Atlanten - 01.01.1911, Qupperneq 107

107 —
Landskassen overtog Aaret 1907 Skolerne Hvanneyri og
Holar. Reglementet for disse Skoler blev da en Del forandret.
Undervisningstiden blev dog som tidligere 2aarig med praktisk
Uddannelse ved Foraars- og Sommerarbejdet. Uddannelsen er
i det Hele nu mere videnskabelig anlagt saavel ude som inde.
En Stab af unge Kræfter er siden Aarhundredskiftet paa Landbo-
højskolen i København uddannet til Lærerstand. »BunaSarfelag
Islands« støttede disse Mænd i Studiet og gav paa den Maade
Stødet til Skolernes Forandring.
De 2 første, der tog Eksamen paa Landbohøjskolen, var
Sig. Sigurdsson, der nu er Forstander paa Holarskolen, og
Halldor Vilhjålmsson, der er Forstander paa Hvanneyri. Elev-
antallet paa disse 2 Skoler er nu ca. 30 paa hver. Disse 2
Skoler er i det sidste Aar aldeles ombygget. Landskassen har
bidraget 40—50,000 Kr. til hver.
Hvanneyri er tillige Landets største Landbrug. Der er en
Besætning paa 40—50 Malkekøer, 20—30 Heste og 4—500 Faar.
H. Vilhjålmsson forpagter hele Bedriften og har saaledes en stor
Gærning at tage Vare paa.
Der tindes ganske udmærkede Enge, jævne og frugtbare.
Der anvendes Slaamaskine samt Snonings- og Rivemaskiner m. m.
Laanevilkaar. I vor Tid, da her virkelig er sket store
Fremskridt paa Samfærdsels-, Handels- og Omsætningsomraader,
undrer man sig mere end tidligere over, at ikke Produk-
tionen stiger stærkere, end den gør, at ikke Jorden bliver op-
dyrket i langt videre Udstrækning, end Tilfældet er. Thi aldrig
til Dato har der været saa gode Udsigter til Fortjeneste af et
saadant Arbejde som nu.
Interessen for dette vigtige Spørgsmaal er imidlertid vakt.
Her diskuteres og skrives i Bladene om forskellige Veje og Mid-
ler til en hurtigere Opdyrkning. Del kan nok siges, al Fler-
tallet er enig om, at et udvidet Banksystem vilde være højst
gavnligt. Dog er mange haardt imod for stærk Laantagen. Man
mener at løbe en Fare for at komme i for stor Afhængighed
til Udlandet, hvorfra Pengene skal komme. Og del samme
Parti paastaar, at Folk i Almindelighed ingen Velsignelse faar
af saadanne Laan, derimod snarere Øvelse i Lediggang og Smag
for Luksus.
Særlig i det sidste Aar har disse Ting været behandlet i
Bladene. Hvorvidt der kan være særlig Fare i nævnte Retning,