Atlanten - 01.01.1911, Qupperneq 119
— 119
Landmand maa jeg paapege, at Racen vilde betale sig endnu
bedre, udvikle sig i Størrelse og Uldydelse, samt at sikkert en
Sygdom, der her kaldes Eksprespest, vilde formindskes, -— hvis
en mere rundelig Fodring med kraftigt Hø ved Vintertid almin-
delig blev indført.
Desuden er der noget uholdbart i et Landbrug, der hoved-
sagenlig beskæftiger sig med Faareavl af den Grund, at det er
lettere og anses for morsommere end Kvægavl. De kommende
Tider vil lære Folk her at holde liere Køer for Gødningspro-
duktionens Skyld, for Opdyrkningens Fremgangs Skyld.
Thi uden Opdyrkning ingen Fremgang.
Disse 2 anførte Grunde til langsom fremskridende Opdyrk-
ning maa nærmest regnes for mindre smigrende for islandsk
Energi. Men hvorfor tie med, hvad der er Snese af Eks. paa?
3. Mangel paa Arbejdskraft er mere en virkelig Hin-
dring for Opdyrkning. I første Række kommer da Folkets Faa-
tallighed i dette store Land:
Hele Landet.
I Byerne.
10,352
17,060
22,629
Aaret.
1893
1901
1905
71,685
78,470
80,500
Selv om der i Aarene fra 1905 er tilføjet et Par Tusinde
Mand, saa er det alligevel en spredt Befolkning. Det ses, at
der har været en Tilstrømning til Søpladserne. Fiskeriet, der er
i Udvikling, drager Folk fra Landbruget. Størsteparten er gaaet
til Reykjavik, der i 5-Aaret 1904—09 omtrent har fordoblet sig
(6—11,000 Indb.). Reykjavik er væsenlig bygget paa Fiskeriet.
1 Aarene 1908—09 indtraf uheldige Salgsvilkaar for Fisken. En
Del Arbejdsgivere saa sig af den Grund nødsaget til at ind-
skrænke Folkeholdet. En Del Bygninger, der i de gode Fiskeri-
aar 1904—08 i Hast var opført, kunde ikke svare Renter af
Mangel paa betaldygtige Lejere. Byggeriet stoppede 1909—10
op som af sig selv, og Følgen har været, at en Del af disse
Folk, der i sin Tid rejste til Reykjavik som Fiskere og Haand-
værkere, særlig Snedkere, igen søger ud til Landbruget efter
Beskæftigelse.
Dette er maaske dog kun midlertidig. Hvis Fiskeriet igen
rejser sig, og det er der al Udsigt til, da vil det igen kunne
byde højere Arbejdsløn, end Landbruget endnu er i Stand til,
og Folk vil igen gaa til Byerne.