Atlanten - 01.01.1911, Síða 116

116
som Tørvesmuld, tør Muldjord, Væggemuld, Mos o. 1.,
tilligemed Tang fra Søen.
4. Af Mangel paa Arbejdskraft samt alt for lidt Brug af Hesten
som Trækdyr.
1. Uden at forsøge en videre Definition af Livsfornøden-
hedsproblemet vil jeg paapege: Det er som en gammel indgroet
Sædvane her at lade sig nøje med et vist Antal Hestebyrder af
Hø i Høsletstiden. Gaardejer N. N. ved, at han i Fjor og i
Forfjor avlede 600 Hestebyrder. Kan han naa dette Antal i Aar
igen, saa slappes hans Energi — ja, selv hans Daglejere faar
Lyst til at slutte — og man er enig om at kalde Aarets Ud-
bytte et godt Middelaars. Dette kan dog ikke betragtes som det
alvorligste. Det allerværste er, at naar Efteraaret kommer, den
Tid, da Slagtefaar og Lam tages fra til Købmanden, naar det
for Alvor skal bestemmes, hvor stor en Part af Gælden, der
skal betales, eller hvor stort et Antal Husdyr i det Hele der
skal tages paa Foder Vinteren over, da er her desværre endnu
mange Bønder, der er for ufornuftige. — Næsten alle regner
nemlig med et vist Antal Godtvejrsdage, hvor Faar og Heste
kan bjærge Føden selv ude paa Udmarkerne. Hvorvidt en saa-
dan Beregning, hvis den er bygget paa mange Aars Erfaring,
godt kan forenes med rationel Faareavl og Soliditet, vil jeg ikke
her gaa nærmere ind paa. Blot skal her anføres, at hvert 6.
eller hvert 8. Aar kan her komme et saa usædvanligt Vinter-
vejr, saa al Tale om Græsning paa Udmarker forstummer. Sidste
Vinter f. Eks., 1909—10, var her paa Nord-, Øst- og Vestlandet
Fodringstid af Faar fra 28—34 Uger paa Grund af et stadigt og
fastfrosset Snelag. Med saadanne Fakta for Øje skulde man jo
synes, at et fornuftigt Husdyrbrug absolut maatte kræve et nøj-
agtigt og rummeligt Forhold mellem Hømængden og Antallet af
Husdyr, der skal fodres Vinteren over.
Hvis førnævnte N. N. nu er for dristig eller forventningsfuld
—- hvad hans Type mærkelig nok for det meste er — saa vil
han og hans Familje Vinteren over gaa i en stadig Ængstelse
for Vejrets Fænomener. Del er virkelig for ham meget om at
gøre. Kommer der f. Eks. i Maj eller April en haard Frosl-
og Sneperiode, saa ser det galt ud. Det er nemlig ved den Tid,
at han oftest plejer at slippe Faar og Heste fuldstændig løse,
og han har ikke Hø til disse Dyr længere, knapt nok til Køerne,
der ikke kan lukkes ud før senere.