Atlanten - 01.01.1911, Qupperneq 185

— 185 —
Panamakanalen og dens Betydning for dansk
Vestindien.
Ved Holger Rosenberg.
(Foredrag holdt i Foreningen »De danske Atlanterhavsøer«
den 20. Januar 1912).
Senest den 1ste Januar 1915, maaske allerede den 1ste Juli
1914, vil Krigsskibe fra Alverdens Lande — forhaabentlig
da ogsaa et fra Danmark — samles i den lille Havbugt Limon
Bay ved Colon for under store Festligheder at sejle ikke alene
ben over, men op over Panamatangen fra Atlanterhavet til Stille-
havet, De forenede Stater til Ære og Pris, den amerikanske In-
geniør til Berømmelse og Amerika i det hele taget til en mægtig
Reklame.
Det, der vil ske den nævnte Dato, er intet mindre end Rea-
lisationen af en flere Hundred Aar gammel Tanke, Fuldførelsen
af Verdens største Ingeniørarbejde og Forbindelsen af to Verdens-
have, der hidtil har ligget hinanden saa overordentlig fjærnt, ved
en Kanal, en kommende Hovedvandvej, som paa mange Om-
raader ganske vil revolutionere Handel, Samkvem og Skibsfart.
Det vil uden Tvivl for mange lyde mærkeligt, at en Panama-
kanal er en hundredaarig Tanke. Men allerede da Spanierne i
Begyndelsen af 15-Aarhundredet kom over til Centralamerika,
tænkte de paa at gennemskære den smalle Landtange, der paa
en saa ubehagelig Maade spærrede Vejen fra det ene Verdenshav
til det andet. Spanierne drev nemlig allerede den Gang en livlig
Handel navnlig paa den meksikanske Stillehavsby Acapulco, og
det vilde jo være betydelig lettere at sejle lige dertil end i Colon
eller Panama at omlade Varerne paa Muldyr og paa denne be-
sværlige Maade transportere dem over Tangen, for atter at ind-
lade dem i Skibene paa den modsatte Side. Karl den femte lod
endog i den Hensigt at anlægge en Kanal Panamatangen opmaale
i 1520. Men naturligvis blev det aldrig til mere, og i de svundne
Aarhundreder blev vel Tanken af og til atter taget op, men naaede
heller ikke da videre.
Først helt op i Nutiden kom man saa vidt, at Opgaven, en
Panamakanal, blev taget alvorlig op. Ved den heldige Gennem-
førelse af Suezkanalen havde Franskmændene faaet saa meget