Atlanten - 01.01.1911, Side 186

- 186 —
Blod paa Tanden som Kanalbyggere, at et fransk Selskab i 1876
erhvervede Koncession paa Gennemgravningen af Panamatangen.
Videre kom dette Selskab ganske vist ikke, men et Par Aar senere
traadte den Mand til, der havde Berømmelse og Autoritet nok til
alene med sit blotte Navn at faa de fleste Mennesker til alle-
rede at anse Panamakanalen saa godt som gennemført. Manden
var Lesseps! Det var denne store Diplomat og Kanalbygger, denne
Suezkanalens Mester, en let Sag at faa dannet et Selskab, som
for 10 Mili. Francs købte Koncessionen og mente at have Kapital
nok til at gennemføre en Panamakanal paa Trods af enhver som
helst Vanskelighed.
Lesseps projekterede, at Kanalen vilde kunne gennemføres i
Løbet af 8 Aar, og at den vilde komme til at koste ca. 120 Mili.
Kroner. Efter 10 Aars Forløb gik Selskabet imidlertid fallit; da
var højst de to Femtedele af Arbejdet gjort og mindst 1000 Mili.
Kroner brugt.
Vil man nu undersøge, hvorledes en verdensberømt Ingeniør,
der med saa enestaaende Dygtighed havde skaaret en dobbelt
saa lang Kanal igennem en Ørken, kunde lide saa forfærdeligt
Skibbrud paa en Panamakanal, da viser det sig, at han i næsten
alle Henseender havde undervurderet de Vanskeligheder, der taar-
nede sig op, da han endelig for Alvor fik begyndt paa sit andet
store Kanalarbejde. Endskønt han havde et Forbillede, der burde
skræmme, nemlig den kun 75 Kilometer lange Panamajernbane,
som havde kostet 30 Miil. Kr. og mindst 10,000 Menneskeliv,
havde han ganske undervurderet det morderiske Klima, de feber-
fyldte Sumpe, den uigennemtrængelige Urskov, de syndflodlig-
nende Regnskyl, det slette Arbejdsmateriel og de endnu siettere
Arbejdere og alle de tekniske Vanskeligheder.
Der paatrænger sig da det Spørgsmaal: Hvad var det for
et Land og et Folk, Lesseps traf paa i Panama, siden det saa
grundigt kunde gøre det af med alle hans Beregninger? Og dette
Spørgsmaal maa besvares, førend man med Rette kan bedømme
el Panamakanalarbejde.
Landet var et udpræget Tropeland, meget varmt og meget
fugtigt. Selve Plantevæksten er i et saadant Land en Hindring
for Kulturs Frem trængen. Riiver den vældende voldsomme Vege-
tation ikke stadig holdt nede, vil den tage Magten fra Menneskene
og i en Haandevending atter dække det Land, man møjsommelig
har ryddet, med et sammenfiltret Vildnis af Slyngtraade, Lianer