Atlanten - 01.01.1911, Side 125

— 125 —
findes vist næppe flere end ca. 20 i hele Landet. Klosetter er
ogsaa meget lidt benyttet.
Ajlebeholdere anses af mange for overflødige, fordi her saa
let kan indsamles forskellige kvælstofrige Stoffer til Blanding
og Opbevaring af flydende Gødning. Det er meget rimeligt.
Her er nok af tørt Væggemuld etc.; men hvis en saadan Op-
lørring ikke foretages regelmæssig — hvad der vist kun ganske
enkelte Steder er Tilfældet —- saa er en Ajlebeholder lige nød-
vendig. En praktisk Side ved Sagen er det jo ogsaa, at man
ved Ajlebeholdersystemet vil spare en Del Foraarsarbejde. Ajlen
spreder og nedbringer sig selv, hvad den faste Gødning langtfra
gør her paa Grønsværet. Og Jorden kunde optage et betyde
ligere Kvantum af Gødningsstof i sig paa den Maade. Ved
Udspredningen af den faste Gødning om Foraaret hænder det
ofte, at der falder sparsom Regn, saa en meget ubetydelig Del
af Gødningen siver ned i Jorden. — Naar P. Jonsson anfører
sine Tal og paaviser, at den indvundne Kvælstofmængde fra
Udmarkerne er 6 Gange tilstrækkelig til Omsætningssvind fra
det dyrkede Land, saa peger han dermed paa et Middel til Ny-
dyrkning.
Jeg har i ovenstaaende søgt at vise, at ved Udnyttelsen af
den ialt forekommende Husdyrgødning vil det gødede
Landomraade kunne forstørres nogle Gange.
Kan der da drives et rentabelt Landbrug paa Island, naar
der intet andet med Sikkerhed kan dyrkes end Græs?
Saadan spørger mange. Det vidner om Ukendskab til det
islandske Græs, og til Sagens Realitet ogsaa. Thi her kan
meget godt dyrkes Kartofler og flere Slags Roer tillige. At her
i Fortiden har været dyrket Korn (mest Byg) er aldeles bestemt.
Jeg kan henvise til B. M. Olsen. BunaSarrit 1910: »Om Korn-
dyrkning paa Island i Fortiden«.
Den væsenligste Ulæmpe i de gamle Beretninger er den, at
Kornet ikke hvert Aar har kunnet modnes. Og vistnok aldrig
uden ved Tørreproces i et Røg- eller Tørrehus. Denne Om-
stændighed afgrænser jo Korndyrkningen til en Biting. I vore
Dage, da Rugmel kan købes for 7—9 Kr. pr. 100 77 og de
andre Kornsorter i Forhold dertil, kan disse Varer heller ikke
kaldes særlig dyre Fødemidler.