Atlanten - 01.01.1911, Qupperneq 92

— 92 —
tajn Louis Alphonse Mourier, der var født paa Trankebar 1834
og Søn af Viceadmiral Mourier, en af de sidste danske Guver-
nører i Ostindien.
For mit personlige Vedkommende var jeg, der den Gang
var teologisk Student, og altid har været meget historisk inter-
esseret, helt vel tilfreds med Udsigten til at faa de solrige Lande
at se. Det er nemlig altid paa Rejser gaaet mig saaledes, at,
om jeg saa maa sige, hver Plet, jeg har traadt paa, er »bleven
til Historie«, og meget havde jeg læst om Vestindien og hørt
af min Farbroder Admiral Sommer, der havde faret meget paa
Vestindien, ligesom jeg ogsaa kendte alle Melchiors gamle præg-
tige Sejlskibe, »Gerson«, »Galilei«, »Malvina«, »Birgitte Melchior«
og hvad de nu hed. Vestindien forekom mig at være et Stykke
Danmarkshistorie, hvor store Begivenheder var skete, og hvor
Danmarks og Dannebrogs Navn var skrevet baade med »Aan-
dens og Haandens Griffel«. Saa gik vi over Atlanterhavet, og
under den dejlige stille Passatsejlads var der Tid nok til at
tænke over, hvad der kunde være at se paa Øerne. Min gamle
Overbaadsmand Christian Harald Petersen, der endnu lever,
havde fortalt mig en Del om Negeroprøret 1848, hvor han som
17aarig Holmens Dreng havde været med, og gamle Admiral
Irminger havde ogsaa fortalt mig om Erobringen af Sørøver- og
Slaveskibet »Adolfo«, og saa havde jeg læst en Del haade om
Orlogsbedrifter og om den danske Mission derovre.
Et af de første Steder, vi anduvede med Korvetten, var
»Fugleklippen« paa St. Thomas, og jeg fik her Lejlighed til at
fortælle nogle af mine Kammerater, vestjyske Fiskere og Søfolk,
om Carl Vilhelm Jessens Kamp der den 3. Marts 1801, ja C. V.
Jessen, Helten fra St. Thomas og Sjællands Odde hviler jo og-
saa i St. Thomas’ Jord, hvor han blev Guvernør efter den en-
gelske Krig.
Vi laa en god Maanedstid derovre, og aldrig glemmer jeg
de skønne Egne og den Glæde, der fyldte mig, da jeg saa
Dannebrog vaje fra Forterne paa St. Thomas og St. Croix.
Her paa St. Thomas, vor ældste vestindiske Besiddelse, var det
altsaa, at de første kristne Negermissionærer steg i Land den
17. December 1732; det var fra vort Land den første Mission
blandt Negerslaverne udgik, om end — desværre med tyske
Sendebud, ligesom den lidt tidligere (7. Juli 1706) paabegyndte
Mission blandt Tamulerne i Tanjour, Landet ved Trankebar.