Atlanten - 01.01.1911, Síða 120

120 —
I de sidste 2 Aar har Folkemangelen paa Landet imidler-
tid ikke været særlig stor. Men Lønfordringerne har ved Fiske-
riets Mellemkomst i høj Grad forandret sig og taget Former,
der godt kan forklare en Del af Opdyrkningsvanskelighederne.
En Lov fra 1894 gav desuden enhver Person over 22 Aar Ret
til at ernære sig som fri Arbejder mod at betale nogle Kr.
til Sysselmanden for et saakaldet Fri- eller Løsemandsbrev. Det
gjorde, at Bønder fra nu af fik vanskeligere ved at faa aarlige
Tjenestefolk. Mange voksne Folk af begge Køn blev Løsefolk
og tog Arbejde skiftevis ved Fiskeri og Landvæsen. Nogle ar-
bejdede fra nu af mest ved Fiskeriet, blot ved Høsletten kom
de ud i Landet (1. Juli—1. Sept.). Lønnen steg op, og særlig
for de aarlige Folks Vedkommende. Man regner 300 pCt. for
disse i Lønstigning fra 1870 til 1910 og for Løsefolkel ca. 80—
120 pCt.
Tjenestekarle i 20 Aarsalderen, der fæstes for et helt Aar,
faar sædvanlig nu i Løn naar alt medregnes: foruden Kost og
Logi (Vask, forskelligt Tøj, Skindsko, Strømper samt Foder til
4—5 Faar eller 1—2 Heste, -f- 150—200 Kr. kontant) ialt ca.
300 Kr. Tjenestepiger faar fra 70--100 Kr. eller ca. 50 Kr.
kontant -f- forskelligt Tøj og Foder til 1—2 Faar.
Løsemænd eller Løsearbejdere faar højere Løn i den korte
Tid, de arbejder ved Landbruget. Ved Foraarsarbejde og Efter-
aarsarbejde 10—14 Kr. pr. Uge og fri Station. Men i Høslets-
tiden derimod 14—20 Kr. pr. Uge foruden Kost, Vask og Skotøj.
Sæsonarbejdsforholdet har baade sine gode og daarlige Føl-
ger for begge Parter. Bønderne har vel nærmest selv begyndt
denne Udvikling. Efterhaanden nemlig, som de bar faaet Ud-
husene ombygget og bekvemmere indrettet med Ladetilbygning,
Vandledninger o. s. v., har Kreaturpasningen ikke fordret saa
stort Antal Folk. I Stedet for da at sørge for andre Udveje
for den ledige Arbejdskraft (f. Eks. Gruskørsel paa Veje, Sten-
kørsel til nye Bygninger o. lign., der godt kan gøres ved Vinter-
tid) bar Bønderne selv givet Karlene Rejsepas. Disse har da
maaltet gaa til Fiskeriet, og i heldige Tilfælde har de ofte tjent
ved Bytningen. De har sluttet sig sammen (dog ikke i organi-
serede Fagforeninger) og Følgen er nu den, at Bønderne maa
betale saa høj Løn for Ugearbejdet ved Sommertid samtidig med,
at det er bleven højst vanskeligt at faa aarlige Tjenestefolk.
(Fortsættes.)