Atlanten - 01.01.1911, Síða 26

— 26
mærket og mange Plantager, hvis Produkt var velkendt, op-
naaede høje Priser. Men efterhaanden forringedes Kvaliteten,
dels ved at det forældede Maskineri ikke fornyedes, dels ved
mindre gode Stamrør, der bragte Kvaliteten ned. Hertil kom
endelig den skarpe Konkurrence med Porto Rico Sukker, der i
lyse Kvaliteter, god Smag og godt Udseende omtrent helt for-
trængte St. Croix Sukker fra vort Marked og tvang Planterne
til at sælge deres Produkt til de forenede Stater til Raffinering,
hvorved et langt ringere Udbytte udbragtes. En Undtagelse
herfra dannede Levering af Sukkerrør til det i 1877, paa Ini-
tiativ af Direktør Hagemann, oprettede Faktori under Navn af
»St. Croix Fællessukkerkogerier«, der havde sin Fabrik i Nær-
heden af Christiansted. Den danske Regering bidrog sit til Op-
rettelsen af dette Faktori, idet den forpligtede sig til at tilskyde
det samme Reløb, som der privat tegnedes Aktier for, imod 1ste
Prioritet i Fabriken. Der oprettedes flere Saftstationer i Op-
landet, hvor Planterne leverede Rør imod Retaling til en Begyn-
delse af 5 Pd., senere af 6 Pd. Sukker for 100 Pd. Rør. Vær-
dien af Sukkeret bestemtes efter den ugentlige Pris paa Musco-
vados paa Markedet i New York. I Stedet for at have det store
Arbejde selv at forarbejde deres Høst, kunde Planterne levere
Rørene til nærmeste Saftstation, som var en væsentlig Fordel
for deres Bedrift, idet de ganske kunde vie deres Kræfter til
Dyrkningen af Sukker. Faktoriet havde store Vanskeligheder
at kæmpe med, navnlig det tørre Vejr, der bevirkede et daarligl
Høstudbytte, og tilsidst maatte Staten i 1887 overtage det som
brugeligt Pant. Efter 16 Aars Forløb overtoges det i 1903 atter
af et Konsortium og drives nu under Navnet »St. Croix Sukker-
fabrik«. I Aaret 1909, hvor høje Sukkerpriser herskede, har
Selskabet givet et Udbytte af 9 pCt.
Foruden den her nævnte Virksomhed skal nævnes Anlæget
af Direktør Hagemanns større Faktori, beliggende paa La Grange
ikke langt fra Frederiksted By. Her er udført et mægtigt Anlæg
paa Søen, og Ministeriet henvendte sig derfor til de private Rhede-
rier med oversøiske Forbindelser for at give dets Officerer Lejlig-
hed til lidt mere Sejlads. Henvendelsen blev modtaget med varm
Tilslutning. Officererne bleve ikke paamønstrede som Styrmænd,
men bleve kaldte tjenestegørende Passagerer og forrettede Vagt-
tjeneste med Kaptajnen eller alene som Omstændighederne tilbød
sig med Arbejde ombord, dog fornemmelig med Vagttjeneste.