Atlanten - 01.01.1911, Qupperneq 183

— 183 —
rationel Rute med bedre indrettede Skibe. Kommer der en
saadan Udførsel i Gang af friske Varer, der i frossen eller af-
kølet Tilstand kan naa Englands Marked, da vil Priserne stige
endnu højere.
En Begyndelse er her gjort, idet et Par Dampere har faaet
anlagt Kølerumssystem.
Selv om en ideel Forbindelse ligger langt ude i Fremtiden,
vil Priserne dog gaa op. Thi det er først nu, at Islands Bøn-
der for Alvor begynder at anstrænge sig for at lære Udlandets
store Kunst: At bøje sig efter Købernes Ønsker og at
arbejde i Fællesskab. Nu ved Slagteriernes Opkomst, der fin-
des nu 12 saadanne anlagte omkring i Landet efter Andelsprin-
cippet, har Bønderne skaffet sig et langt sikrere og indbringende
Afsætningssted for Slagtedyr. Thi det maa haabes, at eftersom
de udførte Slagterivarer forbedres i Kvalitet, at det udenlandske
Forbrug da maa blive mere tilfredsstillende end Tilfældet har
været. For Kødet er godt her i Landet.
Mejeriernes Antal er nu omkring 35. Den aarlige Udførsel
af Smør er steget fra
Aaret 1901: til Aaret 1905:
23,000 Kr. — 193,000 Kr.
Og i Aaret 1909 udførtes ca. 277,000 ft Smør. Prisen,
der opnaaedes, var 80 Øre pr. ?? eller i alt 221,600 Kr.
Altsaa en jævn Fremgang.
Paa Fiskeriets Omraade, der paa flere Punkter griber ind
i Landbruget, idet en Del Ejendomsbesiddere ved Søpladserne
driver begge Dele, er der ogsaa sket store Fremskridt.
Udviklingen gaar her fra smaa Robaade i Retning af større
Skibe. Reykjavik har saaledes nu 12 mindre Dampere, der
drive Trawlfiskeri.
Der spores ogsaa hist og lier en opdukkende Industri.
Forskellige Raaprodukter, der nu som Regel udføres, kan jo
uden Tvivl med Tiden tilberedes her, f. Eks. Skind, Uld, Talg
o. in. maa kunne beskæftige en Del af den Arbejdskraft, der
gaar ledig Efteraar og Vinter. En Margarinefabrik maatte
absolut kunne trives. Vandkraft mangler her ikke af.
Saadanne Foretagender, hvis de bliver udviklede, vil holde
Pengene sammen i Landet. Og at forøge det, her allerede er,
samtidig med at holde sammen paa det, der er i Omsætning,
det maa være Maalet for et økonomisk Landbrug.