Atlanten - 01.01.1911, Side 153

— 153
Man maa blot haabe, at ikke for meget af Godgørenheds
Farer maa følge i dens Spor, som naar Negermødre, efter at
Barnet er kommet til Kræfter, nægter at tage det hjem: »Det er
jo ikke mit Barn; det er Dronningens!« For Opdragelses-
hjemmene er der ikke samme Fare, men der kniber det med
senere at skaffe Børnene Pladser, saa vandre de til Amerika,
hvad jo ikke egentlig var Meningen med deres Uddannelse.
Hvad man i det Hele, hvor Klimaet ikke binder til Arnen,
Cane Bay.
maa regne med er, at Befolkningen, Sorte som Hvide, føle sig
mindre bundne til Hjemmet end i den gamle Verden, de Sorte,
bl. A. fordi deres Hjem ofte kun er saa lidet hyggeligt, de Hvide,
fordi deres Børn saa tidligt maa søge Skole i fremmed Land.
Plantageselskabet har for Negernes Vedkommende søgt at
hjælpe herpaa ved paa en af Plantagerne at forsøge Bygning af
hyggeligere Hjem med lidt Jord til. Tiden vil vise, om det vil
virke bedre end de tidligere Forsøg med squatters, der fik Hus
med saa megen Jord, at de kunde leve deraf, men som kun
altfor ofte drev Jorden daarligt og kom i Gæld til Bymænd, der
nu sidde inde som Ejere af Husmandshjemmene.
13