Atlanten - 01.01.1911, Page 124

124 —
mes store Beholdninger af Kali og Fosforsyre. Og en saadan
Gødning vil være god paa muldrig Jord f. Eks. optørrede My-
rer, hvor Kvælstoffet næsten altid frigøres paa Stedet.
Og videre: Hvis man udregner den aarlig cirkulerende
Kvælstofmængde fra vort dyrkede Land, da bliver det ca.
1,885,000 <B. 20 pCt. beregnet Svind vil andrage 377,000
Men i vort Hø paa Udmarkerne og Engene tilfører vi vort
Landbrug aarlig ca. 2,016,000 ® Kvælstof, hvilket er 6 Gange
tilstrækkeligt til Cirkulationens Vedligehold«. •
Til at danne sig Forestilling om, i hvor ringe Grad Gød-
ningshuse og Ajlebeholdere endnu er indrettet her, tjener føl-
gende Tal:
Fra 1901—09 er her bygget ca. 150 Gødningshuse eller
ialt ca. 12,325 Kubik Meter. Det vil svare til ca. 1233 Køer.
Men Aaret 1908 var her opregnet 23,413 Køer foruden 42,016
Heste og 512,418 Faar.
Faaregødningen gemmes altid i Stien Vinteren over. Paa
den Maade trampes den fast og taber ikke meget i Værdi, hvis
da Taget er nogenlunde tæt, saa ikke Regnvandet skyller gen-
nem Huset. Sommergødningen falder jo ude, og en stor Del
af Vintergødningen ogsaa. Af det, der samles, brændes vistnok
over Halvdelen. Dette Forhold, der maaske paa enkelte Steder,
hvor der ikke har været Adgang til Tørvejord, har haft fuld
Berettigelse, da Faaregødning, der er godt tørret, er et udmær-
ket Brændsel.
Nu da Vejvæsen og Fjordsejlads er langt bedre udviklet,
maatte der kunne transporteres Tørv fra Tørvejordsegne til
disse ganske enkelte Egne, der mangler Tørvejord. Her synes
jeg at have bemærket, at islandske Bønder er mere nøjeregnende
med Vejlængde end danske Bønder, der ofte kører langt efter
Tørv.
Faaregødning er særdeles virkningsfuld, særlig hvis den
harves ned i Jorden.
Den langt overvejende Del af Hestegødningen falder ogsaa
ude. Det er jo kun et Mindretal af Hestene, der holdes i Hus
Natten over i de haardeste Vintermaaneder. Der maatte kunne
samles en Mængde Gødning ved at samle Hesteflokken og holde
den i et Hus eller Indelukke hver Nat Aaret rundt. Og det
kunde være ligesaa godt som at Hestene selv søger sig et Læ-
sted bag Klipper o. 1. Ajlebeholdere er næsten ukendt. Der