Atlanten - 01.01.1911, Qupperneq 46

— 46
Inspektørernes Stilling er den, at de skal være den danske
Stats Tillidsmænd og Regeringens Repræsentanter i Grønland.
Begaar en Inspektør Overgreb, da lad ham fjerne, men
lad Stillingen holdes højt. Man kunde ikke sige, at den ene
af Inspektørerne var Chefredaktør af det grønlandske Blad;
gamle Lars Møller vilde sikkert paa det bestemteste protestere
derimod. Taleren vilde møde som en af de Danske i Grønland,
der var tilfreds med de kgl. Anordninger.
Direktør Ryder havde ikke forberedt sig paa noget Gensvar,
men hvis dette havde været Tilfældet, kunde han have holdt et
lige saa langt Foredrag som Provstens, og fra et diametralt
modsat Synspunkt — og dog vilde ogsaa dette være baaret af
Kærlighed og Kendskab til Grønlænderne. Men forhaabentlig
blev der senere Lejlighed til udførligt at sige noget om dette
Spørgsmaal i »Atlanten«.
Dr. phil. N. Hartz fandt det var vanskeligt at faa Diskus-
sionen i Gang, idet Administrationen som sædvanlig tier stille.
Provst Schultz-Lorentzen havde sikkert Ret i alle de Angreb,
han fremførte, og Taleren ønskede at bringe ham en Tak for
hans udmærkede Foredrag og for det store Arbejde, han gør
oppe i Grønland. Det var godt, at en af Autoriteterne i Grøn-
land endelig tog Bladet fra Munden og bedømte de »kgl. An-
ordninger« efter Fortjeneste; disse »kgl. Anordninger« var efter
Talerens Opfattelse i direkte Modstrid med Aand og Bogstav i
Grøndlands-Loven af 1908.
Pastor Ludwigs kendte ogsaa noget til den Type af Grøn-
lændere, som Provsten havde omtalt, og paa denne passede
Direktør Ryders Skildring absolut ikke. I det danske Kirkefolk
vil det være umuligt at forstaa, at den Mand, vi har en saadan
Førsteklasses Tillid til, at han kan ansættes som Førstepræst,
oppe i Grønland skal være en anden Klasses Mand. De Rets-
regler, som er givne for de Grønlændere, som staar under dansk
Ret, er det umuligt at forstaa som Ret.
Direktør Ryder kendte ikke nøjere den nye Bevægelse i
Grønland.
Pastor Vibæk: De kongelige Anordninger synes at herøve
Grønlænderne den Frihed, der var tiltænkt dem ved Loven.
Det var jo Meningen, og derom var alle Partier i Rigsdagen
enige, at Grønlænderne skulde stilles friere og med mere Ind-
flydelse paa deres egne Sager end hidtil. Dette er det lykkedes
Inspektørerne at faa ødelagt. De kongelige Anordninger, som
Inspektørerne først og fremmest har udarbejdet, gaar kun ud
paa at fastslaa Inspektørernes Magtfylde, saa man skal lede
længe for at finde en saa enevældig Magt som den, Inspek-
tørerne har faaet sig tillagt. Ja, det er gaaet saa vidt, at selv
den Frihed, Grønlænderne tidligere havde til selv uden Paavirk-
ning af danske Medlemmer at bestemme Klasserne for Sælfange-
res Dygtighed, er bleven dem berøvet.