Atlanten - 01.01.1911, Qupperneq 200

— 200 —
Umiddelbart efter at være kommen igennem Culebra Cut
sænkes vort Skib 10 Meter ned igennem Pedro Miguel-Slusen, sej-
ler derpaa et lille Stykke hen over en ligesom den øvre kunstig
frembragt Sø, gaar da igennem de to Miraflores-Sluser de sidste
18 Meter ned og sejler saa endelig ca. 15 Kilometer ud ad et lig-
nende snorlige og i Niveau med Havet liggende Stykke Kanal
som det, Skibet kom ind paa fra Limon-Bugten. Sejladsen over
Tangen har varet ca. 10 Timer.
Skulde vi nu undersøge, hvilken Betydning en Panamakanal
vil faa for Verdens-Handelen og Skibsfarten, da staar man sig
ved at se saa koldblodig og nøgtern paa Sagen som muligt. Det
første, der da slaar én, er, at næppe nogen som helst af den
Skibsfart, der nu benytter Suezkanalen til Østasien og Australien,
vil blive omlagt til Panamakanalen. Sagen er nemlig, at af Al-
verdens Lande uden for Amerika er der kun en forsvindende
lille Del, nemlig Ny Zeeland og Sydhavsøerne, der ved Panama-
kanalens Aabning rykker os nærmere. Sydney ligger den engelske
Kanal 1000 Sømil fjærnere via Panama end via Suez og Mel-
bourne endog 2000 Sømil. Og selv hvad angaar de Dele af Verden,
f. Eks. Nordkina og Japan, hvortil Vejlængden vil blive den
samme saavel igennem Suez- som igennem Panamakanalen, tør
man gaa ud fra, at Suez-Ruteskibene vil blive paa deres gamle
Rute; her findes nemlig flere Anløbspladser, hvor Kul er billigere
end da foreløbig ved Panamaruten, og endelig er Redere konser-
vative.
Men selv om altsaa Tilfældet bliver det, at ikke et eneste Skib
gaar fra Suezruten over paa Panamaruten, saa forregner man sig
sikkert ikke, naar man antager, at Panamakanalen meget hurtigt
vil blive stærkt benyttet, og det karibiske Hav, der hidtil har
været et dødt og stille Hav, i Lighed med Middelhavet efter
Suezkanalens Aabning vil blive et levende Hav. Det, der nemlig
først og fremmest bliver en Følge af Panamakanalens Aabning,
er jo, at nogle af Verdens frugtbareste og rigeste Egne, Central-
og Sydamerikas Stillehavskyst, der hidtil har ligget os saa fjærnt,
at de har været forholdsvis lidet paaagtede og i ethvert Tilfælde
lidet udnyttede, pludselig rykker os ind paa Livet. Vejen fra den
engelske Kanal via Panama til St. Francisko er 5000 Sømil kor-
tere end rundt Cap Horn og til Valparaiso 2500 Mil kortere.
Dette »ny Indien«, som rykker os ind paa Livet med sine