Atuagagdliutit - 27.02.1964, Blaðsíða 3

Døden blandt spædbørn
stadig stor i Grønland
Landslægens årsberetning for 1961 udsendt — En fjerdedel af dødsfaldene skyldes ulykker — Sund
ernæring og de store fristelser i form af slik og sukkervarer.
denne måde er man bedre i stand skolen. Dette er også fulgt af mange
til at skabe tilfredsstillende hygiej- forældre, fortæller konsulenten, men
Landslægens årsberetning fra 1961
er ikke i stand til at fremføre egent-
lige nyheder. Til gengæld underbyg-
ses en række af de kendsgerninger,
som er „sivet" ud i de mellemliggende
å-r- Af interesse for offentligheden må
vel først og fremmest nævnes spæd-
børnsdødeligheden, der stadig er høj
sammenlignet med Danmark. I 1961
døde 66 børn under 1 år ud af hvert
tusind levendefødte. Det var dog et
fald i forhold til året før.
Statistikken over dødsårsagen viser
iøvrigt, at over en fjerdedel skyldes
ulykker. En specialrapport fra tid-
ligere landslæge Preben Smith op-
lyser bl. a., at druknedøden er meget
fremherskende i Grønland. Endelig
er der særlig grund til at lægge
mærke til, at befolkningstallet i Grøn-
land ved nytår 1962 var 34.312, deraf
3000 født udenfor Grønland. Der er
sket en stigning på godt 1100 grøn-
lændere på et år. Statistikken oply-
ser videre, at befolkningen på udste-
der og bopladser procentvis er steget
mere end bybefolkningen.
Den meget fyldige medicinalberet-
uing for 1961 giver med sine udfør-
lige beskrivelser og mange statistik-
ker rig lejlighed til at studere sund-
hedsvæsenets indsats i Grønland.
1644 LEVENDEFØDTE BØRN
Der blev i 1961 født 1644 levende-
fødte og 33 dødfødte børn i Grøn-
land. Antallet af døde var 292 per-
soner. Størsteparten af de nyfødte
børn blev født af mødre i alderen
20—29 år, nemlig ialt 866. Desuden
fødte 136 unge piger i alderen 18—19
år og 57 under 18 år. Der blev født
332 børn af mødre i alderen 32—34
år. Om dødsårsager hedder det i be-
retningen, at over en fjerdedel skyl-
des ulykker. Derefter kommer lunge-
betændelse med knapt 10 pct. og hjer-
tesygdomme.
Tidligere landslæge Preben Smith
har ført statistik for årene 1957 til
1961. Der Skete i disse fire år 1886
ulykker, som krævede hospitalsbe-
handling. Antallet synes at være sti-
gende i de senere år. I de fire år er
105 mennesker omkommet ved druk-
ning. Ikke færre end 61 mennesker
druknede ved at falde i vandet fra
land. 14 mennesker omkom ved fald
fra fjeldene, 15 omkom ved selvmord
og seks ved drab i de fire år.
I omtalen af forskellige sygdomme
hedder det bl. a., at der i 1961 an-
meldtes 2792 tilfælde af gonorrhoe, en
nedgang på godt hundrede fra året
før. Registret for tuberkuloseramte
omfattede i 1961 3858, heraf 26 ikke-
grønlændere. Når manser bort fra
ikke-grønlændere er der tale om 12,7
pot. for hele Grønland.
BOLIGERNE OG HYGIEJNEN
Landslæge Bech gør i sin beretning
opmærksom på, at man trods det
øgede antal nye træhuse i Grønland
stadig ser mange yderst dårlige og
gamle huse, nærmest „pakkassehuse".
méråricat nunavtine toKU
ssartut sule amerdlaicaut
(Kup. 1-imit nangitan)
Paussunut tugdliuput nuangmik pu-
angnut unigtorneK, toKussut 10 pro-
centingajaisa toKUSsutigissåt kisalo u-
matikut nåpautit.
nakorsaunerusimassup Preben
Smithip påsissutigssat 1957-imit 1961-
'mut agdlagtugarisimavai. ukiune si-
samane tåukunane ajutornerit 1886
uaparsimavingme suliarineicartaria-
kartut pisimåput. ajutortarnerit ukiu-
ne kingugdleme amerdliartorunar-
Put. ukiune sisamane ericartorneKar-
tune inuit 105 ipivdlutik ajunårsimé-
Put, 61 issitdlutik ipisimavdlutik. i-
nuit 14 nåkaivdlutik ajunårsimåput,
15 ingmingnut toKusimavdlutik arfi-
uigdlitdlo toKuneKarsimavdlutik.
