Atuagagdliutit - 24.12.1956, Side 18

Halbergip tupai piuminarneruput
Mac Baren’s
GOLDEN BLEND
tupatsialavit
BRYGGERIET STJERNEN
pilsnere eksporlitut mamåssusilik
fjerne jul, da månegubben stegte un-
ger.
Snowmobilen, et larvefodct — med
styregrejer af ski forsynet uhyre,
svinger op ved fjeldstuen. Lappefo-
ged Pleyms og min tid i Kautokeino
var forbi. Vi sætter os tilrette på sæ-
derne, vi er 12 rejsende, der skal ned
til Karasjok. De 130 HK brøler, og
larvefødderne hvirvler sneen op til
en storm. Skæbnen ville, at jeg her
var een af de første passagerer på
den nyåbnede Snowmobilrute — en
ny æra i rejselivet på Finmarken var
hermed indledet; i al sin ubarmhjer-
tige velsignelse. Vi farer forbi en lille
raide (renkøretøjer på stribe), man
fik lige et glimt af de stejlende rener
-—■ og snefoget, der kastes i synet på
den lille karavane, så mændene måt-
te beskytte ansigterne med deres sto-
re skindvanter.
Efter en time så lappefogden på sit
ur. „En dagsrejse1*, han smilede ve-
modigt. Her for vi altså afsted, alt
var bare et glimt — forude lå fjelde-
ne blå, snart var man ved deres fod,
en halv time efter var de sunket i
jorden. De gamle raststeder med de
klingende navne kom man i farten
aldrig til at huske, — som en svim-
lende film for landet forbi i en navn-
løs stribe af fjelde. Det mærkelige
uhyre slugte den ene mil efter den
anden og spyede dem agterud, pulve-
riseret til et sviende snefog.
Måneskiven kastede et dæmpet
skær over Karasjoka — vor første
fase på vejen mod Vadsø var tilende.
„Nu har vi kørt fire dage med ren —
på lige så mange timer**. Vi slænger
vore randsler på nakken og vader ind
hos flytsamen Voulab. Da vi slår dø-
ren op, vælter en frosttåge ind, men
på os virker den blot som et forfri-
skende pust, efter de fire hede 'timer
i snowmobilen.
Senere hen på aftenen måtte jeg ud

