Atlanten - 01.01.1911, Page 177

177
Efteraaret, saa det bliver muligt at køre med Gødningsvognen
ved Vinterlejlighed. Gødningsudbringeisen rnaa vel helst fore-
gaa sidst paa Vinteren, da der ellers bortskyller for meget af
Gødningen. Fordampning af Kvælstoffet er ikke saa stærk paa
Grund af den lave Temperatur. Straks om Foraaret kan saa-
dant et Jordstykke da tallerkenharves og Gødningen blandes i
Jorden. Havren kan da saas midt i Maj Maaned. En Af-
grøde fra 15—25000 m Havreh-ø pr. Hektar kan da avles sidst
i August. Stubben piøjes, og næste Foraar kan der i heldige
Tilfælde allerede udsaas en passende Græsfrøblanding med
Havre som Dæksæd.
Græsser som Timothe, Eng Rævehale og Engelsk Rajgræs
vil give en sikker Afgrøde baade første Sommer og de følgende,
indtil de islandske Rødder igen lever op. Der kan med
Held ogsaa saas enkelte Bælgplanter f. Eks. Alsikekløver. Havre-
græsset maa nu afhugges paa et tidligt Stadium (først i Au-
gust), for at det unge Græs ikke skal lide Mangler.
En saadan Fremgangsmaade i Forbedringen af de værste
Dele af Tunene og ved Anlæggelsen af nyt Tun paa tørre
Muldjorder er nu temmelig bekendt her — men rigtignok mest
paa Skolerne, Pløjestationerne og i Forsøgshaverne. — Kun
ganske enkelte Bønder begynder paa egen Haand et saadant
Arbejde. Det maa dog haabes, at der bliver hurtigere Gang i
dette Arbejde nu i Fremtiden, naar Kendskabet til dette Arbejde
fra Skolerne trænger ud i Folket.
Den største Part af Bønderne udvider Tunet paa den »gamle
Maade.« Græstørven skæres af med en Slags Spade. De store
Tuer nedgraves og udjævnes enten ligefrem med Haandkraft
eller i heldigere Tilfælde med Plov og Harve, hvorefter de
samme Græstørv lægges over igen til Sammengroning. Der
sørges da som Regel for at gøde godt under de paalagte
Græstørv.
Alle Bønderne skulde inden ret længe komme saa vidt selv
at eje dresserede Plovheste, samt det nødvendige Værktøj. Da
vilde et stort Skridt være vundet. Skal alt købes, baade Ud-
sæd, Hestekraft, Værktøj og Sagkundskab — da bliver først-
nævnte Slags Anlæg — Saaslettemetoden — som den kaldes,
ofte ligesaa dyr som den gamle islandske: Dækslettemetoden.
Noget andet er, at Saasletterne er baade jævnere og mere
holdbare i Længden, saa der paa saadanne bedre kan anvendes