nåpautit åssigingitsut erKartorne-
Karneråne taineuarpoK 1961-ime go-
norrhoertut 2792-usimassut, ukiumit
sujulianit 100 sivneifartunik ijtingne-
russut. 1961-ime sakiagdlutigdlit
3858-uput, tåuko ilait 26 kalåliuna-
tik. kalåliungitsut ilångunagit sakiag-
dlutigdlit Kalåtdlit-nunåne inuit 12,7
Procenterait.
igdlut evKiluisårnerdlo
nakorsaunerup Viggo Bechip nalu-
naerumine ersseridgsarpå Kalåtdlit-
nunåne igdlut nutåt Kissussut amer-
dleriaraluartut pisorKat, pitsåungeKi-
ssut sule amerdlaKissut. ukiunile ki-
ngugdlerne igdloKarniamikut sujua-
riarneK mikigissagssåungilaK. bolig-
støttemit taorsigagssarsivdlune igdlu-
hat nutaunerpåt OKorsardluagauput,
silåinarigsarniarnerile ajornakusor-
tardlutik. kissarssutit igavfitdlo uv-
dlup unuavdlo ingerdlanerane åssigi-
ngeKissumik kissåssuseicartarnerat ig-
dluvdlo iluane isugutak igdlume na-
1 ugaKartunut penringnångitsussarput.
nalunaerume pingårtitdlugo tai-
neKarpoK Kalåtdlit-nunåne igdlu-
liarineKartartut amerdliartuinar-
tut etagehusiungmata rækkehusi-
uvdlutigdlunit, ilaKutarit atautsit
najugagssait igdlut sananeKartar-
tut ikiliartordlutik. tamatumuna-
kut igitagssanut avKutit ervnguv-
dlo avKutait atorneKaleriartorput
evKiluisårnerme sujuariautaussut.
OKautigineicarpoK ardlaKartune i-
meKarniarneK nåmaginångitsutut tai-
ssariaKartoK. åssersutitut nalunaeru-
■Pe taineKarpoK Upernavik, Kenerta-
me imeKéngitdluinartumitoK. niuver-
toruseKarfingne asimioKarfingnilo i-
mermik pilersugauneK sule sungit-
dluinarpoK pumpit assigissaitdlo e-
lektricitetimik ingerdlåneKartut ,ami-
gautigineKarmata. evKiluisårneK er-
I det store og hele er der dog sket
en bemærkelsesværdig fremgang i de
senere år. De nyeste boligstøttehuse
er meget effektivt varmeisoleret, hvil-
ket imidlertid fremkalder visse pro-
blemer med hensyn til ventilation.
Den stærkt svingende temperatur der
opstår i husene som følge af uhen-
sigtsmæssig anvendelse af kakkelovne
og komfurer og boligfugten giver ofte
et dårligt indendørsklima for beboer-
nes sundhedstilstand.
Det tillægges i beretningen stor
betydning, at man i Grønland i
stigende omfang er gået over til
at bygge etagehuse og rækkehuse
på bekostning af enfamiliehuse. På
niske forhold med kloaker og vand-
ledninger.
Det erkendes, at vandforsyningen
i en række områder ikke kan beteg-
nes som tilfredsstillende. Beretningen
nævner som eksempel Upernavik, der
er anlagt på en ø, hvor der overhove-
det ikke findes ferskvand. Ved udste-
der og bopladser er vandforsyningen
fremdeles primitiv bl. a. på grund af
mangel på elektricitet til pumper og
lignende. Hygiejnisk set beklages det,
at mange mennesker er henvist til at
tage smeltevand ikke langt fra men-
neskelig beboelse med deraf følgende
smittefarer.
SODAVAND OG WIENERBRØD
Kostkonsulent Gerda Dybdal giver
i et afsnit i årsberetningen et billede
af den ernæringsmæssige situation.
Hun beklager, at det endnu ikke har
været muligt at gennemføre skolebe-
spisning, der omfatter mælk. Årsager-
ne er hygiejniske. Det ville være øn-
skeligt, om en ordning med skolemælk
gennemføres generelt, da man derved
får mulighed for at give børnene
„smag for“ mælk og gøre det til en
naturlig ting at drikke hver dag. Der
er propaganderet for, at forældre gi-
ver deres børn mælk med hver dag i
desværre er en wienerbrødspose og en
sodavand en såre almindelig „frokost-
pakke" for mange, både børn og voks-
ne.
I løbet af 1963 skulle der være skabt
basis for tilberedning og udskænkning
af mælk i hvert fald i byskolerne som
følge af bedre hygiejniske forhold i de
nyere skoler. Man imødeser således
snarest en løsning af dette forhold.
