Atuagagdliutit - 27.02.1964, Blaðsíða 13

w
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åridgss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, teleton 84 58 94
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, teleton (01)86 11 99
Årsabonnement .............. kr. 25,00
Løssalgspris ............... kr. 1,00
• pissarfagaKarneK uk.........kr. 25,00
pisiarineKarnerane ......... kr. 1,00
Nungme sinerissap
kujatdliup na.Kiterivia.ne
nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI - GODTHÅB
niorKutigssiat ikileriartut akisu-
ningordlugit tunissat
sujorna sila pxssutigalugo aulisagkat pissarinenartut ikileriara-
luartut kalatdlit tunissagssiait tamåkiussavigdlutik akitsoriar-
simangmata pigssarsiarineKartut ikileriangårsimångitsut KGHp
1963 pivdlugo nalunaerutånc taineKartoK
Et vigtigt møde
J- F. Den kommende ekstraordinære
landsrådsmøde imødeses i Grønland
med den største spænding. Og det
ikke uden grund. Martsmødet bliver
nok et af de vigtigste i landsrådets
historie. Her skal rådet tage stilling
til nogle yderst vigtige spørgsmål, som
vil komme til at få en vidtrækkende
betydning for udviklingen i Grønland.
Spørgsmålet om, at embedsmands-
vældet i landsrådet burde afskaffes,
°g at landsrådet burde få en valgt
formand, har man i Grønland i de
seneste år fulgt med den største inter-
esse. Nu skal det vise sig, om dette
Ønske også deles af de fleste af rådets
medlemmer. At landsrådet burde få et
af administrationen uafhængigt sekre-
tariat, har Grønlandsposten ved tidli-
gere lejligheder klart tilkendegivet.
Grønlandsposten har også i en leder
gjort rede for, hvorfor bladet ikke
mener, at oprettelsen af et grønlands-
råd vil være en forbedring af grøn-
landsadministrationen.
Dette har Grønlandsposten gjort
som et frit blad, som ikke er under-
kastet noget partis synspunkter.
Nu skriver redaktør Jørgen Felbo,
Berlingske Tidende, at landsrådet må
huske på sin udtalelse fra 1959 om, at
Grønland skal være en ligeberettiget
dansk landsdel — hverken mere eller
mindre. Han mener, at hvis man har
forladt dette standpunkt og dermed
ikke går ind for grønlandsrådet, men
ønsker øgede beføjelser til landsrådet,
så vil interessen og velviljen fra dansk
side over for Grønland utvivlsomt
svinde i hastigt tempo.
Ville konsekvensen af, at landsrådet
ikke går ind for grønlandsrådet blive,
som redaktør Felbo har skitseret? Vil-
le samhørigheden mellem Danmark og
Grønland virkelig lide under, hvis
landsrådet ikke støtter tanken om et
grønlandsråd? Ville det ikke snarere
være sådan, at landsrådets indflydelse
bliver svækket, når et grønlandsråd
er en kendsgerning?
Det er op til landsrådet selv at af-
gøre det Vigtige spørgsmål for udvik-
lingen i Grønland.
sujorna sårugdligit pissarineKartut
ikileriarnerat ipissutigalugo angnermik
tarajortigkat panertitatdlo ikileriar-
put, amalo tarajorKårdlugit panertit-
dlugit Brasiliamut tunineicartartut i-
kileriartugssåuput.
sårugdligit tarajugkat 4500 tonsit
migssiliortut sujorna nunanut avdla-
nut tunineKanput 11,3 mili. kr. migss.
aningaussarsissutaussut. 1962-kne 6500
tonsit migss. 13 mili. kr. migss. ani-
ngaussarsissutaussut tunineKarput.
sårugdligit tarajorKårdlugit panersiat
950 tonsit migss. 3,8 mili. kr. migss.
aningaussarsissutaussut sujorna Bra-
siliamut tunineKarput, 1962-iime tuni-
neKardlutik 1400 tonsit sivneKartut 5,4
mili. kr. migss. aningaussarsissutau-
ssut. tarajorKårdlugit panersiat sujor-
na tunineKartut amerdlanerit tåssa
1962-ime tarajugkat pitsåunginerssait.
sårugdligit tarajugkat sujorna ima
piumaneKartigaut pitsauvdluångika-
luit agdlåt panersernagit tarajugka-
tut tunissivigineKartartunut tunine-
Kardlutik.
sårugdligit panertut 1962-ime tuni-
neKartut 2,1 miil. kr-sissutåuput, su-
jornalo tunissat 2,8 mili. kr. migss.
pigssarsissutauvdlutik.
