Atlanten - 01.01.1911, Qupperneq 123

— 123 —
fordi Mangelen paa Arbejdskraft synes at være den alvorligste
Hindring her for Opdyrkning af nyt Land eller Islands Frem-
skridt. I denne Forbindelse maa dog nævnes, at den island-
ske Bonde endnu ikke har lært at anvende Hesten som Træk-
dyr i videre Udstrækning. Hidtil har Veje jo manglet overalt,
men nu eftersom Vejsystemet breder sig, bør Hestekraften ud-
nyttes i Træk. Og ved Jordbehandlingen er der jo slet intet
til Hinder for Hestenes Anvendelse —- bare dette, at Folk end-
nu ikke har opdaget den mægtige Besparelse af Arbejdskraft.
Her har Landbrugsskoler og andre Førere i det islandske Land-
brug en stor Sag at gøre Folk godt kendt med.
4. Gødningsmangel. Spørger man én af de gamle Bøn-
der, hvorfor han ikke udvider sit dyrkede Landomraade, saa
svarer han først, at Arbejdskraften er for dyr at anvende der-
til; men straks efter forklarer han tillige, at han har ikke mere
Gødning end til det Tun, han allerede har. Mange udtaler
dette med stor Bestemthed, saa der ikke levnes videre Forhaab-
ninger i nævnte Retning.
De lærevillige Landmænd er dog ikke saaledes. De vil
intet hellere diskutere, deres Bedrift vedrørende, end saadanne
Udvidelsesspørgsmaal. De følger efter Evne med Skolernes og
Forsøgsstationernes Arbejde. De ved meget godt, at med ud-
videt Kvægbrug følger Gødningsforøgelse. Og de ved ogsaa, at
hvis der blev bygget Gødningshuse og Ajlebeholdere Landet
over, at hvis Gødning og Ajle blev udbragt og nedbragt efter
videnskabelige Principper — da vilde al Tale om Gødnings-
mangel ophøre. Interessant er det her at anføre, hvad en ung
Landbrugscand. P. Jonsson skriver i »Buna8arrit« 1909 om
Gødningsspørgsmaalet:
»Tangen ligger i store Dynger ved Landets Strande og er
ikke benyttet, undtagen hvad enkelte forsøger lejlighedsvis at
bruge den som Surhø eller som Gødning. I Virkeligheden er
Tangen et udmærket Gødningsstof, saafremt den bliver rigtigt
behandlet. Det er særlig beklageligt, at vi ikke anvender Tang
til Gødning ved Søpladserne, hvor al Faaregødning sædvanlig
brændes, og hvor Koholdet er meget ringe. Der er Gødnings-
mangel, og der er Tang just i Nærheden.
Gamle Askedynger ligger ikke sjælden omkring Gaardene
og uden at være til Pynt. I disse gamle Askelag, der i flere
Aartier har været overhældt med dagligt Gødningsvand, gem-