Atlanten - 01.01.1911, Page 8

— 8 —
blev en Vækkelse, baade religiøs og folkelig, med den sundeste
Arbejdsvilje, rede til at tage fat paa alt, ogsaa det dagligdags
Slid, naar det blot kunde rejse deres Folk. Det er allerede 3
Aar siden, det begyndte, og Tiden har vist, at det var en stærk
Bevægelse, der baade holdt ved og bredte sig. Den er ikke kom-
men allevegne rundt, men den er kommen langt og dens Virk-
ninger spores endnu længere.
Gunstigere Kaar kunde ingen Styrelse have til at føre et
nyt Program igennem ved Grønlændernes Hjælp. Det var ikke
de danske Myndigheder, hvis Vilje det skortede paa. Tværtimod.
De fortsatte i samme Spor ved 1908 at vedtage en anden Lov
om Grønlands Styrelse, der tilsigtede en lignende Omformning
som den tidligere. Men der var den store Forskel, at medens
Kirkeministeriet kunde gennemføre den første Lov, fordi den
holder alle Traadene i sin Haand og direkte styrer Kirke- og
Skolevæsenet i Grønland, saa' stod Indenrigsministeriet overfor
den Vanskelighed, at den maatte gaa igennem den grønlandske
Administration, som slet ikke delte dens Tanker, men som nu
en Gang havde vænnet sig til den gamle Dragt og som i alle
Maader stod fremmed overfor Grønlænderne og hvad der levede
i dem.
Det er nemlig Hovedvanskeligheden for Grønland i denne
Overgangstid, at dets egen Styrelse hidtil har været og endnu
er fremmed for Grønlænderne. Embedsmændene er ikke vante
til at snakke med Grønlænderne. Det har ikke været forlangt,
at de skulde tale deres Sprog, og naar de ikke kan det, er de
udelukkede fra at faa Føling med Befolkningen. Man vil maa-
ske sige: Lad Grønlænderne lære dansk. Ja, det er jeg enig
med Dem i, men Grønlænderne maa ikke tro, at de skal lære
dansk, blot fordi vi danske ikke gider lære grønlandsk. En-
hver Præst i Grønland maa lære det, hvorfor skulde saa Ad-
ministrationens Embedsmænd ikke kunne lære det? De lader
ganske vist være med at snakke med Grønlænderne, men de
maa dog skrive til Grønlænderne, og det er dog temmelig mær-
keligt, at de ikke selv ved, hvad de sætter Navn under. Et
slaaende Eksempel herpaa kan jeg nævne. Da den nuværende
Handelschef ifjor kom til Grønland for at sætte sig ind i For-
holdene, havde Ministeriet tilskrevet Inspektørerne, at han var
udnævnt og tilføjet, at der forøvrigt ikke var sket nogen Æn-
dring i Forretningsgangen. Dette meddeltes Grønlænderne ved