Atlanten - 01.01.1911, Qupperneq 97
— 97 —
Sild i en Tønde paa Slaveskibenes Mellemdæk, til Vestindien.
Ved Forordningen af 16. Maj 1792 forbødes dette og befaledes
det, at Slavehandel med danske Skibe herefter var at eragte
lige med Sørøveri, saa at den Skipper, der blev antruffet med
en Ladning Slaver ombord, skulde hænges med sin Styrmand
under sit eget Skibs Raanok. Ganske vist vedblev denne
skammelige Handel at drives, endog af danske Skibe langt ind
i forrige Aarhundrede, men hver dansk Skibschef, der havde
Station i Vestindien, havde skarp Ordre til at passe paa Slave-
handlere, ligesom der ogsaa fra Danmark blev udsendt Orlogs-
mænd til at krydse ved de danske Forter i Guineabugten i
samme Hensigt. Admiral Irminger, der døde i en høj Alder
midt i Firserne, erobrede saaledes en Slavehandler i Vestindien,
og adskillige af de i min Ungdom ældre Søofficerer kunde for-
tælle om Jagter paa Slavehandlere. Nu er Slaveriet jo officielt
afskaffet i alle kristne Lande, sidst paa Brasilien og Cuba, men
Danmark har Æren af at være den første Stat, der forbød Han-
delen, og i sine Taler i det engelske Parlaments Underhus fore-
holdt den ædle William Wilbeforce (1780—1833) stadigt sine
Landsmænd »det lysende Eksempel fra Danmark«, indtil han
omkring 1807 fik sine Landsmænd til at følge det.
Den danske Negermission fortsattes og afløstes efterhaan-
den af ordnede kirkelige Forhold, men desværre, til vore Kolo-
nier udsendtes i lange Tider kun de tarveligste Kandidater som
Præster, saaledes havde Grundtvig en forulykket Broder, der
blev gjort til Præst paa Guineakysten, hvor han vist drak sig
ihjel. Dette er en af Danmarks Synder mod sine transatlantiske
Kolonier og det er vel ikke den eneste; nu vil maaske Solen
opgaa over hine skønne Egne, hvor Danmark har øvet Vel-
gerninger.
Er saaledes Danmarks Navn indskrevet med aandelig Skrift
i dansk Vestindien, saa har de vestindiske Farvande ogsaa
været Vidne til, at »vort Fødeland var altid rigt paa raske Or-
logshelte«. Omtrent saa længe, som vi har haft Besiddelser i
Vestindien, har vi ogsaa holdt Vagtskibe derovre; og der er vel
næppe nogen dansk Søofficer eller Underofficer, der ikke ad-
skillige Gange har været i Vestindien. Det caraibiske Hav har
altid været Sørøvernes Paradis; der var smaa Bugter og Klippe-
huler nok paa de mangfoldige Øer, hvor en Pirat kunde gemme
sig selv og sit Bov. I hine Dage for mere end hundrede Aar