KérKat nerpé Kerititdlugit sujorna
niorKutigssiat sujornåmut nalerKiut-
dlugit 130 tonsinik amerdleriarput 500
tonsinut. sårugdligit nerpé Kerititat
150 tonsinik amerdleriarput 1950
tonsinut, amalo sulugpågkat nerpé Ke-
rititat amerdleriatsiarput. nerpit Ke-
rititat amerdlanerssait ukiune suju-
singnerussune pissartutut USA-mut
tunineKarput avdlamut akunissuter-
Kårnagit nagsiuneKardlutik. Tuluit-
nunåtaoK sårugdligit nerpinik Keriti-
tanik Kalåtdlit-munåne niorKutigssia-
nik pisinigssamik soKutigissaKariartu-
lerpoK.
aulisagkat nerpé Kerititat nunanut
avdlanut tunissat katitdlutik 7,2 mili.
kr. migss. akeKarput. tåuko saniati-
gut tuninøKardlutik USA-me uninga-
ssut 2,9 mili. fer. migss. akigdlit isu-
maKatigissuteKarsimaneK maligdlugo
1963-ime tuniussagssatut tunineKarsi-
massut ukiordle måna aitsåt tuniune-
Kartugssat. aulisagkat nerpé Kerititat
1962-ime tunissat 9,2 mili. kr-sissutåu-
put. X
rejet Kerititat Kivdlertussarmiutdlo
1961- i.me 7,8 mili. kr-sissutigineKartut
1962- ime 12,2 miil. kr-sissutigineKar-
.put. sujorna pigssarsiarineKartut su-
jornåmit iikingnerungmata rejenik
niorKutigssiorneK .migdleriarpoK. rejet
suliarineKångitsut 3095 tonsit sujorna
tunineKarput 3360 tonsit 1962-ime tu-
Grønlandsrådet
atautsimineK pingårtoK
J- F. landsrådip ingmifeut itumiik a-
tautsiminigsså nunavtine pisanganar-
tineKaKaoK, pissutigssaKardluartumik.
fnartsime atautsimlnigssaK lands-
rådip OKalugtuagssartåne atautsimi-
nerit pingårnerpåt ilagisagunarpåt.
téssane rådip isumamik erssersitsiv-
figissugssauvai aperautit angnertoKi-
ssut, nunavtine ineriartornermut su-
niuteKangårtugssat.
nålagauvfiup atorfiligtaisa lands-
rådime suniuteKaiipatdlårungnaernig-
ssånik landsrådivdlo Kinigkamik su-
juligtaissoKalernigssånife aperKutit, u-
kiune kingugdlerpåne nunavtine so-
KutigineKaKalutik maligtarineKarsi-
måput. måna påsinarsiumårpoK kig-
sautigissaK tamåna landsrådimut i-
laussortanit amerdlaeernit taperser-
sornøKarnersoK. landsråde admini-
strationimut atångitsumik agdlagfe-
'KartariaKartoK, Atuagagdliutit ardla-
leriardlutik nalunaitsumik erssersi-
tarsimavåt. Atuagagdliutit åmåtaoK
agdlautigissat pingårnerssåne nav-
suiauteKarfigisimavåt, suna pivdlugo
avise isumaKartoK, grønlandsrådigssaK
nunavtine administrationimut pitså-
ngorsautaunaviångitsoK.
