Atlanten - 01.01.1911, Page 180

180 —
Aavand
i Danmark Flodvand paa Island
Nr. 1 © Nr. 2 © Nr. 3 © Nr. 4 S Nr. 5 © Nr. 6 © Bem.
Kvælstof . 15—20 1.87 4.65 3 4.9 12.12 4.5 —6.5 llO.oo Det ilandske Flodvand er fat-
Kali 10—15 1 1.0 13.50 140 12.5—17.5 11.0—15.5 15.50 tigt paa Kalk.
Nr. 6 er Vand
Fosforsyre O.ø—l.o 1.05—5.0 157 1.6 3.5 5.ø—19.5 35.oo fra Laxaaen, der kommer fra en
Kalk 100—700 33—41.5 46 21—37 49.0—82.0 55.90 stor fiskerig Ind- sø: Myvatn.
Bem. Nr. 1 og 2: Se P. Feilberg: »Græsbrug paa Island«,
Side 22.
Nr. 3. I Følge Undersøgelse af Vand fra Thorsaa. 1898. Fore-
taget af Detlefsen & Meyer paa Foranledning af P. Feilberg.
Nr. 4 og 5. I Følge Asgejr Torfassons Analyse af Vand fra
Hvitaa og Thorsaa. (Jfr. »Projekt til Vanding og Afvan-
ding af »Floi« ved K. Thalbitzer).
Nr. 6. Vand fra Laxaa. I Følge Detlefsen & Meyer.
I begge Tilfælde sker Oversvømmelserne direkte fra Natu-
rens Haand. Græsset gror paa saadanne Steder hurtigt og sik-
kert. Det er forbavsende, hvor hurtigt forskellige Stargræsser
kan gro paa saadanne Steder. Paa Enge her i Borgarfjord er
mange Eks. paa, at Græsstraa paa 40—50" Længde er vokset
paa 4—5 Uger. Dette giver over 1 " daglig. De lange Dage
med klart Sollys maa have stor Betydning for saa livlig en
Kulstofproduktion.
Dog kan denne intensive Vækst næppe forklares alene der-
igennem, da Solstraalerne jo er meget skraatfaldende. Elektri-
ske Udstrømningsforhold har sikkert sin store Indvirkning. Hø,
avlet fra saadanne Arealer er rigt paa Næringsstoffer. (Se om-
staaende Analyse af: carex cryptocarpa).
I de senere Aar er her gjort en Del Bestræbelser for at
begynde paa at udnytte det lerrige jøkelvand. Det er særlig
paa Østlandet, at man har begyndt at regulere Flodvandet, saa
større Strækninger kan faa Gavn af det. Ved saadant Vands
Stilstand synker de opløste Næringsstoffer til Bunds og trænger
ned i Græsroden, der da paa faa Aar kan forandre sig, saa
Vegetationen bliver baade kvantitativt og kvalitativt bedre.