Atlanten - 01.01.1911, Qupperneq 54

— 54 —
kunne udrette langt mere i de Foretagender, som baade i Land-
brug og Fiskeri venter paa at blive sat i Gang i dette Land,
hvor der er Brød til saa mange flere.
Lad mig blot minde om det planlagte Vandingsanlæg i
Arnessyssel. Mon nogen tvivler om, at det forlængst vilde være
blevet gennemført eller i hvert Fald forsøgt, hvis Island havde
været forbundet med et større Land end Danmark?
Det er værd at nævne, hvad der er udrettet af dansk
Energi sammen med Islændere for at udvikle Fiskeriet, og hvad
der navnlig i seneste Tid er begyndt af Samarbejde mellem
Landbruget i de to Lande — baade saaledes at Islænderne paa
flere Maader har lært af det danske Landbrug, og at islandske
Landbrugsprodukter — særlig Heste og Faarekød — mere og
mere kommer ind paa det danske Marked. Der er mellem
danske Købmænd og islandske Andelsslagterier begyndt el Sam-
arbejde, som kan spores i den finere Kvalitet af islandsk Faare-
kød, som nu bringes i Handelen i Danmark, og i den større
Omsætning, som denne Vare faar. Og disse Begyndelser, som
her og paa andre Omraader er gjort, vil og bør kunne udvikles
langt mere til Fordel for begge Lande.
Naturligvis maa den danske Foretagsomhed stadig huske
paa at indrette sig efter, at den arbejder under islandske For-
hold — paa mere end een Maade.
Og det er under alle Omstændigheder uheldigt at blande
»Forretning« og »Patriotisme« sammen, saa den første pynter
sig med et forlorent Skær af den sidste. »Forretning er For-
retning« — i Længden er det de sunde Foretagender, som er til
Fortjeneste for begge Parter, der vil vise sig levedygtige — det
gælder kun om, at den dygtige Energi faar Øje paa og faar ud-
nyttet de Muligheder, som er til Stede for praktiske Handels-
og Kapitalforbindelser mellem Landene.
Det ligger nærmest for mig at udtale mig om Mulighederne
for en rigere aandelig Forbindelse mellem Danmark og Is-
land. Naar jeg nu tilsidst skal dvæle ved denne Side af det dansk-
islandske Spørgsmaal, som for mig er Hovedsagen og Hoved-
interessen, er det ikke, fordi jeg ikke kunde tænke mig at be-
handle dette alene, men fordi jeg mener, at med lettere og bedre
Forbindelser og sunde økonomiske Foretagender vil den aandelige
Forbindelse fremmes, som til Trods for Forskel i Natur, Sprog
og Folkekarakter er mulig mellem de to Lande. Og hverken