Atlanten - 01.01.1911, Qupperneq 73

— 73 —
nogle hundrede Meter uden- eller indenfor Grænsen; men her er
derimod flere Tilfælde af kappede Trawle eller andre Forsøg paa
at narre Inspektionsskibet, den eneste Maade, hvorpaa en Trawl-
skipper her kan gøre sig Forhaabninger om at undslippe, men
Inspektionsskibet har kun Grund til at se med meget mistroiske
Øjne paa enhver Trawler, det møder her.
Som Eksempel paa et saadant Forsøg paa at narre Inspek-
tionsskibet skal jeg anføre følgende Trawleranholdelse og Rets-
sag, der er ganske karakteristisk i flere Henseender.
Inspektionsskibet kom rundt Langenæs for sydgaaende, da
der opdagedes Røg helt inde under Land i Eydisvik. Chefen ansaa
det da for heldigst at se Vigen lidt nærmere efter i Sømmene, og da
vi kom ind under Land laa der en engelsk Trawler — »Lysander«
hed den — fredelig og rolig til Ankers. Den Officer, der blev sendt
om Rord i den, havde det største Besvær med at finde Skipperen,
thi alle laa i den dybeste Søvn i deres Køjer, og iøvrigt fandt han
alt i den skønneste Orden. Skipperen forklarede, at Trawlnættet
den foregaaende Aften var bleven sprængt i den ujævne Bund ude
tilsøs paa Digranæs Flak, og da Besætningen var udmattet af de
sidste Dages Storm og Anstrængelser, havde han set sig nødsaget
til at lade den hvile ud paa en Ankerplads i Læ af Land, hvor
Trawleren var ankret, nogen Tid før vi kom. Bunden af Trawl-
nættet — »Codend«, som den kaldes — viste sig virkelig ogsaa at
være flænget. Der kunde ikke bevises nogetsomhelst mod Skippe-
rens Forklaring og vi maatte gaa med uforrettet Sag, men til alt
Held fiskede en færøsk Kutter i Nærheden, og da vi prajede den,
svarede Færingerne, at de under Eds Tilbud kunde afgive en Er-
klæring om, at Trawleren havde slæbt noget, der ikke kunde være
andet end dens Trawl, i en Trosse agter, lige før vi kom. Da vi
havde faaet det skriftligt, lod Chefen Trawleren anholde og med-
tage til Seydisfjord. Retten blev sat næste Morgen, men Byfogden
kunde intet nyt faa ud af Skipperen og hele Besætningen, der efter-
haanden blev grundig afhørt, afgav nøjagtig samme Forklaring
som Skipperen; der var ikke den mindste Uoverensstemmelse.
Næste Dag genoptoges Forhøret, men med samme Resultat, og By-
fogden var nær ved at lade Sagen falde, thi Færingerne kunde jo
have taget fejl og antaget et eller andet Tov, der tilfældig kunde
have slæbt agter, for en Trawltrosse. Skipperen havde imidlertid
blandt sin Besætning en Mand, der ikke synes at være ham syn-
derlig venligsindet, thi han meddelte Retten, at han havde faaet