Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 27.02.1964, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 27.02.1964, Blaðsíða 8
Ti trawlere er nødvendige For af drage nytte af Grønlands fiskerimuligheder, ma staten skyde penge i ti stortrawlere og flydende industrianlæg, udtaler havnedrifts- konsulent Edvard Rosengren. — Hvis der skal drages nogen nytte af Grønland, må den danske stat inden for de næste 10 år skyde ca. 5 milliarder kroner i dels en trawler- flåde, dels i bolig, skole og sygehusbyggeri. Mulighederne ved Grønlands- fiskeriet udnyttes absolut ikke. Det vil kræve langt flere faciliteter, større både, trawlere og industrianlæg så snart som muligt. Hvis vi ikke investerer i disse anlæg og gør det nu, tager vi af, at fremmede nationer udnytter de danske samfund til gode. Dette siger havnedriftskonsulent Edvard Rosengren i en samtale med teknikumingeniørernes tidsskrift, „In- geniør og Bygningsvæsen". Edvard Rosengren har opholdt sig i Grønland siden 1947, hvor hans opgave er kon- sulent og tilsynsførende virksomhed i forbindelse med de grønlandske havne. — Der er i dag ikke een eneste dansk trawler på storfiskeri ved Grøn- land, fortsætter Edvard Rosengren. Det forekommer ulogisk, når man tænker på, at trawlere fra England, Øst- og Vesttyskland, Island og Portu- gal, ja, endog Japan henter stort ud- bytte heroppe, skønt de har mindst 12 døgns kostbar transport til og fra fiskepladserne, mens danske trawlere kunne nyde det fortrin, at der højst os selv ved næsen, set pa baggrund fiskerigdomme, der burde komme det er 6 timer fra de største grønlandske havne til bankerne. PENGENE KOMMER IGEN I 1962 var den samlede fangst i far- vandene ved Grønland omkring 470.000 tons fisk. Kun 5—10 pct. Af disse blev landet i danske og dermed mener jeg, grønlandske havne. Resten har de andre nationer fået glæden af. — Hvad er årsagen til det? — Simpelthen den, at vi — efter min mening — er for smålige i vore investeringer. Vi er for langsomme til at investere i de muligheder, der virkelig er for at få dette nordlige amt til at forrente sig. — En trawler af den størrelses- orden, der skal til for at drive ren- tabelt fiskeri på de store banker, fin- Far tøjsf ører „Til GTO? nye 50 t. rejsebåd, der forventes udsendt til Grønland ultimo juni d. å., søges en dygtig fartøjsfører. Pågældende må have bestået sætteskippereksamen samt have et ind- gående kendskab til farvandene langs Grønlands vestkyst, idet rejsebåden skal anvendes til inspektionsrejser langs vestkysten. Gode danskkundskaber forudsættes. Den pågældende må regne med det første år at skulle fungere som bed- stemand, Indtil tilstrækkeligt kendskab til skibet m. v. er erhvervet, hvor- efter han vil kunne ansættes som fører. Skriftlig ansøgning med oplysning om tidligere beskæftigelse bilagt af- skrift af bevis for bestået sætteskippereksamen sendes til GTOs rådgivende sektion, Godthåb, senest den 10. marts 1964“. umiarssuårKap nålagå GTO-p angatdlatitågssånut 50 tonsiussugssamut junip nålemerane ukiok måna tikisinekartugssamut angiimik pikorigsumik nålagagssarsiorneicarpoK. sågfigingnissutekarniartOK sætteskipperitut soraerumérsimassariakarpok kisalo Kalåtdlit-nunåta imartånik ilisimangnigdluartdssariakardlune, angat- dlatigssak sineriak tamåkerdlugo