Atlanten - 01.01.1911, Qupperneq 131

131
maa naturligvis beregnes Amortisation, men alligevel vil der
kunne fremkomme et temmelig stort Nettooverskud i Forhold
til den lille Driftskapital. Og hvis Mand og Hustru selv kan
gøre 2 voksne Folks Arbejde Aaret rundt, hvilket i ovennævnte
Tilfælde ikke er beregnet, saa vil Resultatet blive endda bedre.
Ovennævnte Ejendom tænkes aarlig at omsætte gennem
Husdyrene ca. 1000 Hestebyrder Hø eller ca. 200,000 E.
Forskellige af de større Gaardes Høavl Sommeren 1909:
Hranneyri i Borgurfjorden................... 3200 Hestebyrder
Kaldadarnæs i Flora......................... 2500
Moeidarhvoli i Rangaavallasyssel............ 2300
Grund i Øfjord.............................. 2000
Frostæstødum i Skagafjord .................. 2000
Selalæk i Rangaavallasyssel............... 1900
Odda i samme Syssel........................ 1800
Reinystad i Skagafjord...................... 1800
Modruvøllum i Hørgardal..................... 1800
Hæli i Arnesyssel......................... 1600
Solheimatunga i Myresyssel.................. 1600
Birtingarholt i Arnesyssel............. 1500
Brautarholt i Kjalarnæs..................... 1500
Høet vil gennemsnitlig for hele Landet andrage 1—2 Øre
pr. E Produktionspris, eftersom man beregner 1) kun Omkost-
ningerne ved selv Høbjærgningsarbejdet, eller 2) alle Aarets
Omkostninger vedrørende Græsavl.
Husdyrene betaler med de Priser, der for Tiden er almin-
delige, Høet:
Køerne: fra 3—5 Øre pr. E lagret*) Hø
Faarene: - 2—6 — — —
Faarenes Rentabilitet differerer særdeles meget, eftersom der
er god Udgræsning om Vinteren eller ikke.
Af den Forskel, der bliver mellem Høets Produktionspris
og Husdyrenes Ydelse for det Hø, de modtager, lever og tjener
da Landmændene.
Det vil dog nok blive et ringe Antal Gaarde, hvis Regn-
skab vil udvise Talforhold som de ovennævnte, særlig m. H. t.
Lønningerne og Udgifter til Vedligehold.
Næsten paa hver Graad foretages der nemlig et eller andet
*) Ved Lagringen svinder Høet ca. 25 %>.