Atuagagdliutit taimailiorsimåput
Partip suvdlunit isumånit naKisima-
neKaratik suniuteKarfigineKaratigdlo.
måna årKigssuissoK Jørgen Felbo a-
visime Berlingske Tidendime agdlag-
Pok, landsrådip erKaimassariaKarå
1959-ime OKauserissane, taimane tad-
neKarmat nunarput Danmarkip ilagi-
sagå naligititaussoK — angnerungit-
sumik mingnerungitsumigdlunit. Felbo
isumaKarpoK, påsingningneK tamåna
KimåneKarsimagpat, landsrådivdlo
grønlandsråde akuerssorumanago,
higsautigisagpago landsrådip angne-
russumik pisinautitaulernigsså, tauva
danskit nunavtinut soKutigingningne-
rat akuerssårneratdlo sukasumik mig-
dliartorumårtoK.
16 miil. kr. kalåt-
dlit sparekassine
Kalåtdlit sparekassine sujorna julip
autdlarKautåne torKortarineKarput
!5,8 miil. kr. migssiliortut, 1962-ip nå-
nerane torKartarineKartunit 0,7 mili.
kr. migssiliortunik amerdlanerussut.
ukiortåp migssåne kalåtdlit aningau-
ssait atorneKartut 21,8 mili. kr. mig-
ssiliortunik naleKarput, ukiumut su-
julianut, tamatuma nalåne atorneKar-
funut, nalerKiutdlugit 1,9 miil. kr. na-
knginik amerdleriarsimassut.
grønlandsråde landsrådimit akuer-
ssorneKångigpat ikingunera taimåiku-
månnerdlune, sordlo årKigssuissoK
Felbo agdlagtoK? Danmarkip nunavta-
lo ataKatigingnerat ajoKUserneKåsa-
nerdlune, grønlandsrådimik erKar-
saut landsrådip tapersersommångig-
pago? anersa imaiginånginerpoK
landsrådip suniuteKamera nukigdlår-
sarneKåsavdlune grønlandsråde atu-
lerpat?
aperKut tamåna nunavtine ineriar-
tornermut pingårdluinartoK, måna
landsrådip nangmineK aulajangernia-
gagssarilerpå.
En såkaldt nydannelse fra G-60 bli-
ver formentlig oprettelsen af et poli-
tisk/administrativt organ, Grønlands-
rådet. Planerne om oprettelsen af
dette organ blev forelagt grønlands-
udvalgets medlemmer under møderne
i november 1963, og allerede inden
15. marts 1964 ønskes forslaget fore-
lagt folketinget efter forelæggelse for
landsrådet i begyndelsen af marts. Af
den hast, man har med hensyn til
gennemførelsen af dette forslag, får
man det indtryk, at der herved ønskes
skabt et enestående middel til forbed-
ring af ledelsen af de grønlandske an-
liggender. Dette indtryk svækkes
imidlertid i væsentlig grad, når man
lytter til en radioudsendelse herom
forleden eller læser den artikel om
Grønlandsrådet, som er optaget i A/G
nr. 3, 1964. Forfatteren, formanden for
G-60, direktør Ebbe Groes, oplyser i
sin artikel, at man har ønsket at flytte
den alt for store politiske indflydelse,
som embedsmændene i grønlandsad-
ministrationen har, over på et politisk
grønlandsråde
G-60-igoK nutåmik pilersitsiniarpoK
tåssa politikikut administrationikut-
dlo suliaKartugssamik, tåssalugoK
Grønlandsråde. rådip tåussuma piler-
sineKarnigssånik pilerssårutit grøn-
landsudvalgip ilaussortainut novem-
berime 1963 atautsiminerne sarKU-
miuneKarput martsivdlo 15-iat 1964
sujorKutdlugo sujunersut inatsissar-
tunut suliagssångortiniarneKarpoK tå-
ssa martsip autdlancautåta erKåne
landsrådimut sarKumiusinardlugo. su-
junersutip taima tuaviortigissumik
suliariumaneKarnera tungavigalugo i-
sumaicarKajånarpoK tamatumuna nu-
navta nålagkersugaunerane ingerdla-
titauneranilo såkugssamik aitsåt tai-
ma pitsautigissumik takutitaulersu-
gut. taimale pasitsagkaluameK mig-
dleriangårpoK ivsaK tåuna pivdlugo
radiukut autdlakåtitaK tusarnårdlu-
go imalunit A/G-me nr. 3, 1964 ag-
dlagaK atuaråine. G-60-ip formandia,
direktør Ebbe Groes agdlagkamine
atorfigdlit politik pivdlugo suniute-
Karpatdlåmerata politikikut suliaKar-
tugssamut Grønlandsrådimut nungne-
Karnigsså kigsautigineKarsimassoK.
