Føroya kunngerðasavn A og B - 30.08.1997, Blaðsíða 41

113
Bek. af 13. februar 1970.
Nr. 15.
Konventionen trádte i medfør af artikel 27, stk. 1 i kraft den 10. februar 1969.
Danmarks ratifikationsinstrument blev den 2. august 1969 deponeret i det nederland-
ske udenrigsministerium. og konventionen er herefter i medfor af artikel 27. stk. 2. for
Danmarks vedkommende trádt i kraft den 1. oktober 1969.
Konventionen er hidtil foruden af Danmark blevet ratificeret af Amerikas forenede
Stater. Den forenede arabiske Republik. Norge, Det íorenede Kongerige Storbritannien
og Nordirland og Sverige. Konventionen er desuden undertegnet af Belgien, Finland.
Frankrig, Israel. Nederlandene. Tvrkiet og Forbundsrepublikken Tvskland.
De lande, der har ratificeret konventionen, har afgivet erklæringer som følger:
Danmark
ad artikel 2 oy IS.
Justitsministeriet udpeges som central
myndighed.
ad artikel S.
Den danske domstol. der har íoranlediget ;
forkyndelsen foretaget, udpeges som kom- j
petent til at udstede erklæring efter ar- \
tikel 6.
I
ad artikel 9.
Den stedlige underretsdommer — for sá i
vidt angár Kobenhavns l)yret og Arhus bv- ,
og herredsret dog rettens præsident — ud- ;
peges som kompetent til at modtage doku- ;
menter, der er fremsendt ad konsulær vej j
efter artikel 9.
ad artikel 10.
Danmark kan ikke anerkende den i
artikel 10 c) nævnte fremsendelsesmáde.
ad artikel 15.
Danmark vil udnytte adgangen efter
artikel 15. stk. 2. sáledes at domstolen kan
■afgøre en sag, selv om bestemm dserne i
artikel 15, stk. 1. ikke er opfvldt.
ad artikel 16.
Danmark vil benvtte adgangen efter
artikel 16, stk. 3. sáledes at en anmodning j
om nv hehandling af sagen ikke vil blive i
Unødekommet, hvis anmodningen frem- i
8®ttes mere end et ár efter afgørelsen.
Spørgsmálet om genoptagelse af sag. hvori
un person er dømt som udebleven. afgøres i
efter reglerne i retsplejeiovens § 373 og § 374. j
Jfr. §
434. Herefter kan enhver, der er dømt i
udebleven under en sag, i første instans 1
begære sagen genoptaget. nár han godtgør,
at udeblivelsen var ham utilregnelig. Begæ-
ring oni genoptagelse má fremsættes, sá
snart som muligt, og kan ikke fremføres
efter et ars forløb efter dommens afsigelse.
Amsrikas forenede Stater
1. 1 overensstemmelse med artikel 2 ud-
peges De forenede Staters udenrigsmini-
sterium som den centrale myndighed, der
skal modtage anmodninger om forkyndelse
fra andre kontraherende stater og efter-
konnne dem i overensstemmelse med artik-
lerne 3-6.
2. 1 overensstemnxelse med artikel 6 ud-
peges foruden De forenede Staters uden-
rigsministerium De forenede Staters justits-
ministerium og De forenede Staters politi-
mester eller dennes stedfortræder for det
judicielle omráde. inden for hvilket forkyn-
clelsen foretages. til at afgive erklæringen i
overensstemmelse med det forbillede, der er
bilagt konventionen.
3. I overensstemmelse med artikel 15.
stk. 2. erklæres det, at dommsren, uanset
bestemmelserne i artikel 15, stk. 1, kan af-
gøre sagen. selv om erklæring om forkyn-
delse eller aflevering ikke er modtaget, hvis
alle de i artikel 15. stk. 2, litra a), b) og c)
omhandlede betingelser er opfyldt.
4. I overensstemmelse med artikel 16,
stk. 3, erklæres det, at en anmodning efter
artikel 16 ikke bliver efterkommet, hvis den
fremsættes (a) efter udløbet af den periode,
inden for hvilken den kan fremsættes i over-
ensstemmelse med proceduren ved den ret.
som har truffet afgørelsen, eller (b) senest
efter udløbet af et ár efter afgørelsen.
5. I overensstemmelse med artikel 29 er-
klæres det. at konventionen udstrækkes til