Atuagagdliutit - 27.02.1964, Blaðsíða 4

Modernisering af fiskeriet
G-60s fiskeriudvalg udtaler, at udbygningen af def grønlandske fiskerflåde må ske for statens
regning, og foreslår anskaffelse af fem større fartøjer,
som biiver det første skridt til dannelsen af en i Grønland hjemmehørende søgående fiskerflåde
G-60s fiskeriudvalg har nu indstillet til ministeren for Grønland, at der søges
bevilling til køb af 5 større fiskefartøjer, som stilles til rådighed for KGH
indtil de kan bortforpagtes eller sælges til de i Grønland boende fiskere. Der
foreslås anskaffelse af to trækuttere på. ca. 80 tons og to stålkuttere på 110—130
tons. Udvalget anbefaler også, at det 150 tons store lineskib „K’akortoK" over-
tages og istandsættes af KGH til samme formål. Anskaffelsesudgiften til bådene
med fangstredskaber anslås til ca. 6 mili. kr. Besætningen på fartøjerne bliver
70 mand, hvoraf de 50 skal være dygtige grønlandske fiskere.
Dette bliver det første skridt til
dannelsen af en i Grønland hjemme-
hørende søgående fiskerflåde.. Udval-
get mener, at kapacitetsspørgsmålet
kun kan løses, hvis der kan indsættes
fartøjer, der er store nok til at blive
anvendt til vinterfiskeri på bankerne.
Det er udvalgets opfattelse, at tilførs-
lerne af fisk til fabrikkerne hurtigst
og mest effektivt kan øges gennem
samarbejde med andre danske, fær-
øske, islandske og norske fiskere. Der-
for bør et samarbejde mellem de øv-
rige nordiske lande om udviklingen af
grønlændernes fiskeri fremmes in-
den for rammerne af de muligheder,
som sættes af de gældende retsregler.
Uanset om der ad denne vej
skulle kunne skaffes en tilstræk-
kelig råstofforsyning, må målet
være at udvikle et søgående fiskeri
med grønlandsk ejede fartøjer.
VALG AF BÅDETYPER
Valget af de bådtyper, der bør sæt-
tes ind i det grønlandske helårsfiskeri,
må baseres på erfaringerne i de lande,
der efter årelang tilpasning har ud-
viklet et effektivt helårsfiskeri under
vilkår, der nærmer sig de grønlandske.
Udvalget har derfor søgt kontakt
med såvel norske som færøske fiskeri-
kyndige. De norske fagfolk anbefaler
anskaffelse af fartøjer på 70—100 tons
under hensyn til den korte afstand
mellem fiskeplads og landingsplads
i Grønland. At de fartøjer, som anven-
des i det internationale linefiskeri ved
bankerne ud for Grønland, er væsent-
lig større (200—300 tons), skyldes ho-
vedsageligt, at disse fartøjer er di-
mensioneret under hensyn til at op-
nå den bedste økonomi ved transpor-
ten fra Vestgrønland til Europa.
Som støtte for de valgte bådtyper
kan desuden henvises til, at norske
lønsomhedsundersøgelser har vist, at
både i størrelsesintervallet 70—100
tons har opnået de bedste driftsresul-
tater i hjemmefiskeriet, der i den
største del af året drives i en afstand
af to døgns sejlads fra basishavnene.
De færøske fiskerikyndige, som ud-
valget har haft kontrakt med, går ind
for en lidt mindre bådtype på omkring
60 tons ud fra den betragtning, at det
gælder om at holde investeringsud-
gifterne pr. mand så langt nede som
muligt.
Såvel færøske som norske fiskeri-
kyndige er dog enige i, at det til Grøn-
land vil være et hensigtsmæssigt stør-
relsesudvalg i første omgang at gå ind
for to både på ca. 80 tons og to noget
større både.
Det understreges endvidere af disse
fagfolk, at det er af betydning, at der
anskaffes to både af hver type, fordi
der ganske naturligt vil opstå en sund
kappestrid imellem besætningerne. Det
er en almindelig regel på Færøerne,
at de største rederier anskaffer to
skibe ad gangen, der alders- og ud-
styrsmæssigt er ens, således at be-
sætningerne har samme baggrund for
deres indsats.