erKarsaut taimåitoK akerdlilerniåsav-
dlugo ajornakususagaluaKaoK (ilumut
Kularnauteicångivigsutut OKautigine-
Karsinaugaluarpat) atorfigdlit Kalåt-
dlit-nunane ineriartornerup KanoK i-
ngerdlåneKarnigssånik aulajangineru-
ssarsimanerat, amalo taima oKautiga-
lune sujunersutigineKarsimångikalu-
arpat Grønlandsråde angisumik ilua-
mérsumigdlo agdlagfeKarfeKåsaoK. ag-
dlagfeKarfigssame tåssane Grønlands-
rådip ilagissåne atorfigdlit sulissuså-
put råde suliagssainik piarérsåutar-
dlugo. taimailivdlune nutåmik piler-
sitsiniarneK, tåssa atorfigdlit politik
pivdlugo aulajangissarnerånik mig-
dlisainiarneK takuneK ajornarsivoK,
pingårtumik erKarsautigigåine rådip
formandia atorfiliusassoK nålagkersui-
ssunit tikuarneKartåsassoK. nisiaraK
KimarusutaraluaK Grønlandsrådip a-
torfiligtainut nuinarsimaKaoK.
Grønlandsrådimut tungatitdlugo år-
dlerinartutut uparuartariaKartoK tå-
ssauvortaoK rådip nålagkersuissunut
inatsissartunutdlo sujunérsuissartu-
nigssåta KanoK ingerdlatineKarnigsså.
nunavtine inatsisit sut atortunigssåt
pivdlugo sujunersuissoKarérpoK tåssa-
lo landsråde. isumaga maligdlugo tai-
matut landsrådip tamarmiussup su-
junersuisinaunera navianartorsiuler-
poK tåssame agdlagkame Kulåne tai-
ssavne agdlagsimangmat Grønlands-
rådime ilaussortamininguinit lands-
rådimut tamarmiussumut nalunaeru-
tigissartugssåusagait. sordluna tama-
tumuna erssertoK Grønlandsrådip su-
junersuissutut sulinigsså landsrådip
sujunersuissutut sulineranit Kagfa-
singnerutiniagaussoK. sunamitauva
pissutigalugo? sok suliagssat lands-
rådimut sujugdliutdlugit sarKumiune-
Karsinéusångitdlat Grønlandsrådimut
— tåuna råde pissariaKåsagpat — su-
liagssångortinagit? Kalåtdlit-nunåne
KulangersimaneKångitsumik (demo-
kratiskiussumik) nålagkersugaunerput
ukiorpagssuarniuna sule atusimångit-
sok, taimatutdlo nålagkersugauneK
uvdlumikut angnerussumik lands-
rådip tamarmiussup sulineratigut ta-
kuneKarsinauvoK. tamånalo pissuti-
galugo landsrådip tamarmiussup nå-
lagkersuissunut inatsissartunutdlo su-
junersuissunera migdlisagautinago a-
tatiniardle.
Nungme februarip 19-åne 1964.
Knud Hertling.
organ, Grønlandsrådet. Denne over-
flytning ville også have været svær
at modsige, for det første hvis det er
godtgjort, at det i virkeligheden var
embedsmændene, der bestemte, hvor-
dan udviklingen i Grønland skulle
foregå, og for det andet, hvis ikke der
i samme åndedræt foreslås et stort og
effektivt sekretariat knyttet til Grøn-
landsrådet. Dette sekretariat bestående
af embedsmænd, og som er en virke-
lig bestanddel af rådet, skal nemlig
udføre det grundlæggende arbejde for
rådet. På denne måde er det svært at
se den ønskede nydannelse med at
„afpoliticere" embedsmændene, spe-
cielt når det henses til, at rådets for-
mand skal være en af regeringen ud-
peget embedsmand. Det ser ud som
om nissen bare flytter med til Grøn-
landsrådets émbedsmænd.
