Atlanten - 01.01.1911, Blaðsíða 93

— 93 —
Kun Grønland fik i hine, den danske Hedningsmissions Daggrys
Dage den Lykke, at faa en dansk eller maaske rettere norsk
Missionær, den udødelige Hans Egede, der døde i Stubbekøbing
5. November 1758, og hans Hustru •Gertrud Rask, der nu hviler
paa Nicolai Kirkegaard i København.
Nu er der og har længe været danske Præster i Vestindien,
men mon disse egentlig bar kunnet udrette synderligt for Neger -
befolkningen. En Søndag, mens vi laa ved Frederikssted paa
St. Croix, spurgte vor Kaptajn, om nogen vilde i Kirke. Vi var
da nogle Stykker, hvor iblandt jeg og en ung Bornholmer, der
senere blev Fartøjsfører paa Grønlands Kyster, Poul Thuesen,
der gik i Land. Der var kun meget faa i Kirken og næsten
ingen farvede. Vi havde hørt, at Øerne for Tiden gæstedes af
en amerikansk Metodistbiskop, og at der om Eftermiddagen
skulde være stort »Camp meeting«, det vilde vi overvære; der
var en mægtig Forsamling, noget ganske andet end i Kir-
ken. Jeg fik det bestemte Indtryk, at de danske Præster egent-
lig mest var Præster for de faa hvide, hvorfor? Ja det er ikke
let at sige, men det Indtryk, jeg modtog den Dag, blev Hoved-
aarsagen til, at jeg, da jeg i Slutningen af Halvfemserne ved
min Provst blev opfordret til at søge Embedet i Frederikssted
paa St. Croix, hvilken Opfordring grundede sig paa, at jeg
havde været paa Øerne og var det engelske Sprog temmelig
mægtig, bestemt afslog denne Opfordring, idet jeg mente at
have forstaaet, at hvis jeg vilde være noget for den talrige far-
vede Befolkning og omgaas den, da vilde jeg blive skyet af de
hvide, med hvem jeg havde Fædreland og Dannelsestrin fælles,
og vilde jeg holde mig til de hvide, da vilde jeg ingen Indgang
kunne vinde blandt de farvede. I denne Retning gjorde jeg
ogsaa under mit Ophold derovre en lille karakteristisk Erfaring.
Det var en Søndag; vor Chef havde om Eftermiddagen ladet
vort lille Musikkorps gaa i Land og spille til Dans paa Pro-
menaden ved Frederiksted. Her spaserede baade hvide og far-
vede og der blev en lystig Dans. Jeg kom til at danse med
en ualmindelig smuk Kvadronpige, jeg havde set ombord, hvor
hun hentede Vasketøj fra Officererne, jeg inklinerede derefter
for en hvid Dame, Datter af en Embedsmand, hos hvem jeg
med Anbefalingsbrev fra fælles Bekendte i København havde
gjort Visit, men vedkommende Dame vendte mig foragtelig Ryg-
gen. Vor Baadsmand, en gammel Vestindiefarer, gik hen til