FARTØJERNES RENTABILITET
Udvalget lægger vægt på, at driften
af de indkøbte fartøjer lægges til
rette, så det økonomiske resultat bliver
et udtryk for, hvad man ved praktisk
fiskeri med aflønning i forhold til
fangsten kan opnå under grønlandske
vilkår. De fiskere, som skal have an-
svaret for Skibenes drift, må have fri-
hed i valg af fiskemetoder og fiske-
pladser, med den begrænsning, at le-
verancerne fortrinsvis skal ske til
KGHs industrianlæg i samarbejde
med anlæggenes ledelse samt at KGH
i perioder kan kræve bestemte fiske-
redskaber afprøvet på anviste fiske-
pladser.
Det er udvalgets opfattelse, at det
af hensyn til oplæringen vil være nød-
vendigt at skaffe en besætning af er-
farne fiskere fra Norge og Færøerne,
Fru Jette Bang er død
Grønlandsfotografen fru Jette Bang
er død. Fru Jette Bang kom til Grøn-
land første gang i 1936 og havde siden
besøgt landet adskillige gange. Hun
havde mere end nogen anden i bille-
der fortalt verden uden for om den
gamle grønlandske kultur, som ung-
dommen i det nye industrialiserede
Grønland virkelig kan være stolt af.
Fru Jette Bangs billeder præges af
kærligheden til landet og befolknin-
gen. „Man kan ikke beskrive landet
hverken i billeder eller i ord, og jeg
har efterhånden taget mellem 10.000
og 12.000 billeder i Grønland", havde
hun udtalt. Min indstilling til mange
af livets forhold præges af, at jeg har
været i Grønland fra ganske ung.
Grønland mindes ved budskabet om
fru Jette Bangs død den store fotograf,
der så smukt har skildret det Grøn-
land, der var.
Julut.
Gør som
jeg,
si’er
Frederik
„Hveranden dag er der nogen,
der spørger: Hvor kommer alt
dit humør fra, Frederik? Hvor-
dan kan du holde den slanke
linie, Frederik? Du er altid så
energisk, Frederik!"
„Her er min recept: 1) Dag ud
og dag ind en dosis Kruschen
Salt på fastende hjerte — 2)
Mange kubikmeter frisk luft og
al den sol, jeg kan få og 3) Jeg
bruger mine ben — en rask tur
sætter liv i kadaveret."
„Men Kruschen er den gode
begyndelse på min dag. Husk
det!"
uvavfut iliorit, Frederik
OKarpoK
„uvdloK avdlortardlugo aperi-
ssoKartaraoK: Frederik Kimaner-
ssuit sumit-una pigit? Kanon
ilivdlutit iluserigsujuåinarsinau-
vit, Frederik? tamatigut aula-
niatångåravit, Frederik!"
„auna nakorsautiga: 1) uvdlut
tamavisa Kruschen Saltiminl-
nguit issaKarsimane — 2) kubik-
metererpagssuit silåinarik seKi-
nerdlo pisinaussara tamåt åma
3) niuka atortarpåka — pisug-
tuapatdlangnerup time tOKU-
ngassoK umarigsisitarpå."
„kisiåne Kruschen uvdlorma
autdlarnautigå pitsaussoK. ta-
måna erKaimajuk!"
d.v.s. 3—4 mand pr. skib. Der vil blive
tale om at skaffe 15—20 fremmede,
der skal gøre tjeneste som skippere,
bedstemænd og motormænd og om-
kring 50 dygtige grønlandske fiskere.
Udvalget har bl. a. i samarbejde
med norske og færøske fiskerikyndige
søgt at opstille budgetter for driften
af sådanne fartøjer. Da helårsfiskeri
med grønlandske havne som basis iikke
tidligere er praktiseret, må de op-
stillede kalkuler være forbundet med
en ikke ringe usikkerhed. Dette gæl-
der navnlig skønnet over antallet af
opnåelige fiskedage og fangstudbyttet.
Udvalget er på basis af oplysninger
om forbruget af driftsmidler i fiskeri
under lignende vilkår andre steder og
efter ansættelse af den årsindtægt,
som Skønnes nødvendigt for at skaffe
mandskab til bådene, kommet til det
resultat, at der med de priser på
torsk, der er aftalt mellem KGH og
den grønlandske fiskeriforening
(KNA-PP), må regnes med tab for fi-
skeriet lisoleret betragtet.
