Atlanten - 01.01.1911, Page 24
— 24
tilhørende Billeder, og saa skulde Bestyrelsen faa Folk Landet
over, som kender Øerne, til at love at holde, enten gratis eller
for Betaling, et vist Antal Foredrag i deres Kreds eller andet-
steds; men blot: Sekretariatet burde ordne det hele, ellers blev
det til intet. Han anbefalede dette indtrængende som et nød-
vendigt Led i Arbejdet for vore Atlanterhavsøer og ønskede, at
en Afstemning kunde tilkendegive for Bestyrelsen, at Medlem-
merne ogsaa ønskede Sagen fremmet.
Efter at Kammerherre liech havde udtalt sin Tilslutning til
Forslaget, blev det ved den foretagne Afstemning enstemmig
vedtaget at opfordre Bestyrelsen til at søge Tanken realiseret.
Dermed var Dagsordenen udtømt, og Dirigenten erklærede
Generalforsamlingen for hævet.
Derpaa holdt Højskoleforstander, cand. theol. Arne Møller
Foredrag om »Island og Danmark«. Vi skal senere gengive
dette Foredrag efter Talerens Manuskript samt Referatet af den
Diskussion, der knyttede sig lil Foredraget.
Efter at Kammerherre Bech havde sluttet Mødet, samledes
en Del af Medlemmerne ved et fælles Thebord.
Møde i Grønlandsk Selskab.
Foreningen »De danske Atlanterhavsøer«s Medlemmer er af
grønlandsk Selskab bleven indbudt til at overvære et Møde i
Wivels Lokale Torsdagen den 19. Januar, Kl. 77a Aften.
Fhv. Distriktslæge i Grønland Th. N. Krabbe vil indlede en
Diskussion om Spørgsmaalet: »Uenigheden angaaende Grønlæn-
dernes Fremtid«.
Møde i Foreningen „De danske Atlanterhavsøer".
Lørdagen den 28. Januar, Kl. 8 Aften afholder For-
eningen et Møde i Wivels Lokale (1. Sal), hvor Kaptajn S. N.
Hansen vil holde Foredrag om »Fiskeriinspektionen ved Island
og Færøerne« (Lysbilleder).