Atlanten - 01.01.1911, Qupperneq 76
— 76 —
ind under Land, og det særlig udfor det store Fiskerleje Olafsvik,
hvorfor Inspektionsskibet maa passe meget nøje paa dem. I Nær-
heden af Stagley ved Stykkisholm var det, Sysselmanden fra
Bardastrand Syssel anholdt Trawleren »Chieftain«, der gjorde sig
almindelig kendt ved at bortføre Sysselmanden til England sidste
Efteraar. Denne Sag er nu endt med, at Rederiet har betalt en
Bøde paa 120 Pund Sterling, gjort en Undskyldning for det fore-
faldne, samt afskediget Skipperen.
Ved NV.-Fjordene holder de engelske Travlere hovedsagelig
til i Efteraars- og Vintermaanederne, idet der her er gode Anker-
pladser i de mange Fjorde med La* for alle Vinde under Vinter-
stormene og gode Trawlpladser rigeligt udenfor Grænsen, men dog
er der anholdt ikke saa faa Trawlere i Fjordmundingerne, særlig i
Arnefjord og Adelvik.
Trawlerjagt og Retsforfølgning.
Paa sine Inspektionsture følger Skibet i Reglen Territorial-
grænsen, der af Regeringen er trukket 3 Kvartmil udenfor den
yderste Grænse af Landet med Skær og Øer, hvor det er tørt ved
Lavvande, samt 3 Kvartmil udenfor Linien tværs over Bugter og
Fjorde, som er mindre end 10 Kvartmil brede.
Herved har man som Regel et godt Overblik over, hvad der
ses uden- og indenfor Grænsen, og ser saaledes den vagthavende
Officer Røg eller Mastetoppene af en Trawler i en Retning langs
med eller indenfor Grænseliniens Retning, vil det ikke vare længe,
før Klokken til Maskinen ringer »Forcer«, og snart efter lyder
Signalet for »Trawlerjagt« overalt i Skibet; hver Mand indtager da
sin bestemte Post, i hvis Pligter han er hlevet indøvet ved — sær-
lig i Begyndelsen af Aaret jævnlig afholdte -— fingerede Trawler-
jagter. Chefen tager selv Kommandoen, Næstkommanderende og
et Par Udkigge forsynede med gode Kikkerter, iagttager nøje alt,
hvad Trawleren foretager sig, om den drejer, sætter Fart paa, om
der kommer Spildedamp op af Skorstenen, hvilket er Tegn paa, at
Trawlen hives hjem, om der ses Maager i dens Kølvand, hvilket
er et ubedrageligt Tegn paa, at den sorterer Fisk, og dette Ar-
bejde gøres, medens Trawlen er ude osv. Alt af Interesse noteres
op i en »Jagtprotokol« af en Skriver med nøjagtigt Klokkeslet. To
andre Officerer er Vinkelmaalere og tager med bestemte Mellem-