Atlanten - 01.01.1911, Síða 12

— 12 —
deres egne Embedsmænds Vilje, men paa deres Initiativ. De
hører dog altid en Del her hjemme fra og opfatter det paa
deres Vis. Og det har sandelig ikke bidraget til at give dem
Tillid. Det er ogsaa i den Forstand en Overgangstid for Grøn-
land. Enhver ved, at det er en farlig Overgangstid, naar Børn
er ved at blive voksne. Saa gælder det at handle dobbelt var-
somt. Saa hjælper Faderens Myndighed ikke mere. Det gælder
mest af alt for ham om at skaffe sig Tillid.
Hvad jeg her har sagt tilsigter paa ingen Vis at skaffe nye
Bevillinger eller nye Love, heller ikke Grønlænderne mere Fri-
hed. Jeg har undgaaet alle de derhen hørende Slagord. Jeg
mener nemlig, at de foreløbig har nok at gøre med at fordøje,
hvad de har. Det er jo det ulykkelige ved den Omstændighed,
at der ikke er Overensstemmelse mellem de danske Myndig-
heder og den grønlandske Styrelse, at der er blevet eksperimen-
teret meget mere med Grønlænderne end vi i Grunden havde
Lov til, at Reformerne ikke rigtig har haft en fast og solid
Basis. Det, det gælder om nu, er sindig og maalbevidst at ar-
bejde for at skabe Grønlænderne en Leveform og en Kulturform,
der giver dem Bevægefrihed til at vokse videre under, og det
Arbejde bør foregaa saaledes, at alle Administrationens Led ar-
bejder sammen og i samme Retning.
Jeg føler godt, at hvad jeg her har sagt, kan opfattes per-
sonligt. Det er saa faa Personer, der er knyttede til Grønlands
Styrelse, at det vanskeligt lader sig gøre at holde Sagen og Per-
sonerne ude fra hinanden. Det har derfor ogsaa været mig en
Pine at tale som jeg har gjort. Men det er sket velovervejet,
og jeg har følt mig tvungen dertil. Mit Formaal har været det
samme, som bør være Formaalet for alt vort Arbejde i Grøn-
land, paa én Gang at fremme Grønlændernes Velfærd og vort
eget Folks Ære. Thi vi har en Ære at tabe.
Vi skal i et senere Hefte bringe Referatet af den Diskussion,
der knyttede sig til Foredraget.