Atuagagdliutit - 15.12.1955, Page 28

tåssa Kitata avangnane ultiorigssuarme nuånersut iiat: Upernavinginit Kangerssuatsåmut Kimugsersut.
Et dejligt nordgrønlandsk billede, der rummer al den romantik, man venter sig af Grønland ved vintertid: Slædetur fra Upernavik til Prøven. Foto: Heilskov.
Den canadiske regering gør meget
for at beskytte dyrelivet i de ud-
strakte vidder, det gælder både fugle
og pattedyr.
Nys er en ekspedition med sagkyn-
dige vendt hjem til Ottawa efter at
have fløjet ikke mindre end ca.
58.000 kilometer i lav højde hen over
ødemarkerne. Det var optælling af
vildrener, det gjaldt, og deltagerne
i rejsen er temmelig sikre på, at de
ikke har undgået rensdyrflokke af
nogen betydning. Det tal, de derefter
er kommet til på Canadas vildrener
er 300.000 et uhyggeligt lavt antal for
dette dyr, der, sålænge mennesker
har været i disse egne, har været
anset for så talrige, at der ingen fare
var for dem. Indianere og eskimoer
har til stadighed haft vildrenerne
som deres faste basis for tilværelsen.
Skind til klæder, kød til føde, sener
til at sy med og horn til redskaber,
alt kom fra renerne.
Nu er der kun 300.000 tilbage af
dem. Og i 1950 talte man 668.000.
Altså i de sidste fem år er vildrener-
ne mere end halveret.
Intet under, at den canadiske re-
gering er bestyrtet over, hv.ad man
hører.
Minister R. G. Robertson kalder
forholdet „i høj grad forfærdende",
og han bebuder, at alvorlige for-
Canadas vildrener i fare for at udryddes
holdsregler skal ta-
ges, for at det ikke
skal gå med rens-
dyrene, som det
skete med bisonok-
serne.
Vildrenerne har
et umådeligt terræn
a't færdes i. Lige ,,
fra Hudson Bugten J
i øst til Meckenzie
floden i vest har
renerne deres træk fra nord til syd
og syd til nord. Hvorfor de nu plud-
selig er taget så voldsomt af, kan man
ikke helt forklare.
Almindeligt antages det, at hen-
synsløs jagt er en af de største farer.
Eskimoer og indianere har ofte været
tilbøjelige til at dræbe ganske vildt
uden at kunne nyttiggøre deres
fangst. Ofte efterlades store flokke af
dræbte rensdyr til at rådne, dels af
mangel på transportmidler dels fordi
man ikke har nogen mulighed for at
fryse kødet ned og derved bevare
det. Andre betydende faktorer er f.
eks. ulvenes anfald, sygdomme, druk-
ning ved overgange over søer og el-
ve og undertiden indfaldende uvejr
i kalvesætningstiden.
Mr. Robertson ud-
taler, at med min-
dre den hensynslø-
se jagt bliver stop-
pet og rovdyrene
tillige bliver for-
mindsket betyde-
ligt i tal, „vil vi
snart have udryd-
(let de vildrener,
kommende genera-
tioner skulle have
levet af!" Ulve og jærve bør beskydes
stærkt, og navnlig bør man have for
øje, at ravnene ødelægger en masse
renkalve. De kloge fugle har for-
længst opdaget, at den nyfødte ren-
kalv forlades af moderen. Men da er
dens kranium endnu ikke vokset
sammen i sømmene. En ravn kan let
hugge sig ned til den bløde og vel-
smagende hjerne. Hvis ikke, kan oj-
nen hugges ud og derved får ravnene
let bugt med kalvene.
Canadas Nordwest Territorium
Råd er trådt sammen i Fort Smitli
og forhandler om alle mulige midler
for at redde vildrenerne. Det anføres
naturligvis med fuld ret, at store de-
le af befolkningen ikke kan undvære
renernes kød til føde. Ironisk vil
man nu som et led i beskyttelsen af
renerne indføre bisonoksekød til es-
kimoerne nord på i Canada.
Bisonokserne fandtes jo tidligere
i mililontal på Canadas prærier. De
blev udryddede, da indianerne fik
skydevåben og heste, og navnlig da
hvide bisonjægere kom til i stort tal
for hudernes skyld. Nogen enkelte
blev dog reddede, og der lever nu un-
der regeringens varetægt nogle gode
flokke i de fredede naturparker. -—
Disse bisonflokke passes nøje, og
navnlig påses det, at man nedskyder
et passende antal hvert år for at hol-
de bestanden nede, og det nødvendi-
ge antal tyre bør fjernes for ikke at
bringe forstyrrelse i flokkene. Nu
sendes kød af disse slagtede bisonok-
ser til Mackenzie Dalen, hvor det bli-
ver fordelt til folk, som ikke kan få
rensdyr nok eller snarere må under-
kaste sig en jagtlov, som er absolut
nødvendig.
En mængde drastiske foranstalt-
ninger følger i tråd med hele det nye
system. Det er således forbudt turi-
ster i Nordwest Territoriet at skyde
rensdyr. Ej heller må tilrejsende kø-
be renskind til klæder uden streng
kontrol. Men hilses med glæde må
det naturligvis, at regeringen har ta-
get fast hånd om sagen. Det er på al-
lerhøjeste tid.
Peter Freuchen.
29