Atlanten - 01.01.1911, Qupperneq 101

— 101
Det islandske Landbrugs Stilling.
Ved Alfred Kristensen, »Einarsnes«.
I. Administration, Foreningsliv, Skoler og Laanevilkaar.
I et Land som Island, hvor Kommunikationsforhold af Natur
er højst vanskelige og, i første Række derfor, men ogsaa
som Følge af Folkets Faatallighed — er ringe udviklet, er en
administrativ Indgriben og regelmæssig Ledelse paa Forhaand
besværliggjort.
Planlagte Kursus eller Foredragsrækker af Konsulenter, der
ikke nøjagtig kan gennemføres, forsinket Post, eller ligefrem af-
brudt Samfærdsel ved Vintertid over broløse Floder o. s. v.,
altsammen hjælper til at danne et Ubestemthedsforhold, der
næppe kendes i andre Lande.
Naturligvis har Landbefolkningen selv en stor Del af Skyl-
den for Uregelmæssighederne. Det store Flertal har endnu ikke
fuldt forstaaet Betydningen af theoretisk Vejledning eller af
Sammenhold i større Anliggender. Særlig Bønder, der bor iso-
leret (Vs—s/é Mil til nærmeste Nabo), har i Tidernes Løb vænnet
sig til at hjælpe sig selv paa næsten alle Omraader. De har
faaet en dybt fastgroet Tro paa egen Dygtighed og har meget
vanskelig ved at give Slip paa gamle Arbejdsvaner og Skikke —
og tilegne sig Nyt af Foredrag eller Landbrugslitteratur.
Med dette korte Uddrag for Øje maa man se paa Landets
største Landbrugsselskab »BunaSarfjelag Islands« og dets
Virksomhed.
Dette Selskab, der allerede blev stiftet 1837 af Sysselmand
Thordur Sveinbjørnsson, førte i en lang Aarrække en beskeden
Tilværelse med nogle faa Hundrede Kroners aarlig Omsætning.
Aaret 1899 blev denne Forening imidlertid udvidet til at om-
fatte alt Landet og fik da Navnet »BunaSarfjelag Islands«. Med-
lemsantallet er siden da vokset fra 300 til 87 7.
Den islandske Landskasse støtter dette Selskab med Til-
skud, der i de sidste 10 Aar har flerdoblet sig:
Aaret 1900 5,000 Kr.
— 1903 16,000
— 1907 44,000 —
— 1909 51,000 —