En anden betænkelig faktor ved
Grønlandsrådet bliver rådets rolle
som rådgivende instans overfor rege-
ring og folketing. Vedrørende lovgiv-
ningsarbejdet i Grønland har vi i for-
vejen landsrådet, som er en rådgi-
vende instans i denne henseende.
For mig at se, er det samlede lands-
råds rådgivende myndighed i fare,
idet det i ovennævnte artikel oplyses,
at de afgørelser, som træffes i Grøn-
landsrådet, bliver forelagt det sam-
lede landsråd af de få landsråds-
medlemmer, der skal være medlem-
mer af Grønlandsrådet. Det synes at
fremgå heraf, at Grønlandsrådets råd-
givende virksomhed Skal være place-
ret højere end landsrådets. Hvorfor
dog? Hvorfor ikke forelægge sagerne
for det samlede landsråd, før de fore-
lægges for Grønlandsrådet, hvis et så-
dant råd i det hele taget er nødvendig-
gjort? Det demokratiske princip i
Grønland er ikke af ret gammel dato
målt med tidens alen, og dette princip
repræsenteres i Grønland i dag først
og fremmest af det samlede landsråd.
Lad det samlede landsråd derfor be-
holde sin rådgivende myndighed over-
for regering og folketing uindskræn-
ket.
Knud Hertling.
Alt hrad De behøver
til opvarmning
KUL
KOKS
CINDERS
OLIE
OLIEFYR
TANKE
□ ET DANSKE KULKOMPAGNI
RÅDHUSPLADSEN 14 • CENTRAL 9214
nineKaramik, sujornalo nioncutigssia-
rineKarput Kivdlertussat 80 graminik
OKimåissusilingnik imagdlit 3.004.400
igalåmernitdlo åma 80 graminik OKi-
måissusilingnik imagdlit 623.900 ki-
salo Kerititat 298,8 tonsit. 1962-ime
niorKutigssiarineKartut amerdlåssuse-
«arput Kivdlertussat 3.654.400 Keriti-
tatdlo 237,7 tonsit.
rejenik Kivdlertussanik igalåminer-
nigdlo pulingnik pisissartut amerdla-
sorpagssuångortut pigssaKartituar-
niarnerat sujorna ajornakusoKaoK. re-
jetdle Kerititat sujornåk tunissanit 1,8
miil. kr. migss. amerdlanerussunik a-
ningaussarsissutåuput. — 1963-ime re-
jet niorKutigssiat nautsorssuigatdlar-
neK maligdlugo 11,1 mili. kr. migss.
aningaussarsissutåusåput.
Kaleragdlit sujorna tunineKartut
katitdlutik 1940 tonsiuput, ukiume su-
juliane 1300 tonsiugamik. Kaleragdlit
pisiarineKartut 75 procentisa migssinge
Diskobugtime tJmånavdlo pigissåne
pissarineKarput. Kaleragdlit 1962-ime
1963-imilo nutåniik pisiumanerussu-
nigdlo tunitsivigssarsissuneKariarmata
niorKutigssiarineKartut amerdleria-
raluartut akigigsårtitdlugit tunineKar-
put. Kaleragdlit tarajugkat pujordlu-
git Kagdlersutigssiat imap eKaluinik
taineKartartut angnermik piumane-
Kardluarmata tunineKartartut amer-
dleriåssutigåt.
åmit akitsorterdlugit tuniniarneKar-
tut akilerdluarneKartarsimåput. 1962-
ime puissit amé katitdlugit 47.493-iu-
ssut tunineKarput 5,6 mili. kr. sivner-
dlugit akilersineKardlutik. 1963-ime
akitsorterivdlune tuniniagagssat pui-
ssit amé katitdlugit 30.783 avalagtine-
Karsimåput 5,3 miil. kr-sissutaussut.
