Atlanten - 01.01.1911, Page 100

100
ledes hindredes han i at manøvrere, og maatte, da han fik
Ankeret op, gaa paa Pumperne ned til Reden ved Tortola.
Om Bord i »Lougen« blev Lieutenant Dodt, der senere har for-
eviget Begivenheden ved det bekendte Kobberstik, saaret (han
var Fader til Forfatteren Becitus Dodt), men Jessen hædredes
ved sin Hjemkomst med en Guldæressabel. Endnu for nogle
og tyve Aar siden levede i Nyboder gamle Tøjhuslieutenant
Olsen (med paa »Galathea«s Jordomsejling), Dbgmd. og Ridder;
han var Søn af den daværende Kanoner i Briggen »Lougen«
og ejede sin Faders Regnskabsbog fra Kampen; der var kun
affyret forholdsvis meget faa Skud. Carl Vilhelm Jessen blev,
som bekendt, senere i 1807 Chef for vort sidste Linieskib »Prins
Kristian Frederik«, som den 22. Marts 1808 sprang i Luften
paa Sjællands Odde efter en af de danske Søfolks heltemodigste
Kampe. Jessens Ben hviler i Vestindien, hvor han blev Guvernør
efter den engelske Krig. De dansk vestindiske Øer blev under
Krigen besatte af Englænderne og Briggen »Lougen« overgivet
til dem, men atter tilbageleveret tilligemed Øerne ved Freden.
Endnu et Navn paa en dansk Søofficer maa nævnes, naar
vi taler om Kampene i Vestindien; det er Irminger, Fader til
den endnu levende Kommandør og Landskabsmaleren. Irmin
ger erobrede Sørøverskonnerten »Adolfo«, der med en Ladning
Slaver var søgt ind i »Orkanhullet« paa St. Jan.
Ja, kan vi ikke sige med Sandhed, at Dannebrog har vajet
med Ære paa vore danske Besiddelser i Vestindien, og enhver
dansk, der har Øje for lidt andet end »Landbrug og Smør«,
maa ønske, at vi maa beholde disse Besiddelser, hvor vi igen-
nem snart mere end tohundrede Aar har vist os som gode
Herrer baade i Krig og Fred. Penge forsvinder, men Jord bliver.
De Penge, Danmark fik for de ostindiske Besiddelser og Guinea-
forterne, svandt som Dug for Solen, medens Landet selv under
Englænderne blomstrede frem til Rigdom. Gid vort Land al-
drig maa indskrænkes til kun at have sit Flag vajende fra
Skagen og til Kongeaaen. Disse Tanker vaktes i mig, da jeg
som ung Orlogsgast saa og betraadte disse minderige Steder og
stod ved Carl Vilhelms Jessens Grav, de lever endnu i mig, nu
da jeg er en ældre graahaaret Embedsmand; lad aldrig Dan-
marks Ære dø!