Atlanten - 01.01.1911, Side 95

Tyskland ved sin Oprettelse af den måhriske Brødremem'ghed,
ved Berthelsdorf, Herrnhut, som hans Jævnaldrende i England,
Metodisternes Fader, John Wesley.
Zinzendorf var alt den Gang en personlig Ven af den fromme
danske Konge, af hvem han var bleven hædret med Dannebrogs-
ordenens Ridderkors, hvilken Udmærkelse den Gang var større
end nu. Dette Kors blev iøvrigt fordret tilbage af den danske
Konge, da Zinzendorf lod sig ordinere til Præst: »saasom Kor-
set ikke var givet ham til Brug paa Prædikestolen«; saaledes
saa man den Gang paa Præsters Stilling til Dekorationer, det
var maaske ikke saa galt, om man gjorde ligedan endnu.
Zinzendorf havde blandt andre Tjenere med sig til Køben-
havn en af sine Tilhængere, Tømmermand David Nitzchmann,
og denne kom til at tale meget med Grev Sofus Danneskjold
Laurvigs sorte Kammertjener Anton. Danneskjold havde været
paa St. Thomas og havde der købt Anton som Slave, ladet ham
oplære i Kristendom og døbe. Negrene har altid haft en be-
tydelig Evne til at snakke Mennesker efter Munden, og er vel
ogsaa noget upaalidelige og digterisk anlagte. Nitzchmann talte
med Negeren om Brødremenighedens allerede den Gang paa-
begyndte Hedningemission baade i Indien og paa Grønland, og
Anton fortalte ham da om Negerslavernes elendige Tilstand paa
de vestindiske Øer, ikke blot om hvor grusomt de blev be-
handlede, men ogsaa om hvorledes de blev aandeligt vanrøg-
tede. Det sidste Forhold har jo næsten holdt sig paa Amerikas
Fastland lige til Negrenes endelige Frigivelse efter Slavekrigen
1865.
Nitzchmann talte med sin Herre derom og denne med
Overkammerherre Ptess, en af Christian den Sjettes bedste
Mænd om, at der burde udsendes Missionærer til Vestindien.
Paa Trankebar havde der jo allerede i nogle og tyve Aar
været drevet Mission blandt Tamulerne, Bartholomæus Ziegen-
balg (født i Oberlausitz i Sachsen 24. Juni 1689, f i Trankebar
23. Februar 1719 og begravet i Zionskirken dersteds) og Meck-
lenborgeren Heinrich Pliitschau, død som Præst i Beyenflieth i
Holsten, havde allerede virket der længe, og den første var død
paa sin Post der ovre; til Grønland skulde der ogsaa Herrn-
hutmissionærer op for at »hjælpe« Hans Egede (Christian David),
men ingen havde tænkt paa Negerslaven. Nu talte man altsaa
om ham.