Atlanten - 01.01.1911, Page 87

— 87 —
gennemgaaende smaa, languldede ofte hornede og brogede Faar
og Lam samt Kreaturerne, der naar det kniber med Hø om
Vinteren faa et Tilskud af tørret Fisk og Hvalkød, og endelig
Gæssene deres Føde. Det ensformige, stenede Landskab brydes
ikke af Træer, men af og til af Lyng og Blaabær. Blomster
og alt staar her tilbage, selv Hylden blomstrer først nu. Det
fugtige Klima, den ringe Sol samt stærke Blæst er Skyld heri.
Fuglelivet er desto rigere. Strandskaden, den saakaldte
»Tjaldur«, følger Vandreren overalt med sit Skrig, og er man
heldig, kan man ogsaa faa et Glimt at se af den vilde Klippe-
due, den dobbelte Bekkasin og den smukke Snehare. Paa Vejen
møder jeg en Mand, der skal til Byen, han bærer en Tremme-
kasse paa Ryggen ved Hjælp af et Baand over Panden, og
længere henne kommer ganske langsomt en Mand samt et Par
Drenge og Piger trækkende med hver sin Hest, der er belæssede
med Kasser eller Kurve indeholdende Lammekroppe og andre
Fødevarer, der paa denne Maade transporteres til Byen.
Pludselig letter Taagen og Solen trænger igennem, hvorved
det er muligt i det fjerne at se det urolige Hav, der hvert Aar
æder en Del af Kysterne bort. Forude skimtes en Bygd, om-
givet af et tæt, fint Græstæppe — det er Kirkebø. Bygderne
ligge paa en enkelt Undtagelse nær alle ved Kysten. Det er
lige i Høhøstens Tid, og Travlheden er stor. Slaamaskinen,
vistnok den eneste paa Øerne, er i Gang, og rundt omkring
ses ligesom vandrende Høstakke, det er Høbærerne, der samler
Høet sammen. Længere nede ad Skraaningen fører Vejen forbi
en større Bygmark, og fortrinlige, velpassede Kartofler og Roer,
der staa nede mod Havet, hen til den gamle Kongsgaard med
sine store gammeldags Stuer og med de kunstfærdige Udskæ-
ringer i Bjælkerne. I Udbygningerne, der tildels staa tomme,
thi de flere hundrede Faar og Lam samt Køerne opholde sig
nu paa Højderne, ses kun Hestene bestaaende her af den
almindelige Landrace, krydset med norsk Fjordhingst. Hopperne
var omtrent alle Mødre til de allerkæreste smaa gule Føl. Høns
og andet Fjerkræ ses der kun faa af og slet ingen Svin. Sidst-
nævnte holdes iøvrigt ikke meget paa Øerne ej heller Geder,
som man skulde synes maatte egne sig til Forholdene. Et Par
Hyrdehunde gjorde her som andre Steder god Tjeneste, naar
Faar og Lam skulde drives sammen i Folde for at slagtes eller
for at Ulden kunde blive aftaget.