Atlanten - 01.01.1911, Page 49

— 49 —
Island og Danmark.
Foredrag holdt ved Foreningen
»De danske Atlanterhavsøer«s Generalforsamling 16. Dec. 1910
af Højskoleforstander cand. theol. Arne Møller.
aar jeg har sagt Ja til en Opfordring om at tale ved »De dan-
ske Atlanterhavsøer«s Generalforsamling og har valgt at
tale om »Island og Danmark«, er det ikke, fordi jeg smigrer
mig med at kunne løse eller blot komme ind paa alle de Spørgs-
maal, som dette store Spørgsmaal ved nærmere Kendskab op-
løser sig i. Heller ikke tiltror jeg mig at kunne have ret meget
væsentligt nyt at føre frem for denne Forsamling.
Men jeg har gjort det i det Haab, at noget i mit Syn paa
disse Forhold maatte være mit eget og maaske noget afvigende
fra det almindelige.
Ethvert Land og Folk har — kan man sige — sit Janus-
ansigt. Det er Forholdene: Vejret, Humøret o. a., som be-
stemmer, hvilket af de 2 Ansigter man faar Syn for. »Det sete
afhænger af Øjnene, som ser«.
Ogsaa Island har sit Janusansigt. Men jeg tror, man her
i Landet gennemgaaende har forset sig paa det ene af de 2
Ansigter.
Det er sandt, at Island er et vildt Land og et koldt Land
— men det er ogsaa et storslaaet Land, et straalende skønt
Land, et af de skønneste i Verden. Det er sandt, at Menneskets
Kamp for Tilværelsen i Island maa føres med en barsk og væl-
dig Natur — men det er ogsaa sandt, at samtidig med denne
Kamp er der blevet og bliver der levet et ganské ejendommeligt
Folkeliv med Krav paa Ærbødighed og Forstaaelse. Det er
sandt, at Kulturarbejdet endnu kun har sat smaa Barnefingre
paa Islands uhyre Jættekrop — det gælder her endnu bog-
staveligere end i Norge, at »i Revnerne kun er der Vaarliv at
se!« — men det er lige saa sandt, at dette Arbejde i nyere Tid
er kommet bedre i Gang, særlig i den sidste Menneskealder —
og der er Fremtidsmuligheder for en Kultur paa Island, som
ikke er lette at beregne.
Det almindelige Begreb om Island i Danmark er nogle taa-
gede Forestillinger om et Land langt borte, et vildt og øde og
5