angalassartugssaungmat. kavdlunåtut piginaunekarnigsså kigsautiginekarpok. sågfigingnigdlune torkarnekartup nautsorssutigisavå ukiok sujugdlek bedstemanditut suliakarnigssane angatdlatip angatdlatarinigssåta iluamik sungiunigssåta tungånut, tamatuma kingorna angatdlatip nålagåtut suliler- nigssane nautsorsshtigisavdiugo. agdlagkatigut sågfigingnigtokarsinauvok sujornatigut atorfigissak sætte- skipperitutdlo soraerumérnerme angussinermut ugpernarsautip åssilinera ilångutdlugit nalunaerutiginekåsavdlutik, GTO-vdlo rådgivende sektionimut nagsiunekåsavdlune Nflngmitumut martsip kulingat 1964 tikitinago. GLOBE Betonblanderen en 100% arbejdskraft GLOBE betonimik akulerigsitsissartOK 100 Vo-imik sulissoK GLOBE pisiarinekarsinauvok åssigingitsQtitdlugit mardluk — tamarmik ilisarnautigdlit imeruminarnermikut, imaeruminamermlkut akårivdluar- kigsårtarnermikutdlo. Type 150 pisiarinekarsinauvok 2 imalunit 4 hk silåi- narmik nigdlorsagkamik Bernard-benzinmotorilerdlugo imalOnit elektrici- tetitortumik motorilerdlugo — Sma pisiarinekarsinauvok 250 kg-mik tagiu- tarnermut amoruserdlugo isumangnaitdlisautiiingmik. Type 100 — igdluliornernut angnikinerussunut — 100 literimik imartussu- sekarpok sillinarmigdlo nigdlorsagkamik 1,25 HK-mik Bernard-benzin- motorekardlune. GLOBE leveres i to typer — begge karakteristiske ved let ifyldning, ud- tømning og 1. kl.s blandeegenskaber. Type 150 leveres med 2 eller 4 hk luftkølet Bemard- benzinmotor eller el- motor — fås også med 250 kg friktions- hejsespil med sikker- hedsanordning. Type 100 — for det mindre byggeri — har 100 liter rumind- hold og er forsynet med 1,25 HK luftkø- let Bernard-benzin- motor. MASKINFABRIK A/S BRØNDERSLEV, TLF, (088 1) 450 AALBORG, tlf. (081) 2 74 55 AARHUS, tlf. (061) 3 14 00 KBHVN., Herlev, tlf. (01) 94 70 66 des ikke i den danske fiskerflåde i dag. Den koster 4—5 mili. kroner, og man kan sandsynligvis ikke samle til- strækkelig dansk eller færøsk kapital til formålet. Hvis staten giver fiskerne mulighed for, at fiskeriet kan komme Havnedriftskonsulenf Edvard Rosengren. i gang, kunne privatpersoner, f. eks. fiskerne, efterhånden overtage bådene på part. Pengene kommer ind igen. Om- kring 300.000 danske kroner for en last nediset råfisk fra en 800 tons trawler er ikke ualmindeligt. Den last kan man have efter blot 3 døgns fiskeri. — For at komme på højde med situ- ationen, skal man efter mit skøn op på mindst ti trawlere. Og så har vi endda den fordel frem for de frem- mede nationer, at der er så kort vej til industrianlæggene, at bådene kan fiske og losse i pendulfart. Etableringen af en sådan flåde for- udsætter imidlertid dels industrier der kan klare forarbejdningen, dels en udbygning af havnene. Problemerne omkring havnene er alvorlige, disse er for små og for lidt udviklede til at kunne klare moderne fiskeri-drift. Der er i dag 8 industrianlæg af be- ATLAS ATLAS Crysfal Queen Det moderne køleskab med de mange kvalitetsfordele, rummer 120 liter. Mål: Højde 90 cm Bredde 55 cm Dybde 54,5 cm ATLAS Crysfal Queen nigdlatårtitsivik nutåliaK pit- saoKissunik atortulik imaKarsi- naussoK 120 liter, angnertussusé: portussusia 90 cm silissusia 55 cm atitussusia 54,5 cm S atlas LCVERANOm Til OET Ml. DANSKE HIF R. & H. MEYER Kalipausissarfik salissarfigdlo Indlevering I Grønland „OLES VAREHUS", GODTHÅB