Fróðskaparrit - 01.01.1985, Side 107

BÓKAUMMÆLI
111
Titel Udg. ár Op- lag1 Fær- øsk Norsk Svensk Is- landsk En- gelsk Tysk
Blæsende Gry 1934 32 1975 1935 1935 1979
Noatun 1938 5 1975 1938 — 1947 1939 19393
Den sorte Gryde 1949 5 1975 1951 1950 — — 1951
De fortabte Spillemænd 1950 13 1975 19571 19665 1956 1971 1952
Moder Syvstjerne 1952 2 1975 1968 1978 1974 1974 —
Det gode Haab 1964 4 — 1971« 1965 1970 — 19677
Taamet ved Verdens Ende 1976 1 1976 1976 1976 1976 1981 —
Noter til skemaet: 1) Der anføres antal udgaver/oplag udgivet pá dansk før 31.12.1981. — 2) 2. udgave, 1961, er omarbejdet/forkortet. — 3) 2. udgave med efterskrift af Erika Kosmalla, 1964. — 4) 2. udgave, 1981. — 5) 2. udgave, 1975. — 6) Den danske udgave distribueredes i 1964 ogsá af Gyldendal Norsk Forlag (bibl. nr. 209). — 7) DDR 1967, BRD 1968.
indgár i en antologi over moderne dansk
poesi, der er blevet til pá danskinitiativ (1975).
Pá finsk og grønlandsk foreligger til gengæld
intet andet end romaner, pá finsk endda kun
en. Engelsk er det sprog, der kan fremvise
den længste liste over oversatte digte,—takket
være Anne Born, der i 1980 præsentere-
de sine landsmænd for Arctis\Selected Poems
1921-1972. To af samlingens 49 digte plus
yderligere et digt indgár i en antologi sva-
rende til den nævnte franske.s
Specielt interessant i oversættelsessammen-
hæng er det naturligvis at iagttage, hvordan
William Heinesen er blevet modtaget pá Fær-
øerne. At han livet igennem er forblevet
danskskrivende, kan vi formentlig takke mo-
deren Caroline Restorff for, idet hun jo
gjorde dansk til barndomshjemmets »hoved-
sprog«. Ganske vist gik det, som vist, lang-
somt for Heinesen at opná status som dansk
lyriker, — den kronologiske oversigt har 19
løbenumre frem til og med 1932, da han efter
16 »vandreár« definitivt vendte hjem til det
fædrene handelsfirma i Thorshavn, — for
fra denne bastion at forsøge at gøre sig gæl-
dende som romanforfatter (Blæsende Gry har
nr. 20 i den kronologiske oversigt, idet der
intet udkom i 1933).
Som det fremgár af skemaet, má vi helt
frem til 1975, før romanerne blev tilgængelige
i færøsk oversættelse. I anledning af Heine-
sens 75-árs fødselsdag udgav forlæggeren
Emil Thomsen i Thorshavn de fem første af
dem i oversættelse ved Heðin Brú, Christian
Matras, Bjarni Niclasen, Áshild Olsen og Hans
Thomsen. Áret efter tilføjedes Taarnet ved Ver-
dens Ende, der sáledes opnáede en nogen-
lunde simultan udgivelse pá alle de nordiske
sprog. Det gode Haab, af Ejgil Søholm ud-
peget som Heinesens hovedværk, er aldrig
blevet føjet ind i det færøske korpus!
Ser man nøjere til, bemærker man, at hen-
visningsnumrene under »Oversættelser til
færøsk« er ret høje, — at Heinesen altsá ogsá
for andre teksttypers vedkommende først ret
sent er »vendt hjem« til, hvad Artur Lund-
kvist engang kaldte »hans underland i At-
lanten«. Ved sin indtræden i Den danske