Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 15.12.1955, Blaðsíða 28

Atuagagdliutit - 15.12.1955, Blaðsíða 28
tåssa Kitata avangnane ultiorigssuarme nuånersut iiat: Upernavinginit Kangerssuatsåmut Kimugsersut. Et dejligt nordgrønlandsk billede, der rummer al den romantik, man venter sig af Grønland ved vintertid: Slædetur fra Upernavik til Prøven. Foto: Heilskov. Den canadiske regering gør meget for at beskytte dyrelivet i de ud- strakte vidder, det gælder både fugle og pattedyr. Nys er en ekspedition med sagkyn- dige vendt hjem til Ottawa efter at have fløjet ikke mindre end ca. 58.000 kilometer i lav højde hen over ødemarkerne. Det var optælling af vildrener, det gjaldt, og deltagerne i rejsen er temmelig sikre på, at de ikke har undgået rensdyrflokke af nogen betydning. Det tal, de derefter er kommet til på Canadas vildrener er 300.000 et uhyggeligt lavt antal for dette dyr, der, sålænge mennesker har været i disse egne, har været anset for så talrige, at der ingen fare var for dem. Indianere og eskimoer har til stadighed haft vildrenerne som deres faste basis for tilværelsen. Skind til klæder, kød til føde, sener til at sy med og horn til redskaber, alt kom fra renerne. Nu er der kun 300.000 tilbage af dem. Og i 1950 talte man 668.000. Altså i de sidste fem år er vildrener- ne mere end halveret. Intet under, at den canadiske re- gering er bestyrtet over, hv.ad man hører. Minister R. G. Robertson kalder forholdet „i høj grad forfærdende", og han bebuder, at alvorlige for- Canadas vildrener i fare for at udryddes holdsregler skal ta- ges, for at det ikke skal gå med rens- dyrene, som det skete med bisonok- serne. Vildrenerne har et umådeligt terræn a't færdes i. Lige ,, fra Hudson Bugten J i øst til Meckenzie floden i vest har renerne deres træk fra nord til syd og syd til nord. Hvorfor de nu plud- selig er taget så voldsomt af, kan man ikke helt forklare. Almindeligt antages det, at hen- synsløs jagt er en af de største farer. Eskimoer og indianere har ofte været tilbøjelige til at dræbe ganske vildt uden at kunne nyttiggøre deres fangst. Ofte efterlades store flokke af dræbte rensdyr til at rådne, dels af mangel på transportmidler dels fordi man ikke har nogen mulighed for at fryse kødet ned og derved bevare det. Andre betydende faktorer er f. eks. ulvenes anfald, sygdomme, druk- ning ved overgange over søer og el- ve og undertiden indfaldende uvejr i kalvesætningstiden. Mr. Robertson ud- taler, at med min- dre den hensynslø- se jagt bliver stop- pet og rovdyrene tillige bliver for- mindsket betyde- ligt i tal, „vil vi snart have udryd- (let de vildrener, kommende genera- tioner skulle have levet af!" Ulve og jærve bør beskydes stærkt, og navnlig bør man have for øje, at ravnene ødelægger en masse renkalve. De kloge fugle har for- længst opdaget, at den nyfødte ren- kalv forlades af moderen. Men da er dens kranium endnu ikke vokset sammen i sømmene. En ravn kan let hugge sig ned til den bløde og vel- smagende hjerne. Hvis ikke, kan oj- nen hugges ud og derved får ravnene let bugt med kalvene. Canadas Nordwest Territorium Råd er trådt sammen i Fort Smitli og forhandler om alle mulige midler for at redde vildrenerne. Det anføres naturligvis med fuld ret, at store de- le af befolkningen ikke kan undvære renernes kød til føde. Ironisk vil man nu som et led i beskyttelsen af renerne indføre bisonoksekød til es- kimoerne nord på i Canada. Bisonokserne fandtes jo tidligere i mililontal på Canadas prærier. De blev udryddede, da indianerne fik skydevåben og heste, og navnlig da hvide bisonjægere kom til i stort tal for hudernes skyld. Nogen enkelte blev dog reddede, og der lever nu un- der regeringens varetægt nogle gode flokke i de fredede naturparker. -— Disse bisonflokke passes nøje, og navnlig påses det, at man nedskyder et passende antal hvert år for at hol- de bestanden nede, og det nødvendi- ge antal tyre bør fjernes for ikke at bringe forstyrrelse i flokkene. Nu sendes kød af disse slagtede bisonok- ser til Mackenzie Dalen, hvor det bli- ver fordelt til folk, som ikke kan få rensdyr nok eller snarere må under- kaste sig en jagtlov, som er absolut nødvendig. En mængde drastiske foranstalt- ninger følger i tråd med hele det nye system. Det er således forbudt turi- ster i Nordwest Territoriet at skyde rensdyr. Ej heller må tilrejsende kø- be renskind til klæder uden streng kontrol. Men hilses med glæde må det naturligvis, at regeringen har ta- get fast hånd om sagen. Det er på al- lerhøjeste tid. Peter Freuchen. 29

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.