Atlanten - 01.01.1911, Side 199

— 199 —
vognene, og i fuld Fart løber endelig Lokomotiverne af sted med
20—30 Vogne ad Gangen for at føre Fylden til Gatundæmningen,
der er bygget op af Culebra Cut, eller helt ud i Limon- eller Pa-
namabugten, hvis Bølgebrydere og Kajer er opførte af samme
Materiale.
Der bruges hver Maaned 1/i Miil. Kilogram Dynamit, og blev
en Maaneds Borehuller lagt i Forlængelse af hinanden, vilde de
danne en Vejlængde som fra København og omtrent til Odense.
Den samlede Udgravning udgør 213 Miil. Kubikyard, hvoraf
Franskmændene i ti Aar ikke fik bortryddet mere end ca. 30 Mili.,
medens Amerikanerne i otte Aar, nemlig til Udgangen af 1911,
har bortført ca. 160 Miil., saaledes at der nu kun er et Jord-
arbejde paa 23 Mili. Kubikyard til Rest. Dette vil sikkert kunne
være udført i Begyndelsen af 1913.
Tilbage
Vi 12
Amerikansk Arbejde i 7 Aar.
Fransk Arb.
i lOAar
Et Par Eksempler vil give et Begreb om, hvor stort dette
»Culebra Cut«-Arbejde er. En Maaneds Fyld vilde, hvis det paa
én Gang skulde føres bort, fordre et Tipvognstog saa langt som
fra København til Sydfrankrig, og skulde al den Fyld, som Ame-
rikanerne i samtlige de otte Aar har sprængt ud af Bjærget, føres
bort med ét Tog, vilde det danne en Vognrække mere end tre
Gange rundt om Jorden ved Ækvator.
Selv disse Eksempler formaar dog paa langt nær at give det
sande Billede af dette Kæmpearbejde, efter som de slet ikke røber
en af de alleralvorligste Vanskeligheder, Amerikanerne har haft
at kæmpe imod, Regnen. Netop her omkring Culebra-Bjærgryg-
gen samler Regnen sig nemlig endnu tættere end noget andet
Sted paa dette saa uhyggelig regnrige Stykke Tropeland. Hvad
Regnskyllene har forvoldt af Ulykker, gør ingen sig Begreb om.
De utallige Jordskred har somme Tider været lige ved at tage
Humøret fra selv de mest forhaabningsfulde af Ingeniørerne, og
selveste Oberst Goethals tør endnu ikke svare for, at Gennemskæ-
ringens Sider vil blive staaende, efter at Kanalen er bleven aabnet.
Og hvad Jordskælv i Fremtiden kan forvolde af Ulykker i Cu-
lebra Cut og paa Sluserne, tør man slet ikke tænke paa. Men
forhaabentlig holder Beregningerne Stik, og Naturkræfterne be-
handler Kanalen med Respekt.