Gerda Dybdal nævner de økonomi-
ske betingelser for en sund ernæring i
Grønland. Hun gør opmærksom på, at
mange familiers økonomi er sådan, at
der kun med streng økonomisk sans
kan blive penge nok til de daglige
fornødenheder: bolig, brændsel, be-
klædning og sund mad. Men fristel-
serne for en uhensigtsmæssig penge-
anbringelse i det nye samfund er
mange og store.
Dette giver sig udtryk på mangfol-
dige måder f. eks. i denne udtalelse i
husmoderforeningen — Sålænge der
findes sukkervarer, kiks og andet slik
i butikker og kiosker, vil vi også have
lov at købe det!
Beretningen omfatter desuden afsnit
om sundhedsplejerskers indsats, fød-
selshjælperne, de nyoprettede syge-
plejestationer på større udsteder og
meget mere.
Færre produkter - højere priser
Svigtende tilførsler af fisk på grund af vejret sidste år er til dels opvejet
af højere priser på så godt som alle grønlandske produkter, oplyses det
i KGHs beretning for 1963.
Karsautigalugo ajussårutigineKarpoK
inuit amerdlaKissut najugarineKartut
ungasingisåinit siikutartarmata aug-
titagssamingnik taimalo tunitdlagti-
nigssamingnut navianartorsiortitar-
dlutik.
sodavand wienerbrøditdlo
nerissaKarnermut tungassunut kon-
sulent Gerda Dybdal nalunaerutip i-
låne inussutigssaKarniarnermut tu-
ngassumik agdlagaKarpoK. ajussåru-
tigå atuartut nerisineKartarneråne su-
le imugtortitsineKartångingmat. ta-
matumunga evKiluisårnigssåkut piu-
massarissat pissutåuput. kigsautigi-
narnerarpå atuartut tamarmik imug-
tortineKartalernigssåt, taimailiornikut
atuartut uvdlut tamaisa imugtortar-
nigssamingnut sungiussisagaluarmata.
méreat atuartut angajorKåmingnit
uvdlut tamaisa imungmik nagsartine-
Kartarnigssåt inåssutigineKartarsima-
vok, angajorKåtdlo amerdlaKissut ta-
måna maligsimagåt Gerda Dybdal ag-
dlagpoK, ajoraluarnerardlugule wie-
nerbrødit sodavanditdlo mérKanit i-
nersimassunitdlo sule amerdlaKissu-
nit frokosternerme nerissagssatut
nagsatarineKartarnerat.
atuarfingne nutaunerussune evKi-
luisårnigssamut tungassut pitsaune-
rungmata 1963-ip ingerdlanerane a-
tuarfingne igdlOKarfingnltune amer-
dlanerne imuk sananeKarsinaulisaoK
atuartunutdlo avguåuneKarsinauli-
savdlune. taimailiortarnigssavdlo pi-
årtumik nåmagsineKarnigsså kigsauti-
gineKarpoK.
Gerda Dybdalip taissaisa ilagåt a-
ningaussarsiat Kalåtdlit-nunåne per-
Kingnartumik inusagåine atorneKar-
tarnerat. crKaisitsissutigå ilaiuitarit
amerdlaKissut sipårdluinardlutik ani-
ngaussanigdlo atordluaivdlutik aitsåt
uvdluinarnc pissariaKartitamingnut
igdloKarnermut, Kissugssanut, atissa-
nut nerissagssanutdlo perningnartu-
nut akigssanartut. ukiunile nutfine a-
ningaussat iluardluångitsunut ator-
nigssait angnertonissumik ussernar-
torsiutigineKartarpoK.
tamåna åssigingitsorpagssuartigut
erssertarpoK, sordlo ningiut peKatigit
ilåne OKauserissåkut imåitukut: —
nerissagssat sukugdlit, navgutérKat
kiksitdlo avdlat kisalo mamartukujuit
niuvertarfingne kioskinilo pisiagssau-
titdlugit pisiarisinaussariaKarpavut!
nalunaerume erKartorneKartut ila-
gait sundhedsplejerskit sulinerat, er-
nisugsiortut, niuvertoruseKarfingne
nåparsimassunik pårssissoKarfit atu-
lerdlåt avdlarpålugssuitdlo.
Den svigtende råvaretilførsel inden-
for torskefiskeriet sidste år ramte
først og fremmest produktionen af
saltfisk og stokfisk, og den vil få en
mærkbar indflydelse på salget af klip-
fisk til Brasilien, oplyses det i KGH’s
årsberetning.