jm/A\W/A\w/AMf/A\»/A.!
f\adeste
f*-oVcostpa
taKUSsat sånerpåt

piumaneKatdlåraut

ikingutima OKalugtuaisa Hat
uvdlukitdlivou. tårnertusineralo ig-
dlume sivisunerussuinik uningaorfi-
ngorpoK. ikingutiga PitaK pulårtorå-
ra, pissarnivtitutdlo nalinginålii-
nguaK oKaloKatigigpugut kavfisorér-
nivtalo kin&orna pujortatårdluta. tau-
va OKausigs'saerututut ilivdluta, ima-
lunit erKarsautivut atausiunerussu-
mut sangmilersimariarmata nipa-
ngersimalerdluta.
nipangersiinåmersordluta PitaK
osalulerpoK: „oKalugtusimagunångi-
lavkit jutdlisiorsimanerma puigunåi-
nerssaisa imaKalo uvavne siinisima-
nerpårtaiså ilanik.**
„suna jutdlisiornerit oKalugtuarisi-
månginerit naluvara,** akivara, „isu-
maKarsimagaluarpunga jutdlisiortar-
nivut erKaimassaKarfiginerussavut
ingmivtinut oKalugtuarerérsimavdlu-
git. suna isumaliutigaiuk?**
„tåssa igdlume piniartacruterKa-
ravta jutdlisiornera", PitaK akivoK,
„sok manarpiaK oKalugtuarerusuier-
neriga oKarneK saperpunga. inånaio
jutdlingajalermat kingumut erKarsau-
tigilerpara, tåssame taimanile jutdli-
lernerit tamardluinaisa erKåingitsor-
neK ajordluinaravko.**
„åp, erKaimassaKångilanga tåussu-
minga oKalugtusimaneringma**, aki-
vara oKalugtuagssålo pisångatigilerér-
dlugo.
„taimane areaneK-mardlungnik
ukioKarpunga pisimassutdlo erKai-
mavdluarsinaulerérdlugit**, PitaK aut-
dlartipoK, „ukiardluinalcrsoK igdlu-
me pigssarsiortituarput tOKUvoK. na-
lungilat taimane imaK kiserdluinarmc
isumavdlutaussoK avdlamik akigssar-
siorfigssaKarane.** nipangerpoK atau-
og trække frisk luft. Jeg går på bløde
renskindssko langs et hegn af birke-
stammer, skyggerne leger hen over
den nyfaldne sne — så får jeg udsigt
over kirkestedet, en klynge huse i
krans om den gamle kirke, den hvide
brænderøg står ret i vejret fra skor-
stenene og forener sig med mælke-
vejens myriader. Her har jeg Fin-
marken for mig i al dens mystik - —
'bag de mange røde vinduer er gam-
mel hedenskab blevet flettet ind
med kristendom - - til fortællinger,
koglerier, som til fulde står mål med
vore eskimoiske, — her følte jeg mig
hjemme.
Ved tanken om at vi den næste dag
skulle videre — (med snowmobilen)
tager jeg mig selv i at mumle:
Tidens krav er fart.
Larvefødder sejrer
over kørereners sejge skridt.
Månen hænger over vidden,
—- når rejsedagen gryr
er der klin en time for hver pulkedag.
Tidens krav er fart,
også over sameland.
Jens Rosing.
taratsut sutdlunit P. Brøste-mit
taratsut sutdlunit P. Brøste-mit
sTnarmutdlo issigalune. imana taima-
ne pisimassut takordlorsimanerpai,
erKaimassanilunit atautsimut kater-
ssorniarKigsårnerdlugit. tauvalo nipi-
kinerussumik nipeKardlune nangi-
Pok: „taimane naluvara, manale er-
Karsautigissarpara KanoK utorKartav-
tinut angnikinartigalunilo nalorni-
nartoKartigigaluaK. nunarKativta isu-
magissåinarpåtigut, suliine taimane
kalåtdlip ikiuerusussusia atangmat.
kisiåne nalorninartorsiorput ukioK
iserfigisavdlugo ingmingnuinaK isu-
mavdlutiginiåsavdlutik, utorKångoré-
ramingme.**
nipangeraigpoK. igkamilo åssiliaic
niviarsiap Mariap Jisuse sardliardlu-
go åssinga issigilerdlugo. isumaliuti-
gilerångavko sule takordlortarpara
ikinguina kinå tupigingineK ajornar-
tumik nuånårpalulermat isumavdlu-
arneralo kinåne atuarneKarsinauler-
dlune agdlåt.
„utorKaitdle tåuko ugpertuput,“ ni-
på Kimarpalungnerulerdlune oKalor-
KilerpoK, „ilumut ugpertuput, ugper-
nermik piviussumik silarssup ajor-
tuisa KamitineK artuganik. uvdlut er-
numanarsivfine — tupingnaraluåssu-
sia -— Gutimut Kujavdlutik uvdlutik
ingerdlatipait. igdluvtine uvdlut ni-
paitsut erKigsinartut avdlångoratik
ingerdléput. taimaitdluta uvdlut jut-
dlingajalerfit tikipavut. kångilagut,
igdlunguavtinilo nutåungikaluartume
Kianata pivdluardlutalo inuvugut. na-
Jungilåka utorKartavut sångikaluar-
dlutik KanoK nikatdlornavérsårdlutig-
dlo ingmingnut uvavtinutdlo iluaKu-
tigssarsiortigissut. jutdlile ericartule-
rångavtigo oKåsanatik atausiaratik
Kuvdlilissut takussarpåka, sunauvfale
Kuvdlilinere Kinutitut Gfitiinut Kangå-
tartartut.**
nipangerpoK Kiviardlungalo: „iina-
Ka Kasutinalerpagit jutdlimik oKalug-
tuarniardlunga pisimassut soKutigigu-
nångisatit oKalugtuarinaleravkit. ila
kisiåne takordluleriardlugit Kanigtu-
tut issigissarpåka Kujaniarnermit er-
Kaimalerdlugit, tåukuame inunera
Kutsingnerussumut issigilersipåt.**
„någga,“ akivara, „nangmineK o-
Kauligiumassatit oKautiginiåkit tamå-
kuninga OKalugtutingisåinarparma.
jutdlimume av ku tå Kulautlnarsinåu-
ngilarput.**
„tauva,“ nangipoK, „OKarpunga:
Kuvdlilinere Gutimut Kinutaussutut
nåkåssartut. ilumume taimåiput. åta-
ga uvdlåralanguåkut itertarpoK. uv-
dlutdlo ilåne uvdlånguga anilermat
ilagåra. uåumat nungulersoK imånut
anorssånguartuinut KingorsimavoK,
maliarssussånguit umassutut issiko-
Kalersitdlugit. nunaKarfivtine sule su-
mik iniinguaKångilaK. sanilerigdluta
nipatånguaKarata KeKalerpugut.
tauva åtama niarKUvkut ajaperpå-
nga OKarfigalungalo: „PitaK tåssa jut-
dlingajalerpoK —.“ tauva anersåmer-
dlugpoK. — „KanortoK najånguitdlo
pigssaKartislnaugilav.se, taimame ne-
riugpunga. takujungnarsivat jutdle
erKartulerångavsiuk ånatdlo Kuvdlili-
ssartugut. ernumanermit pingilagut,
Kuvdlilinivutdle Gutimut Kinutåuput.
Gutip Kuvdlit tamaisa atdlartcrtarpåi.
puiungisåinariuk KaKugo manamit
pigssaKarnerulisagaluaruvit, jutdle
aningaussanik akilerniåsånginagko,
taimailioraluaruvit ånåussissunguaK
umatinguangne inigssaeruteKinaoK,
sordlo taimane inungormat akunig-
tarfingme inigssaKartingikåt. jutdli-
mut timikutaoK pigssaKåsaugut. av-
dlatutdle pigssaKångikaluaruvta pi-
ngårneK jutdlimc pigisavarput: „inuit
tamarmik pigssåt** — uvagut igdlu-
nguavtine pitsume, taimåitut pivdlu-
git tikiupoK.**
tauva nipangerpoK, imardlo Kåumå-
mit KivdlålugtoK issigå. tåssauvoK Ka-
nga pigssaKarniarnermigut isumav-
1S