tydning på Grønland, men heri er rejeanlæggene medregnet. De eksiste- rende anlæg er ikke store nok og ikke alle lige velplacerede. FLYDENDE INDUSTRIANLÆG Det må være naturligt, men er ikke tilfældet i dag, at sådanne anlæg pla- ceres, hvor fisken findes. Spørgsmålet er, om ikke etableringen af flydende anlæg bør tages op til overvejelse. Det sidste års tid har fisken trukket sig bort fra de grønlandske kyster og fjorde, hvor kutterfiskeriet foregår — flydende anlæg kunne have klaret si- tuationen. De fremmede nationer har allerede flere sådanne flydende indu- strianlæg, der udnytter fisken 100 pct. — til filet’er, fiskemel, leverolie o.s.v. — Produktionen kan blive næsten ubegrænset. Hvis vi alene kunne tage de ca. 470.000 tons, der fiskes om året, skulle det rent praktisk kunne lade sig gøre at videreforarbejde den. Og hvis anlæggene får en sådan kapaci- tet, at vi virkelig kan være med i fiskeriet, vil vi alene på grund af de kortere transportafstande og dermed absolut konkurrencedygtige på ver- densmarkedet, slutter Edvard Rosen- gren sine udtalelser til „Ingeniør- og Bygningsvæsen". Stigende mængder af post til Grønland Det grønlandske postvæsen noterede på ny en fremgang sidste år. Der blev afsendt 850.000 breve, kort og tryk- sager til Grønland, og derudover 86,000 pakker, 75,000 udgiverkors- bånd til omdeling og 33.000 postop- krævningsforsendelser. Fra Grønland blev der afsendt 590,000 breve, kort og tryksager og 190.000 førstedagsstemplede kuverter i forbindelse med udgivelsen af nye frimærker, 20,000 pakker og 1500 ud- giverkorsbånd. Vægten af den til Grønland ud- sendte brevpost udgjorde 64 tons i 1963. 3300 postanvisninger og udbetalings- kort, lydende på ialt 1.257,000 kr. var afsendt til Grønland. Pengeforsendel- serne fra Grønland var på godt 23 mili. kr., fordelt på 21,100 postanvisninger (6.588,000 kr.) og 39,600 indbetalings- kort (16.650,000 kr.) I forannævnte be- løb indgår beløbene for indløste post- opkrævningsforsendelser. Der var afsendt 244.000 brevforsen- delser mellem de grønlandske post- stationer indbyrdes sidste år. Pakker- nes antal skal ligge på omkring 15.000. Svar på »Hvad er kultur«? Kære P. Mogensen! Deres spørgsmål i Deres indlæg i Egedesminde lokalblad (gengivet i Grønlandsposten) vidner om en råd- vildhed, som sikkert deles af mange grønlændere. Det er muligt, 'at klogere folk end jeg, ‘kunne give Dem et mere fyldestgørende svar, men ilad mig al- ligevel prøve: Kultur kan betegnes som en stadig foranderlig tilstand i et samfund, stort eller lille, en tilstand, som er betin- get af menneskene og deres omgivel- sers gensidige indvirkning på hin- anden. Kultur opstår således alle ste- der, hvor der lever mennesker, men dens vækst og udviklingsstade afhæn- ger af stedets levevilkår og mulighe- derne .for samkvem med andre kultur- former. Kulturens væsen er rent ån- delig, er en del af menneskets sjæl, og den udtrykker sig åndeligt gennem religion, kunst og videnskab, men og- så materielt gennem teknik og er- hverv. Præster, kunstnere, viden- skabsmænd, teknikere og erhvervsud- øvere er ihver ,på sit feilt medvirkende til at bygge kulturen op, at videre- udvikle den og deler i fællesskab æren for de opnåede resultater. Man er ikke født med en kultur, men i en kultur, man vokser op i kulturen, man