Rejseaktiviteten var meget stor i
Grønland sidste år. Passagerer mellem
de grønlandske byer indbyrdes fordelte
sig —- efter foreløbige opgørelser —
således: Ca. 8.800 med kystskibene
UmånaK", „Disko" og „TikeråK", ca.
4.500 med „Nauja", SerfaK", „Avok",
„AgdleK" og „Bredal", ca. 200 med for-
skellige atlantskibe og ca. 9.000 med
flyvemaskiner. Der har isåledes været
ca. 22.500 passagerer i den interne
trafik heroppe sidste år.
Passagerer, der er befordret byerne
imellem i tilslutning til atlantrejser
til og fra Grønland er medregnet i
tallene, men passagerer, der med for-
syningsskonnerter og rejsemotorbåde
er blevet befordret mellem pladserne
indenfor de enkelte distrikter, er ikke
medregnet.
Trafikken indenfor de enkelte di-
strikter iblev sidste år varetaget af 18
togtefartøjer med lasteevne fra 30 til
250 tons. Fartøjerne har en samlet
lastekapacitet på ca. 1700 tons. Herud-
over ejer KGH et antal mindre last-
motorbåde.
Antallet af passagerer, der sidste år
blev befordret til og fra Grønland er
steget med ca. 600 fra året før til
11.959. 10.089 af dem var flyvepassa-
gerer, en stigning på 905 i forhold til
året før. Passagerantallet i den interne
flyvning er i øvrigt steget med ca.
2.000 sidste år i forhold til 1962.
Der er udført 73 rejser med styk-
godsskibe mellem København og Vest-
grønland i 1963. Til Østgrønland er
der foretaget 11 rejser. Syv rejser til
Vestgrønland og to rejser til Østgrøn-
land er foretaget fra Skotland med
udenlandske kul, og to skibe fragtede
salt til den grønlandske saltfiskpro-
duktion direkte fra Spanien.
Af stykgods, olie, kul og salt blev
der transporteret 86.900 tons til Vest-
og 8.800 tons til Østgrønland sidste år.
Den udgåede last fra Vestgrønland
var på 69.200 tons. Hovedparten, 46.900
tons, var kryolit. Herudover er der
afskibet 2.533 tons frosne fiskeproduk-
ter direkte til USA. Den udgående
last fra Østgrønland var på 644 torns.
Fra K’utdligssat blev der udskibet
knap 25.000 tons kul til byerne i Vest-
grønland, og 4.685 tons finkul til Kø-
benhavn.
ØGEDE TILFØRSLER
Imidlertid vil den øgede tilførsel af
fisk til KGHs fabrikker forbedre fa-
brikkernes økonomi som følge af den
øgede udnyttelse af det faste anlæg,
og ud fra en helhedsbetragtning for
fartøjernes og fabrikkernes økonomi
skulle der være økonomisk fordel ved
projektets gennemførelse.
Udvalget ønsker at understrege, at
de opstillede skøn er baseret på, at
skibene drives med den effektivitet,
som er sædvanlig i det nordatlantiske
område. Selvom denne forudsætning
til en begyndelse ikke fuldt ud skulle
gå i opfyldelse, er det dog udvalgets
opfattelse, at det af uddannelsesmæs-
sige og økonomiske grunde er nødven-
digt at tage skridt til projektets 'gen-
nemførelse.
Uanset den øjeblikkelige økonomi-
ske vurdering finder udvalget, at en
begyndende motorisering af Grøn-
lands fiskeri er påkrævet og under de
givne forhold må ske for statens reg-
ning.
benzin er fordelt til byerne i Vest- og
Nordgrønland fra central-lageret i Fæ-
ringehavn.
Bestræbelserne på at anvende den
lokale arbejdskraft i stedet for den
-dyre, udsendte, er også lykkedes til
dels for KGH. Kun få skihsekspedi-
tioner i 1963 har nødvendiggjort an-
vendelse af udsendte håndværkere i
større tal, og kun hvor fiskeriets ar-
bejdskraftbehov er størst. Arbejds-
effektiviteten i de grønlandske havne
har været stigende i de sidste år, og
stigningen er fortsat sidste år.
Til København og retur
med fly for halv pris
Grønlandsfly arrangerer 21-
dages billigture gældende
indtil den 31. marts 1964
Grønlandsfly arrangerer med god-
kendelse af luftfartsmyndighederne i
den komende halvanden måned billi-
ge rejser fra Søndre Strømfjord til
København. En returrejse koster det
samme som en enkelt -tur. d. v. s.
