Atlanten - 01.01.1911, Page 9

—• 9 —
Opslag i Butikkerne med Inspektørens Navn under, og det lød
saaledes: At Wesche var blevet Kontorchef (—altsaa en under-
ordnet Stilling —) og bare kunde prøve paa at ændre nogetsom-
helst i det bestaaende. Det lød, som en Grønlænder sagde, som
en vred Mands Ord, og de maatte nærmest faa den Opfattelse, at
Handelschefen var sendt til Grønland for sine Synders Skyld.
Det er ikke let for en Inspektør, der ikke kan grønlandsk, at
varetage sit Arbejde, blandt andet være Chefredaktør for et Blad,
han ikke forstaar et Ord af. Men hvad der er værre, er, at
Grønlænderne slet ikke kan have Tillid til ham. En Tolk er
ikke det samme som Manden selv. Og faar Grønlænderne saa
tilmed det Indtryk, at vedkommende Embedsmand ikke blot
er ligegyldig overfor alt, hvad der vedrører dem, men endog
stiller sig fjendtlig imod, hvad der rører sig iblandt dem, saa
er det helt galt. Efter Forstanderskabsbestemmelserne er Første-
præsten Formand — det er Loven. Nu er der i dette Aar paa
to Steder anbragt grønlandske indfødte Præster som Første-
præster, Folk, som er uddannede bl. a. ved et treaarigt Ophold
i Danmark, Folk, som Rigsdagen har bevilget Lønning til og
Ministeriet anbragt paa disse Steder. Inspektøren hilser vel
med Glæde, at saadanne Mænd nu kan overtage Pladsen? Nej!
Inspektøren nægter dem at beklæde denne Stilling og anbringer
danske Kolonibestyrere i deres Sted. Hvad tænker mon Grøn-
lænderne herom! De ser det selvfølgelig som et nyt Bevis paa,
at Inspektøren ikke tillader Grønlænderne at komme frem. Og
de maa jo tro, at Inspektørens Handlemaade er billiget af de
danske Myndigheder. Vi ved, at dette ikke kan være Tilfældet.
Men Grønlænderne faar det ikke at vide. De kan ikke tro andel.
Men bliver dette nu ikke bedre, naar Loven af 1908 bliver
gennemført? Ja, var der en Mulighed herfor, skulde jeg have
tiet helt stille i Aften. Men Sandheden er jo den, at den Del
af Loven, der angaar Grønlændernes Styrelse, er gennemført
ved en Række kgl. Anordninger. Og disse kongelige Anord-
ninger er det soleklareste Bevis for, at de Embedsmænd, der
repræsenterer Grønlands Styrelse, ikke i ringeste Maade har til
Hensigt at ændre det regerende Forhold, hvori de har stillet
sig til Befolkningen, men tværtimod har tilspidset dette Forhold
i en saadan Grad, at de nærmest er bievne ganske enevældige.
Jeg gaar ud fra, at mange af de tilstedeværende har læst disse
Anordninger. Tiden tillader mig heller ikke at gaa ind paa