lever for den. Om kulturen skal vi- dereudvikles eller stagnere afhænger af, om dens bærere forstår iat udnytte de givne vilkår og om der er mu- ligheder for at få tilført nye impulser udefra. Historien viser os jo gang på gang, hvorledes kulturspredning for- midles af folkevandringer, kolonisa- tion, radio og fjernsyin. Kulturspred- mingen har taget fart i vort århun- drede med de forbedrede samfærd- selsmidler, den lader sig ikke standse, ‘kulturen er altid på vej. Kulturen står imidlertid også for fald. En svag, som den grønlandske fangerfcultur, må vige, fordi dens ene- ste eksistensmulighed, sælerne, svig- ter. Vandenes mor holder så godt fast på dem, at end ikke en hærskare af åndemanere ville være i stand til at bringe dem tilbage til Grønlands kyster. En stærk kultur som den ro- merske krigerkultur måtte gå til grunde af en lige så simpel årsag, nemlig den menneskelige karakters svigten. Men der er noget i enhver kultur, der aldrig går til grunde: det bedste. Tænk på minderne fra romer- tidens arkitektur og billedhugger- kunst! Det er skatte, som der øses af den dag i dag. Og tænk på Grønlands sagnskat og folkekunsten. Her er no- get at bygge på, at videreudvikle, at kombinere med den udefra kommende uafvendelige kultur. De fleste mennesker er vel tilbøje- lige til at sætte iden materielle del af kulturen (teknik og erhverv) i høj- sædet. Således også i Grønland, hvor de hårde levevilkår tvinger menne- skene til at ofre denne side af tilværel- sen den største opmærfesamhed. Fi- skerkulturen har snart afløst den gamle fangerkultur, men dennes rige traditioner skulle kunne igøre over- gangen let og naturlig. Men det kræ- ver hver mands indsats på sit felt. Vi er alle kulturbærere. Vi er alle med- ansvarlige for vor egen 'kultur. Ingen forstod det vel bedre end Grønlands store isøn, Knud Rasmussen, som ud- trykte det således: Fæ dør, frænder dør selv vi dør 'til sidst men et ved vi som aldrig dør mindet om død mands dåd. C. E. Rasmussen, Skoledistriktsleder i Frederikshåb. umiatsiaif ipugfarissat ikutagkanigdlo motorilertarissaf: Kissuit 7, 8, 9, 10, ma 16 fodsit — alluminiut 11 fod kr. 1450,00. glas- fiberit 9, 10, 11, 12, 13 Sma 14 fodsit. umiatsiait iluatigut motori- lertarissat 16 ama 18 fod. pujortu- léraat umiatsiait- dlo sukasorujug- ssuit (speedbåd), motorit ikutari- ssat Johnsonit. nutåt pisoricatdlo pigissavut amer- dlaaaut. atuagaK pigissavtinlk i- malik Kinutigi- niaruk 1 WtipKk Joller for årer og på- hængsmotorer: Træ 7, 8, 9, 10, 11 og 16 fod. Allu- minium 11 fod kr. 1450,00. Glas- fiber 9, 10, 11, 12, 13 og 14 fod. Joller for inden- bordsmortorer 16 og 18. fod. Mo- torbåde og speed- både. Johnson påhængsmotorer. Stort lager nyt og brugt. Forlang broc- hure. BÅDE Greve Strand, Danmark puiguikiukumassatit assilikit atordlugo Fasthold nuet med AGFA IS0LA I Billedformat: 6X6 cm. Meniskuslinse og automatlukker. -- Indbygget gulfilter. Blitz-synkroniseret. åssilissat angissusiat: 6X6 cm. Menis- kuslinse åma automatlukker. seKiner- siutitaKarérsoK. Kåumåtdlagtartulerne- KarsinaussoK. AGFA ISI-BLITZER Passer til ethvert kamera åssilissutinut sågaluanut- med sko. Til batteri 15 volt diunit Kåumåtdléumut i- kuvfigssalingmut. nåma- gutoK. batterértagsså 15 volt. 8

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.