1.135 kr. Derimod har billetten kun
gyldighed i 21 dage, udrejsedagen fra-
reg-net. Rabatten ydes til alle civil-
personer på ruten Søndre Htrømfjord-
København — Søndre Strømfjord, og
billetterne er gyldige til rejser med
økonomiklasse.
16 millioner kr. i grøn-
landske sparekasser
I de grønlandske sparekasser inde-
stod pr. 1. juli sidste år ca. 15,8 mili.
kr. Det er en forøgelse på ca. 0,7 miil.
kr i forhold til udgangen af 1962.
Ved nytår udgjorde den cirkule-
rende mængde af grønlandske kredit-
sedler og mønter i Grønland ca. 21,8
mili. kr. Det er en forøgelse på ca.
1,9 miil. kr. i forhold til samme tid
året før.
Forstanderpar
Til lærlingehjemmet i Godthåb søges et forstanderpar med tiltræden
omkring 1/6—1964.
Forstanderinden må være egnet til at forestå en større husholdning
for ca. 25 personer samt rengøring, hvortil der ydes hjælp af kivfat.
Forstanderens opgayer bliver mere begrænsede, idet de navnlig består
i at opretholde disciplinen i lærlingehjemmet, hvorfor han må have lønnet
beskæftigelse ved siden af arbejdet ved lærlingehjemmet.
Der ydes fri kost og fri bolig bestående af et soveværelse, en opholds-
stue, et kammer og et mindre kontor.
Forstanderen aflønnes med 480 kr. årlig plus sædvanlige procenter og
forstanderinden med 475 kr. månedlig plus rådighedstillæg 125 kr. månedlig
som kompensation for uregelmæssig arbejdstid.
Ansøgninger indeholdende udførlige oplysninger om alder, uddannelse,
tidligere beskæftigelse samt om familiens størrelse indsendes til skoledirek-
tøren inden 1. maj 1964.
Landshøvdingen.
sujuligtaissugssarsiorneK
Nångme lærlingit angerdlarsimavfiånut åiparingnik sujuligtaissugssar-
siorneicarpoK 1/6—64 migssåne atorfinigsinaussunik.
nuliaussOK inuit 25 migssiliortut nerissagssiunekartarneråne evkiaissar-
nermilo pissortausinaussariakarpok, kivfanik ikiortekartugssauvdlune.
sujuligtaissup suliagssai angnikinerusåput, suliarinerusangmago lærlinge-
hjemime ordeneicartumik ingerdlatsinigssaK. taimaingmat angerdlarsimav-
fingme suliame saniatigut akigssarsiaicardlune suliakartariakarpoK.
nerissat inigissardlo akeicåsångitdlat, ine sinigtarfeicarpoK, inerssuakar-
dlune, inérascardlune mikissumigdlo agdlagfeicardlune.
sujuligtaissok ukiumut 480 kr.-nik akigssarsiakartinekåsaok procentisiari-
tinekartartunigdlo pissåsavdlune. ningiussOK kåumåmut 475 kr.-nik akig-
ssarsiakåsaoK sulivfingmilo åssigingisitårpatdlårnera pivdlugo kåumåmut
125 kr.-nik tapisiakartinekåsavdlune.
atorfiningniarnermut kinutekartup ilångutdlugit nalunaersimåsavai ukiu-
ne, iliniagakarsimanine, sulivfigissane (atorfine) amalo ilakutarit kavsiu-
nertik skoledirektørimutdlo nagsiutdlugit majip autdlarkautå 1964 tiki-
tlnago.
Landshøvdinge.
Ca. 25 mili. liter olie, petroleum og
AKTIESELSKABET
BEAUVAIS
Kgl. Hofleverandør
BEAUVAIS
FORLOREN SKILDPADDE
smager herligt, er billig og
nem at tilberede —
den kan hele familien lide!
BEAUVAIS
FORLOREN SKILDPADDE
saunilussiat
mamaKaut, akikexalutik
pissaréicalutigdlo —
ilaKutarit tamavingmik
mamarissaKait!
Ca. 22.500 passagerer i
intern trafik sidste år
11.959 passagerer befordret til og fra Grønland — Knap 100.000 tons
gods til Grønland og 70.000 tons fra Grønland.
4