Atlanten - 01.01.1911, Blaðsíða 197

— 197 —
brede og 121/2 Meter dybe. Hvis man overførte disse Maal paa
nogenlunde af alle kendte Forhold, da er hvert Slusekammer paa
det nærmeste saa lang som Østergade i København, saa bred som
Set. Annæ Plads og saa dyb som et 6-etages Hus. Adskillelses-
muren imellem de to Kamre er 20 Meter tyk og fuldstændig kom-
pakt, naar undtages, at der findes Længderum inden i Murene
til elektriske Ledninger, Maskiner etc., som skal aabne og lukke
Sluseportene, Spor til de elektriske Lokomotiver, der skal slæbe
Skibene igennem Sluserne, og Rør til Slusernes Tømning og Fyld-
ning. Til Bygning af Sluserne er medgaaet ca. 5 Mili. Tønder
Cement. Blev dette Antal Cementtønder lagt Bund mod Bund,
vilde de danne en Række fra Danmark halvvejs til New York.
Sluserne er bygget med Fremtiden for Øje. I Øjeblikket er
95 pCt. af samtlige de Skibe, der sejler paa Havene, under 600
Fod lange, og Panamasluserne med deres 1000 Fod lange Kamre
vil altsaa næppe i en overskuelig Fremtid blive for smaa.
Tømningen og Fyldningen af Sluserne er et af de Problemer,
de amerikanske Ingeniører har løst med den mest blændende
Dygtighed. Ved Hjælp af et storartet Rørsystem, bestaaende af
Længderør (saa vide som den underjordiske Jernbanetunnel i
London) igennem Slusevæggene i Forbindelse med Tværrør (saa
store, at et-almindeligt Køretøj med Lethed kan komme derigen-
nem) under Slusebunden, i hvilken der er et Par Hundrede mæg-
tige Udtømningshuller, er det muligt at tømme eller fylde et Sluse-
kammer paa 7 Min. 51 Sek. Dette Resultat maa i Sandhed
siges at være overraskende. Hvis alt klapper ganske nøjagtigt,
vil altsaa et Skib, Verdens største med Maskiner og Ladning og
hver levende Sjæl ombord, kunne hæves 85 Fod i Vejret i Løbet
af ca. 1/2 Time.
Som selve Slusebygningen er stor, er alt andet i Forbindelse
med Sluserne af fabelagtige Dimensioner. Tænk f. Eks. blot paa
de Porte, som skal lukke for de passerende Skibe og de uhyre
Vandmasser! 40—50,000 Tons Jern vil gaa med til Bygningen
af dem. Hør blot, at de Kæder, der spændes ud i Slusen, for at
Skibene ikke skal løbe imod Sluseportene, er saa svære, at de er
i Stand til at stoppe en 10,000 Tons Damper, der kommer med
5 Knobs Fart. Og man vil kunne danne sig et Begreb om de Maal,
der her regnes med.
Men ingen, der ikke har set Panamakanalværket blive til
Stykke for Stykke, vil dog være i Stand til at fatte, hvor rent ud