åmit sujorna tunineKartut sujornåk
tunineKartunit avguaKatigigsitsinerme
42 procent migssiliordlugit akisuneru-
put.
teriangniat amé ukiorpagssuarne a-
kikitdliartuinarsimassut sujorna ki-
ngumut a/kitsoriarput. Kernertat amé
47 procentimik akitsoriarput KaKor-
tatdlo amé 18 procentimik. teriang-
niat amé katitdlugit 47000 sujorna a-
valagtineKarput, 1962-ime 6448 ava-
lagtineKaramik.
savanit savåncanitdlo niorKutigssiat
1963-ime 1,46 mili. kr. migss. nale-
KartineKarput, ukiume sujuliane 1,42
mili. kr-nik naleKaramik. sujorna sa-
våmat savatdlo sujornåmut nalenciut-
dlugo 2570-inik ikingnerussut toKune-
Karput, savårKatdle neKait amilo a-
kitsorialårsimåput, savatdlo merKue
amerdlaKissut ukiunit ardlalingnit pi-
ssut uningåinaraluartut tunineKarsi-
mavdlutik.
Landbrugslotteriet
Velkommen til de mange spillere, der
nåede at få sedler til denne trækning,
der trækkes sidste gang i marts, og til
lykke til dem, der fik gevinst. Hol-
steinsborg 100 “/«.
Til april begynder næste serie, hvor-
til haves et antal sedler. Prisen er for
1/1 seddel kr. 37,20 og for '/: seddel kr.
20,40, hvortil kommer porto. Hvis pen-
gene sendes med postanvisning, kan øn-
sket antal sedler skrives på venstre
kupon. Porto er da 35 øre. Hvis de øn-
sker postopkrævning er fremsendelses-
porto kr. 2,00. Spilleplan samt opbeva-
ringsmappe medfølger. Nuværende
spillere bedes huske fornyelsen før 1.
april. Hvis fornyelsen ikke er indgået
sendes P. O. + porto. Tillæg kr. 2,00
hvis trækningsliste ønskes sendt hver
måned.
Største gevinst kr. 225.000,00. Ialt 39.050
gevinster til en værdi af kr. 3.803.200,00.
Skriv i dag, så er De sikker på at få
Deres sedler.
erKuiniaKataussut naggåmik martsime
makitsinigssamut angumerssissut amer-
dlaKissut tikitdluarKuvavut, amalo er-
Kuissut pivdluarKuvdlugit. Sisimiut
100 •/..
aprilime nutåmik autdlartitsisaugut,
pisiarislnaussavsinigdlo penangåtsiar-
pugut. akeKarput ilivitsOK kr. 37,20 —
agfardlo kr. 20,40, nagsiiinerilo ilångut-
dlugit. aningaussat agdlagkerissarfikut
postanvisning atordlugo nagsiiikåine
Kavsinik piumanersutit såmiup tungane
agdlagsinauvat. nagsiunera 35 øreKar-
poK. tigunerane akiligagssångordlugit
Kinutigigugkit nagsiunerat 2,00 kr.-Kar-
poK. ei-Kuiniarnerup KanoK ingerdla-
nigssånik nalunaerssugkat mappilo tor-
KorsivigssaK ilångutdlugit nagsiuneKå-
såput. mana pigissaKartut 1. april sujor-
Kutdlugo pigissamik nutarternigssåt
(akilernigssåt) erKaimåsavat. nutarter-
neKångitsut akiligagssåinik agdlagkeri-
ssarfik avKutigalugo akilisineKåsåput
nagsiunerånut akigssåt ilångutdlugo.
saniatigut 2,00 kr. akilerneKåsåput ma-
kitsinerme erKuissut nalunaerssornere
Kåumatit tamaisa pissarumaneKarpata.
erKUgagssat angnerssarait kr. 225.000,00.
erKugagssat katitdlugit amerdlåssuse-
Karput 39.050 katitdlugit aningaussanik
naleKardlutik 3.803.200,00. uvdlume pi-
niardlutit agdlarérniarit, tauva pinig-
ssat Kularisångilat.
S. N. LARSEN
Autoriseret kollektør
Nørrebrogade 185, København N.
tuberkulose aklornlardlugo sulinlarfut tapersersuklf
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
13