først at udføre overleveringen pá den i arti-
kel 2 angivne máde.
Nár ikke andet er aftalt. skal den i det
foregáende stykke omtalte oversættelse være
bekræftet af en diplomatisk eller konsulær
repræsentant for den stat, fra hvilken begæ-
ringen fremkommer, eller af en edsvoren
translatør i den stat, til hvilken begæringen
er rettet.
Artikel 4.
Udførelsen af den i artiklerne 1, 2 og 3
omtalte forkyndelse kan ikke nægtes, med-
rnindre den stat, pá hvis territorium den
skal ske, finder, at den vil gøre indgreb i
dens suverænitet eller sikkerhed.
Artikel 5.
Beviset for forkyndelsen tilvejebringes
enten ved et dateret og legaliseret modtagel-
sesbevis fra adressaten eller ved en bevid-