Atlanten - 01.01.1911, Side 192
— 192 —
skredet mindst tre Gange. Men Tiden, inden for hvilken Kanalen
skal kunne aabnes, vil blive holdt. Og de store Overskridelser i
Anlægssummen er tildels begrundet i, at der i Mellemtiden er
kommet meget betydelige Udvidelser og Forbedringer til.
1904 begyndte Amerikanerne paa Panama. Men de begyndte
ikke ved den gale Ende som Franskmændene. De begyndte —
inden de tog fat paa det egentlige Ingeniørarbejde — med at om-
skabe Klimaet fra et af Jordens usundeste til sundt. Dette lyder
for de fleste, som ikke kender Troperne, ret ufatteligt. Men en
saadan Metamorfose lader sig virkelig realisere, siden man har
opdaget, at det lille, modbydelige, blodsugende Uhyre, der hedder
en Moskito, er Aarsagen til Udbredelse af de for Tropefolkene i
Vesten farligste Sygdomme, Malaria og gul Feber. En bestemt
Art af Moskito bringer, naar den stikker, med sin Brod Malaria-
bakterierne fra den syge til den sunde. Kan det altsaa lykkes
at udrydde Moskitoerne, vil man ogsaa dermed kunne udrydde
Malaria. Og Moskitoerne lader sig udrydde, hvis man kan for-
hindre stillestaaende Vand i at forefindes saa længe, at Moski-
toerne kan lægge deres Æg deri og Larverne deraf udklækkes.
Tiden for denne Proces er nogle Dage.
Siden denne epokegørende Opdagelse blev gjort af den en-
gelske Militærlæge Dr. Ronald Ross — en Opdagelse, der for
Resten indbragte ham Nobelpræmien —, er der rundt om i Ver-
den gjort forbavsende Arbejder til Udryddelse af Malaria, og et
af de allermest forbavsende er netop gjort paa Panamatangen af
en af de mest fremstaaende Feberbekæmpere, den amerikanske
Militærlæge, Oberst Gorgas. Denne udmærkede Mand, der paa
Kuba efter den spansk-amerikanske Krig havde forvandlet den
fra et usundt til et forholdsvis sundt Opholdssted, blev sendt over
til Panama for at bane Vejen for Ingeniørerne og Kanalarbej-
derne. Kraftigt gik han frem, og den usle Panamabefolkning var
ikke let at bringe til at forstaa, at det var til dens eget bedste, at
han forbød dem under nogen som helst Form at have stille-
staaende Vand i deres Nærhed. Han rømmede op i de stinkende,
snavsede Gader, han brolagde og anlagde Kloaker, han tvang
under strænge Straffe Befolkningen til at holde rent i og omkring
deres Boliger. Ude paa Landet plantede han Eucalyptus, »Feber-
træet«, som man har kaldt det, fordi det har den ejendommelige
Egenskab, at det opsuger Fugtigheden og udtørrer Sumpene. Og
hvor han var ude af Stand til at plante dette fortræffelige Træ,