Atlanten - 01.01.1911, Qupperneq 132

132 —
Arbejde udenfor den almindelige Drift: Jordanlæg, Vejanlæg,
Grøftning eller ligefrem Husbygninger. Af disse Grunde er her
en Del Gaarde, der viser en langt større aarlig Udgift end Ind-
tægt. Saadanne Gaardbrug tærer paa optagne Laan. Ejeren
lever i Haabet om, at de kommende Aar vil give god Erstat-
ning for Arbejdet. Og man har jo Lov til at tro saadant, da
Konjukturerne er i Opgaaende for det islandske Landbrugs-
marked.
Denne Type af Gaardmænd, der laaner og arbejder for-
nuftigt med alle mulige Midler — der vover og anstrænger sig
— kan maaske kaldes Mønsterlandmænd fremfor de mere for-
sigtige.
Men beklageligt er det, at flere saadanne dygtige unge
Mænd forløfter sig. Vejanlæg, Husbygning og den Slags er jo
ikke hurtig til at give Renter og Afdrag fra sig — selv om Ar-
bejdet i og for sig er godt udført og aldeles nødvendigt.
I de senere Aar er der ogsaa Tegn til, at Folk bliver lidt
mere eftertænksomme i den Retning. De sørger for at skaffe
sig en nogenlunde god Besætning og et forbedret Tun, før de
tager fat paa Nyanlæg, der ikke i Begyndelsen kan give Renter.
Til Slut vil jeg fremrage det, jeg forstaar ved det islandske
Jordbrugsspørgsmaal, i en anden Betydning end den førnævnte:
Opdyrkningen af nyt Land. Her kan fremføres nogle Fakta
fra Forsøgsarbejdet her i Landet. Og der kan hentydes til
en anden mægtig Udvej for forøget Græsavl: Engkulturens
Regulering.
Det her er af Landbrug maa betragtes som en Begyndelse.
Fremtiden vil sikkert virkeliggøre større Udvidelser paa de fleste
Omraader. Af 400 □ Mil dyrkeligt Land, er kun 4—5 □ Mil
behandlet og gødet. Naar Middeludbyttet paa dette dyrkede
Omraade kun er 33 Hestebyrder Hø pr. Hektar, saa er det af
den Grund, at Gødningens Nedbringelse er mangelfuld eller at
Vandstanden i Jorden er uheldig; thi Jordens Kvalitet tillader
sikkert overalt i Landet en meget rigere Høst: op mod 80
Hestebyrder Hø pr. Hektar, som enkelte Steder er frem-
kommet.
Her følger Uddrag af BunaSarrit om Forsøg med Rodfrugt-
avl i Reykjaviks Forsøgstation: E. Helgasson: (Se Tabel næste
Side).
Islandsk Kaalrabi er en Kaalrabiform, der er aklimatiseret