Der eksporteredes ca. 4500 tons
saltfisk for ca. ill,3 mili. kr. sidste år
imod ca. 6500 tons for ca. 13 mili. kr.
i 1962. Ca. 950 tons klipfisk for ca.
3,8 miil. kr. eksporteredes sidste år
til Brasilien imod godt 1400 tons for
ca. 5,4 mili. 'kr. i 1962. Den væsent-
ligste del af klipfiskeeksporten sidste
år er den kvalitetsmæssigt mindre
gode del af saltproduktionen i 1962.
Men efterspørgslen på saltfisk har
været så stor sidste år, at selv saltfisk
med ringere kvalitet er blevet afsat
på de traditionelle markeder som salt-
fisk.
Salgsværdien på stokfisk steg fra 2,1
mili. kr. i 1962 til ca. 2,8 miil. kr. sidste
år.
Produktionen af havkattefilet steg
med 130 tons sidste år i forhold til
1962 til 500 tons. Produktionen af tor-
s'keblokke steg med 150 tons til 1950
tons, og der var en beskeden fremgang
af rødfiskefiletter. Hovedparten af
produktionen er i lighed med tidligere
år afskibet direkte til USA, men Stor-
britannien er begyndt at vise stigende
interesse for de grønlandske torske-
tolokke.
Det samlede eksportsalg af frosne
fiskeprodukter udgjorde i 1963 sa. 7,2
miil. kr. plus henliggende på lager i
USA for ca. 2,9 miil. kr., der kontrakt-
ligt er solgt til levering i 1963, men
som først vil blive leveret i år. Eks-
portsalget af frosne fiskeprodukter ud-
gjorde 9,2 mili. kr. i 1962.
Salgsværdien af frosne og konser-
verede rejer steg fra 7,8 miil. kr. i
1961 til 12,2 mili. kr. i 1962. Svigtende
råvaretilførsler medførte sidste år en
stærk nedgang i produktionen. Der
indhandledes 3095 tons rå rejer mod
3360 tons i 1962, og der blev fremstil-
let 3.004.400 dåser å 80 gram, 623.900
glas å ligeledes 80 gram og 298,8 tons
frosne rejer sidste år. Tallene for 1962
var henholdsvis 3.654.400, 936.000 og
237,7.
Sidste år var der betydelige vanske-
ligheder for kontinuerlig forsyning af
rejekonserves til det store antal mar-
keder, der er blevet tale om. Derimod
blev der et mersalg på ca. 1,8 mili.
kr. for de frosne rejer. — Den sam-
lede salgsværdi for rejeprodukter i
1963 er foreløbig opgjort til ca. 11,1
miil. kr.
Indhandlingen af hellefisk gav sid-
ste år i alt 1940 tons mod 1300 tons
året før. Ca. 75 procent af den sam-
lede fangst stammer fra Diskobugten
og tlmånaK-distrikt. Nye og bedre
markeder for dette produkt i 1962 og
1963 har betydet, at det er blevet mu-
ligt at afsætte en forøget produktion
til gunstige priser. Anvendelsen af
saltet hellefisk i fremstillingen af sø-
laks har navnlig medført forbedrede
afsætningsforhold.
Resultaterne af sidste års skind-
auktioner var særdeles gode. I 1962
solgtes i alt 47.493 sælskind for godt
5,6 miil. kr. Til auktionerne i 1963
hjemkom der i alt 30.783 sælskind, der
indbragte godt 5,3 miil. kr. Gennem-
snitsprisen pr. skind udviste en stig-
ning på omkring 42 procent sidste år
i forhold til året før.
Mange års stadige prisfald for ræve-
skindene ophørte også sidste år og
afløstes af stigende priser. Blåræve-
skind steg med gennemsnitlig 47 pro-
cent, de hvide ræveskind med 18 pro-
cent. Der hjemsendtes i alt 4700 ræve-
skind sidste år imod 6448 i 1962.
Salgsværdien af fåre- og lammepro-
dukter er i 1963 opgjort til ca. 1,46
mili. kr. imod 1,42 miil. kr. året før.
Der blev slagtet 2570 færre lam og får
sidste år i forhold til 1962, men pri-
serne på såvel lammekroppe som
lammeskind har vist en lille stigning,
og der er blevet afsat et betydeligt
parti henliggende uld fra tidligere år.
S Den gyldne,
S smidige OMA margarine ^
er lige velegnet til bordbrug
og madlavningl — Sig navnet: OMA margarine!
OMA margarine kultiussartalik akungnaitsordlo
nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo
éssigtngmik piukunarpoKl OKautigiuk afeK:
O M A margarine!
\
3